Ekspert: Sikkerhedspolitiske hensyn bør skrives ind i selvstyreaftale

KONFLIKT: Den grønlandske selvstyrelov bør udvides med en generel definition af, hvornår sikkerhedspolitiske hensyn spiller ind og begrænser selvstyrets handlemuligheder, mener ekspert.

Daværende landstingformand, Josef Motzfeldt, med selvstyreloven i hånden ved underskrivelsen den 21. juni 2009. I baggrunden daværende og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Daværende landstingformand, Josef Motzfeldt, med selvstyreloven i hånden ved underskrivelsen den 21. juni 2009. I baggrunden daværende og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Andreas Krog
Fakta
Nævn er overdommer

Hvis der opstår tvivlsspørgsmål om det grønlandske selvstyres kompetencer, kan den danske regering eller Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre, red.) beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af to medlemmer, der udpeges af den danske regering, to medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt tre af højesteretpræsident Thomas Rørdam udpegede højesteretsdommere.

Hvis de fire medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, kan blive enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de tre højesteretsdommere.

Kilde: Lov om Grønlands Selvstyre

Grønlands nuværende politiske handlemuligheder er defineret i selvstyreaftalen fra 2009. Alligevel er det grønlandske landsstyre flere gange de senere år kommet på kant med regeringen i København, når det eksempelvis har kigget mod Kina efter investorer til sine store mine- og lufthavnsprojekter. København har flere gange ment, at det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, i Nuuk ikke i tilstrækkelig grad tænker det sikkerhedspolitiske aspekt ind i sine beslutninger.

I selvstyrelovens paragraf 11 styk 3 står der: "De beføjelser, som gives Naalakkersuisut i dette kapitel, begrænser ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser i mellemfolkelige anliggender, idet udenrigs- og sikkerhedspolitik er rigsanliggender."

Problemet er bare, at sikkerhedspolitik oftere og oftere indgår som et element i sager, som ret beset hører hjemme under landsstyret. Sager om infrastruktur og råstofudvinding er landsstyrets bord, men er sager, hvor udlandets interesse kan være særdeles stor, og så er det, at det udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekt lægger sig som en kappe rundt om sagen.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00