Forsvaret i Arktis kommer hjem i tv-stuerne

TV: Med en ny tv-serie om Forsvarets arktiske kommando vil DR gøre Arktis håndgribeligt for de danske tv-seere. 

Foto: Søværnet / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Det danske forsvars opgaveløsning i Arktis er sjældent noget, der fylder særlig meget på de danske tv-stationers sendeflader. Det samme kan man sige om Grønland og Færøerne. Men det bliver der ændret en smule på de næste fire uger. Her vil DR nemlig i bedste sendetid torsdag aften tage seerne med nordpå til Færøerne og Grønland for at følge Arktisk Kommandos arbejde.

I serien ”Arktisk Kommando” kommer seerne således med på opgaver i kommandoens ansvarsområde, der strækker sig fra farvandet omkring Færøerne i øst, Grønlandshavet og det Arktiske Hav i nord, hen over Danmarksstrædet og Irminger Havet til Davidsstrædet og Baffin Bugten mellem Canada og Grønland.

Seerne får således mulighed for at stifte bekendtskab med blandt andet de seks FUP'er på Station Nord, de 12 medlemmer af Siriuspatruljen og de to ”tårnugler” på Forsvarets Vagt Mestersvig på Østgrønlands kyst, ligesom de kommer med på redningsaktioner, når Forsvarets skibe og fly er i aktion.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00