Grønlandsiagttager: Hvis Danmark ikke vil Grønland, udfylder andre aktører bare tomrummet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sophia Bailey
Cand.soc i International Sikkerhed og Folkeret. Skrev i 2022 speciale om Grønland
Forestil dig dette: Vi befinder os i et mødelokale fyldt med topembedsfolk fra Arktisk Råd. Tiden er lige efter Ruslands ulovlige invasion af Krim-halvøen. Stemningen er trykket, og mange i lokalet stiller sig selv det samme spørgsmål:
Findes Arktis stadig som et "lavspændingsområde"? Den gode stemning hænger i en tynd tråd, konstant balancerende på kanten af et vippebræt.
Midt i denne geopolitiske uro står Kongeriget Danmark over for sin egen interne konflikt med Grønland. Året er 2014, og Aleqa Hammond, formand for Grønlands Selvstyre, har netop markeret sig som en stærk og kontroversiel stemme i det dansk-grønlandske forhold.
Med en retorik, der bryder med tidligere tiders forsigtighed, erklærer hun offentligt, at grønlandsk selvstændighed er noget, hun kan se ske “i sin levetid.”
Det bør ikke komme som en overraskelse, at Trump udnytter det allerede anspændte forhold mellem Grønland og Danmark til sin egen fordel.
Sophia Bailey
Cand.soc i International Sikkerhed og Folkeret
Pludselig er spørgsmålet om Grønlands selvstændighed ikke længere en fjern drøm, men en del af den daglige samtale. Skiftende danske regeringer har haft svært ved at finde tid – eller vilje – til at tage sagen alvorligt.
Grønland kræver anerkendelse, svar og forsoning, men Danmark har ikke formået at møde disse krav med handling.
Og sådan fortsatte historien – i store træk – indtil december 2024. Donald Trump, nu for anden gang præsident, indleder sin regeringsperiode med et fornyet ønske om at overtage Grønland. Et besynderligt besøg fra hans søn Donald Trump Junior i Nuuk vækker opsigt og genopliver debatten.
For mange kommer det som et chok, men for mig er det ikke overraskende.
Trumps tanker er faktisk logiske
Det bør ikke komme som et chok, at Trump udnytter det allerede anspændte forhold mellem Grønland og Danmark til sin egen fordel. På sin vis genfortæller han blot et velkendt dansk narrativ – nemlig at Grønland primært er en kilde til underskud og problemer for Danmark.
Hvis man med forsigtighed giver Donald Trumps tanker en vis legitimitet, kan jeg faktisk godt forstå hans logik: "Hvorfor insisterer Danmark på at beholde Grønland, hvis det er så besværligt? Vi kunne overtage det, løse en række af vores egne udfordringer og samtidig afhjælpe danskernes problemer."
At han gør det så fremtrædende, er en del af hans særlige strategier, vi desværre kender alt for godt. Men logikken er der. Det vil være fordelagtigt for USA at overtage Grønland. Det burde ikke overraske nogen, at man har den holdning i USA, lige meget hvor absurd det end er.
USA vil overtage suveræniteten over Grønland, som lige nu tilhører Danmark. Det er sådan, at Danmarks suverænitet over Grønland giver landet legitimitet i Arktis. Det gør det muligt for Danmark at spille en central rolle i Arktisk Råd og opretholde betydelig forhandlingsstyrke i internationale forhandlinger, især med USA.
Vi er vidne til, at flere politikere forsøger at bagatellisere betydningen af Grønland for det dansk-amerikanske forhold. For dem er det vigtigt at pointere, at Grønland “aldrig kan være selvstændige” og “bør være taknemlige” blandt andre udtalelser.
Dette har ingen fordel andet end at legitimere undertrykkelse af Grønland ved samtidig at understøtte dansk overherredømme.
Danmark må anerkende Grønlands ønske om ligeværdighed, ellers vil andre som USA udfylde det tomrum.
Cand.soc i International Sikkerhed og Folkeret
Dog glemmer de vist nok, at i vores moderne samfund har Danmark kun legitimitet, ikke kun i Arktis, men også i Grønland, så længe Grønland ønsker det. Tror man på, at disse udtalelser lægger grobund for det ligeværdige samarbejde, Grønlands selvstyre har bedt om konsekvent, siden dengang Donald Trump blot var en grinagtig realitystjerne?
Grønlænderne viser et inspirerende gåpåmod
Grønlænderne kan naturligvis føle taknemmelighed over for danskerne for deres gavmildhed. Hvad denne gavmildhed subjektivt indebærer, hvis noget, anser jeg dog for mindre relevant i denne diskussion. Havde historien udspillet sig anderledes, kunne denne gavmildhed lige så vel være kommet fra USA, som flere gange har luftet ideen om at købe Grønland.
Det er indlysende, at et land som Grønland med sine unikke infrastrukturelle og socioøkonomiske udfordringer realistisk set aldrig vil kunne stå helt alene.
Selv hvis de økonomiske ressourcer af den helt store karakter var til stede, ville det være en stor udfordring at finde det nødvendige mandskab til at løfte de mange samfundsopgaver, der følger med at drive et land som Grønland.
Men det, der også er blevet tydeligt i løbet af de seneste måneder, er, at grønlænderne har udvist et imponerende gåpåmod, solidaritet og omstillingsparathed, som man sjældent ser herhjemme. Det er noget, vi kan lade os inspirere af, og som vi også bør have respekt for.
Hvis nogen havde sagt til mig, at Grønlands selvstyreformand Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit) ville komme på forsiden af al-Jazeera, eller at mine britiske venner, som dårligt kendte til Grønland førhen, pludselig ville kende navnet Múte B. Egede (IA), havde jeg næppe troet det.
Men konklusionen fra mit speciale skrevet i 2022 står nu klart: Danmark må anerkende Grønlands ønske om ligeværdighed, ellers vil andre som USA udfylde det tomrum. Grønland skal ikke længere fortsætte i et forhold, som ikke er gavnligt for dem.
Vi i Danmark og danske regeringer skal nu begynde at være ærlige over for os selv. Vi kan ikke løbe fra vores ansvar for at gå forrest i at skabe et frugtbart forhold med Grønland og grønlænderne.
Vi skal indse, at vi har tilknytning til Grønland, fordi vi VIL Grønland, fordi Grønland er værdifuldt for os, gør vores kongerige større og mere mangfoldig, og fordi vi holder af det grønlandske folk, som er det vores familie.
Artiklen var skrevet af
Sophia Bailey
Cand.soc i International Sikkerhed og Folkeret. Skrev i 2022 speciale om Grønland
Omtalte personer
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på



















