
BRUXELLES: Selv om den næste amerikanske præsident først tager plads i Det Hvide Hus i januar næste år, så vil udfaldet af USA’s valg få enorm indflydelse på europæisk politik straks efter valgdagen 5. november dette år. Især hvis resultatet bliver et comeback til Republikanernes Donald Trump.
Selv Demokraternes Kamala Harris vil være en ny oplevelse for de europæiske ledere, hvis hun bliver præsident, for hendes transatlantiske politik er aldrig blevet testet for alvor. Men langt, langt den største bekymring er Trump. Ingen er i tvivl om, at hvis han vender tilbage som den vestlige verdens uforudsigelige leder, så får Europa brug for seriøs krisestyring.
I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa.
Indsigt
Kristian Jensen55 årI dag
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Karsten Peter Jensen41 år22. maj
Repræsentationschef, Grønlands repræsentation i Reykjavik, Island

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet











