Færøsk væksteventyr kan slutte brat

Færøerne fulgte ikke med Danmark ind i EF i 1973. Det har færingerne især nydt godt af de seneste tre år. Landet har nemlig ikke deltaget i EU's sanktioner mod Rusland, som blev indført efter Ruslands invasion af Krim i 2014. I stedet har man tjent rigtig mange penge på at levere fisk til de russiske kølediske og restauranter. Således er den færøske eksport til Rusland mere end 13-doblet fra 86,5 millioner kroner i 2013 til knap 1,2 milliarder kroner sidste år, og russisk eksport udgør næsten 30 procent af Færøernes samlede eksport.

En eksport, som generelt er mere end fordoblet over 10 år fra 4 milliarder kroner i 2007 til 8,6 milliarder kroner i 2017. Det skyldes blandt andet høje priser på laks, og at færøsk laks er steget i anseelse verden over. Værdien af den færøske lakseeksport er således steget fra knap 500 millioner kroner i 2007 til knap 3,9 milliarder kroner i 2017. Udover Rusland, så er det især på det amerikanske og tyske marked, at den færøske laks er blevet populær. USA og Tyskland er således det næststørste og tredjestørste marked for færøsk laks efter det russiske marked.

Brat opbremsning
Eksportboomet har kunnet aflæses i det lille lands vækstrater. I 2014, 2015 og 2016 oplevede Færøerne en vækst i bruttonationalproduktet på henholdsvis 7,5 procent, 5,6 procent og 6,8 procent. Færøernes Økonomiske Råd forventer en BNP-vækst på 6,3 procent i 2017. Men så er det også slut. Rådet forventer således en brat opbremsning med en forventet vækst i bruttonationalproduktet på 0,5 procent i 2018.