Forsvarsanalytiker: Grønland kan med fordel række ud til andre nationer end Danmark og USA

Det lignede i den grad panik.

Det man hverken i Nuuk eller i København rigtig vil forstå er, at meddelelserne fra Washington er, at Grønland er USA's.

USA vil have direkte adgang til Norskehavet uden besværlige europæeres indsyn i operationerne.

For så er adgangen til Polarhavet under amerikansk kontrol. Grønland er ikke Grønlands eller Danmarks.

Velkommen til den diplomatiske savanne

Amerikansk diplomati mestrer at tryllebinde danske diplomater og andre statsansatte. Som under en art hypnose taler man om det særlige forhold til USA, "venskab".

Men USA har særlige forhold til alle verdens lande. Velkommen til den diplomatiske savanne, hvor den svageste bliver til bytte.

Når man i Danmark gang på gang joker med, at Grønland er en økonomisk belastning og eneste gevinst er en rabatteret billet til en forsvarsalliance, har man fra dansk side også sat et prisskilt op på Grønland.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarsanalytiker

Når man i Danmark gang på gang joker med, at Grønland er en økonomisk belastning og eneste gevinst er en rabatteret billet til en forsvarsalliance, har man fra dansk side også sat et prisskilt op på Grønland.

Det så Trump, formentlig via indberetninger og korridorsnak i Washington.

Man skal huske på, at der i de fire år under Biden er arbejdet lige så hårdt på at sætte sig på Grønland.

Konsulatet har arbejdet på fuld kraft for at vinde hearts and minds - nok lidt mere elegant end det bombastiske købstilbud – og det er ved at lykkes.

Spiralsagen og mange andre mindre sager, som Slotsholmen ikke kan håndtere, gør nu også sit.

Ingen seriøs diskussion om suverænitet

Den joviale tilgang til udenrigspolitiske problemstillinger er typisk dansk.

Ingen fælles og ingen seriøs diskussion om suverænitet og hvilke midler der skal til for at håndhæve verdens 12. største landterritorium, for slet ikke at tale om territorialfarvandets enorme udstrækning.

Ingen udenrigspolitik med grønlandske behov i førersædet. Man vil være "et lille land", som udenrigsministeren ynder at omtale Danmark.

Dansk udenrigspolitik er koncentreret om merkantil opportunisme – kogt ned var det den karakteristik, Renthe-Fink gav som tysk gesandt i København i slutningen af 1930’erne, og mon ikke det stadig er hovedsagen.

Det blev set som en anomali i forhold til andre nationer.

Garneret af udenrigspolitiske entreprenører som Erik Scavenius og Henrik Kauffmann som de 20. århundredes mest markante, som definerede Danmark overfor henholdsvis Tyskland og USA.

Og den tradition holdes i hævd på Asiatisk Plads.

Hvad betyder selvstændighed for grønlænderne?

Jeg mangler en diskussion om, hvordan Grønland får sine strategiske behov opfyldt af rigsfællesskabet.

Overfor alle, inklusiv USA, som jo p.t. truer helt åbenlyst.

Grønland er jo nok af fundamental strategisk betydning for Grønland selv, men det er, som om man i København ikke helt forstår det.

Formentlig afledt af, at begrebet "suverænitet" ikke er en defineret størrelse i Danmark, endsige hvilke elementer, der indgår i dette, inklusiv den afledte prioritering.

Og uden denne vinkel giver rigsfællesskabet ingen mening, hverken for Grønland eller Færøerne.

Dette hul i diskussionen har man desværre arvet i Nuuk, hvor man gerne taler om selvstændighed, men ikke prioriterer de elementer, der samlet giver "selvstændighed".

Hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt, altså ud over at være selvstændige af navn.

Grønland kan med fordel række ud til andre nationer

Nu har Nuuk endelig fået en lufthavn, som kan tage fly fra udlandet. Til lykke!

Det er godt for Grønland og noget, som Danmark skulle have bygget, finansieret og foræret Grønland og grønlænderne kvit og frit for mange år siden.

Det skal nok skabe dynamik, for med den kan militærfly også komme direkte til hovedstaden og statsoverhoveder kan nemmere besøge.

Hvis Grønland ønsker reel selvstændighed, som ikke kun er af navn, men også af gavn, kunne man med fordel række aktivt ud til andre nationer og sammenslutninger end blot Danmark og USA.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarsanalytiker

Hvis Grønland ønsker reel selvstændighed, som ikke kun er af navn, men også af gavn, kunne man med fordel række aktivt ud til andre nationer og sammenslutninger end blot Danmark og USA, som qua historikken er de dårligste rådgivere, man kan få.

Jeg ved godt, at man ikke skal komme med den slags, når man er dansker.

Men jeg ser det ikke ske.

Jeg er dog fuld af fortrøstning med hensyn til kapaciteten i Grønland. For så svært er det med internationale relationer ikke, selv om man fra København gør alt for at forklare hvor svært, det er.

Medlemskab af EU kan give reel selvstændighed

Min pointe er, at man skal opsøge de relationer, som man kan vælge til og navnlig også kan vælge fra, hvis det er nødvendigt.

Det kan man hverken med Danmark eller med USA.

Det ville for eksempel være oplagt at søge optagelse i EU. For det er en sammenslutning, man kan melde sig ud af. Det har blandt andet Grønland jo vist tidligere.

Det ville give mere strategisk balance og lettere adgang til diplomatiske ressourcer, som ikke er farvet af det "særlige forhold" mellem USA og Danmark.

Tiden er nok endda til, at der ville være forståelse for, at fiskeriressourcerne ikke skal deles med det øvrige EU.

Forhandlinger med EU ville i sig selv skabe selvstændighed, mens København hele tiden ville afspore processen, indtil man alligevel blev nødt til at acceptere en direkte grønlandsk forhandling.

Ofte viser man selvstændighed, når man gør noget, de såkaldt "voksne" ikke bryder sig om.