DF: Grønland bør være med til at betale for oprydning efter USA

OPRYDNING: USA har beskyttet Grønland militært gennem årtier. Derfor bør Grønland være med til at betale for oprydningen efter USA's militære aktiviteter i Grønland, mener Dansk Folkeparti.

Som Altinget: arktis kunne fortælle i sidste uge, så opfordrer FN's særlige rapportør for menneskerettigheder og forurening til, at Danmark rydder helt op efter USA's tidligere militære aktiviteter i Grønland.

Det er både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti parat til.

”Det, synes jeg, er en glimrende idé. Det kunne bare lige mangle. Amerikanerne har jo gjort et kæmpe arbejde for at beskytte Grønland,” påpeger Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen.

Hos Socialdemokratiet er man også åben over for en totaloprydning.

”Jeg kan godt forstå, at Grønland gerne vil have ryddet op. Det har jeg fuld forståelse for,” understreger Karin Gaardsted, der er grønlandsordfører for Socialdemokratiet.

Rækker ikke til totaloprydning
I januar i år indgik Danmark og Grønland en aftale om, at Danmark over de næste seks år bruger op mod 180 millioner kroner på at rydde op på et mindre antal nu nedlagte amerikanske baser. Beløbet rækker nemlig ikke til en totaloprydning, som i realiteten vil indbefatte i omegnen af 25 lokationer, inklusive blandt andet forsvarsområderne Thule, Kangerlussuaq og Narsarsuaq samt de fire DYE-radarstationer på indlandsisen.

Miljøstyrelsen, der leder oprydningsarbejdet fra dansk side, har ikke noget præcist overblik over antallet af lokationer, og hvad det vil koste at rydde helt op. Men det anslås at beløbe sig til adskillige hundrede millioner af kroner. Og den regning bør Danmark ikke stå alene med, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. De to partier er dog ikke enige om, hvem der bør medfinansiere oprydningen.

Beskyttet i årtier
Hos Dansk Folkeparti mener man, det er en opgave for den grønlandske landskasse.

”Grønlænderne kunne også godt betale lidt. Det skulle bare lige mangle. De er blevet beskyttet i årtier uden at betale fem flade øre for det,” pointerer Søren Espersen.

Det forslag tror Karin Gaardsted dog ikke på kan lade sig gøre.

”Det tror jeg simpelthen ikke, vi skal forvente, at den grønlandske økonomi kan klare,” siger Karin Gaardsted.

Hun vil hellere tage en forhandlingsrunde mere med amerikanerne, som tidligere hårdnakket har nægtet at bidrage.

”Man skal ikke opgive forhandlingerne med amerikanerne, for det er amerikanerne, der har stået for størstedelen af forureningen,” fastslår Karin Gaardsted.

Den amerikanske modstand mod at betale for oprydningen efter sine egne nedlagte militærinstallationer i Grønland hænger sammen med, at USA har flere tusind militære installationer af varierende størrelse over hele verden. Og hvis man først går med til at betale for oprydning ét sted, så risikerer man at hænge på regningen mange andre steder i verden.

Forrige artikel Spørgsmål og svar fra det grønlandske landsting Spørgsmål og svar fra det grønlandske landsting Næste artikel USA-ambassadør bliver ny departementschef i Udenrigsministeriet USA-ambassadør bliver ny departementschef i Udenrigsministeriet
Dagens podcast: Hvorfor er alle pludselig så glade for Grønland?

Dagens podcast: Hvorfor er alle pludselig så glade for Grønland?

PODCAST: Lars Løkke løste tre historiske sager for grønlænderne i sin statsministertid, Mette Frederiksen har allerede haft to møder med landsstyreformanden, og nu taler Trump om at købe Grønland. Hvorfor nyder grønlænderne så stor bevågenhed?