Vittus QujaukitsoqGrønlands tidligere udenrigsminister vil gøre comeback ved valget

Vittus Qujaukitsoq (Nunatta Qitornai), der i 2017 trak sig fra sin post som Grønlands minister for erhverv, arbejdsmarked og udenrigsanliggender, ønsker at gøre comeback i grønlandsk politik ved landstingsvalget 11. marts.
Det skriver Sermitsiaq.
"Der er ingen visioner eller lederskab. Det skal vi have ændret på ved valget," udtaler Vittus Qujaukitsoq, der i dag er direktør i fisker- og fangersammenslutningen KNAPK.
Vittus Qujaukitsoq er ikke ny i politik. Han er tidligere medlem af Siumut og fik sin første ministerpost under Aleqa Hammond i 2013. Han har siden været minister for for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, samt finansminister og minister for råstoffer i Kim Kielsens regering.
Han forlod regeringen i 2017 efter uenigheder med Kim Kielsen om regeringens udenrigs- og forsvarspolitik, herunder forholdet til Danmark, som Vittus Qujaukitsoq var en meget direkte og bramfri kritiker af.
Vittus Qujaukitsoq meldte sig efterfølgende ud af Siumut, og grundlagde partiet Nunatta Qitornai, der går ind for etableringen af en uafhængig grønlandsk stat.
Nu vil han muligvis være at finde på stemmesedlen 11. marts, hvor hvor de 31 medlemmer af Grønlands parlament skal vælges.
Landstingsvalget blev udskrevet 4. februar af landsstyreformand Múte B. Egede.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven


















