Ekspert: Sikkerhedspolitiske hensyn bør skrives ind i selvstyreaftale

Grønlands nuværende politiske handlemuligheder er defineret i selvstyreaftalen fra 2009. Alligevel er det grønlandske landsstyre flere gange de senere år kommet på kant med regeringen i København, når det eksempelvis har kigget mod Kina efter investorer til sine store mine- og lufthavnsprojekter. København har flere gange ment, at det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, i Nuuk ikke i tilstrækkelig grad tænker det sikkerhedspolitiske aspekt ind i sine beslutninger.

I selvstyrelovens paragraf 11 styk 3 står der: "De beføjelser, som gives Naalakkersuisut i dette kapitel, begrænser ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser i mellemfolkelige anliggender, idet udenrigs- og sikkerhedspolitik er rigsanliggender."

Problemet er bare, at sikkerhedspolitik oftere og oftere indgår som et element i sager, som ret beset hører hjemme under landsstyret. Sager om infrastruktur og råstofudvinding er landsstyrets bord, men er sager, hvor udlandets interesse kan være særdeles stor, og så er det, at det udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekt lægger sig som en kappe rundt om sagen.