Grønlandsk forfatter: Valgets store tema er ikke selvstændighed

Økonomi før selvstændighed

Vælgernes besindighed kan nok udtrykkes ved, at de vil have sikret, hvordan Grønlands økonomi kommer til at “hænge sammen” for at bevare den velfærd, Grønland trods alt har med de nordiske lande som model, før de begynder at snakke om en selvstændig (udefineret) stat i fremtiden.

For at Grønland kan blive økonomisk uafhængig af bloktilskud, kræver det, at Grønlands BNP stiger mere end 100 procent (snarere 150 procent). Den arbejdsduelige befolkning, der er på arbejde i dag, er ifølge Grønlands statistik på 27-28.000 mennesker.

For at holde hjulene i gang er der cirka 2000 udenlandske arbejdere herhjemme. Der er en stor gruppe uregistrerede gruppe i den arbejdsduelige gruppe.

Uanset om de kommer på arbejde, vil det kræve et stort antal udenlandske arbejdere for at løfte Grønlands BNP op med 100 procent. Derfor har økonomisk uafhængighed lange udsigter. Og grønlandske vælgere vil først sikre, at vi har råd til velfærden, før vi snakker om selvstændighed.

Men selvstændighed er lagt på hylden og tages op igen, når stormen har lagt sig.

Juaaka Lyberth
Forfatter og kommunalbestyrelsesmedlem i Sermersooq for Inuit Ataqatigiit

Derfor er selvstændighedsspørgsmålet ikke et tema i denne valgkamp

Flere iagttagere herhjemme har det indtryk, at det er de danske og udenlandske journalister, der fortæller om, at selvstændighedsspørgsmålet er hovedtema ved dette valg. Det er det ikke.

Eksperten i KNR-TV i går (09.03) nævnte da også flere gange, at grønlandske vælgere ikke er klar til at debattere de store udenrigspolitiske emner – bortset fra mange er imod Trumps politik og dermed har rykket tættere på rigsfællesskabet, samtidig med at Grønland kan drage bedre forhandlingsfordele i forhold til Danmark.

Trumps ageren, trods man er imod ham og hans politik, er en fordel for Grønland i forhold til Danmark.

Men selvstændighed er lagt på hylden og tages op igen, når stormen har lagt sig. Det tror jeg må være konklusionen. Trods forskellighed er de fleste partier kommet tættere på hinanden – på grund af Trump.

Hvordan det så vil udmønte sig i vælgernes tilslutning til partierne, er svært at spå om. Demokraterne og Naleraq vil gå frem. Men hvor meget?

Siumut vil formentlig gå væsentligt tilbage, da de er angrebet af udbryderpartierne Qulleq og Naleraq. Spørgsmålet er så – kan Inuit Ataqatigiit holde stand – eller går de tilbage, i så fald med hvor meget?

Mineprojekter i grønlandsk politik

Der var også dengang, at de store mineprojekter var i højsædet: London Mining ved Nuuk (opstartsanlægsomkostninger estimeret til 11 milliarder kroner) og Kvanefjeld (uranholdige mineraler) var ved at blive gjort klar.

Aluminiumsprojektet med Alcoa – det største investeringsprojekt i vandkraft og smelter for aluminium – var under planlægning. Estimerede anlægsomkostninger: 22 milliarder kroner.

Mulig olie- og gasudvinding spøgte også et eller andet sted derude. Efterforskningen var i gang mange steder.

Aleqa Hammond og Siumut gik til valg på, at mineselskaberne skulle betale royalty fra det første spadestik. Grønland skulle have penge ud af sine mange mineralske rigdomme.

Indtil da kunne selskaberne vente med at betale royalty, til de begyndte at tjene penge, efter minen var anlagt, og driften og salget af mineralerne i gang.

De betalte selvfølgelig selskabsskat, efterforskningsgebyr, og medarbejderne betalte A-skat. Der var gang i mange efterforskninger – så der var en god økonomi bag.

Allerede ved Folketingsvalget i 2015 var det vist, at debatten om hurtig selvstændighed for Grønland begyndte at stilne. 

Juaaka Lyberth
Forfatter og kommunalbestyrelsesmedlem i Sermersooq for Inuit Ataqatigiit

Aleqa og Siumut ville have mere. Royalty fra første spadestik af de estimerede overskud – TAK! Der var gang i debatten, og bølgerne var høje.

Der var også mange diskussioner om social dumping for den kommende udenlandske ’billige’ arbejdskraft – London Mining.

Alcoa med flere skulle bruge mange (kinesiske) udenlandske arbejdere under anlægsfasen. Og vil grønlandske byer miste al den faglærte arbejdskraft – hvis/når alle de faglærte gik til miniselskaberne, hvor lønnen er højere?

2013 vandt Aleqa Hammond kampen, og Siumut fik gennemført lovgivningen om royalty ved første spadestik. Den lov fik mange selskaber (vistnok) til at slå bakgear.

Hvad angik Kvanefjeldet (uranminen – dengang var der ikke så meget snak om sjældne jordarter), så krævede Siumut, at merværdiskabelsen skulle ske i Narsaq/Grønland. Grønland skal have mere ud af sine råstoffer!

Selskabet bag Kvanefjeldet havde ellers fremlagt planer om, at “man blot udvinder mineralerne” og bringer den ud af landet (mindre forurening – færre arbejdspladser). Men Siumut krævede mere!

Det skulle vise sig at give kæmpe tilbageslag for Siumut ved valget 2021, da selskabet præsenterede deres nye planer, som kunne bane vejen for Grønlands økonomiske uafhængighed af Danmark.

Det tabte Siumut på ved valget 2021. Risikoen for forurening var for stor for vælgerne i Sydgrønland især.

Kun få ting har kunnet sætte skub i økonomien

Allerede ved Folketingsvalget i 2015 var det vist, at debatten om hurtig selvstændighed for Grønland begyndte at stilne. Det var ikke længere et hovedtema. Det var meget tydeligt.

Aleqa Hammond var også blevet væltet som Landsstyreformand allerede i 2014 og senere ekskluderet af Siumut partiet, mens hun sad i Folketinget. På det tidspunkt var de store planer/ ideer til udvinding af mineralske råstoffer stoppet. Det var både af politiske grunde og verdensmarkedsprisårsager.

Olie- og gasefterforskning gav ikke positive resultater. London Mining opgav. Alcoa stoppede sine planer. Kun Kvanefjeldprojektet ønskede at fortsætte, men blev politisk nedstemt af vælgerne i 2021, og senere ved lov i Landstinget. Og sagen er gået videre til landsretten med krav om store milliarderstatning mod Selvstyret fra selskabets side.

Så kom grøn omstilling. Via lovgivning blev al olie- og gasefterforskning offshore og inshore standset. Og de store grønlandske “rigdomme på land” er fortsat i land, og man bliver ikke rig af, at mineralerne fortsat er bundet i sten og undergrund.

Det er populært at snakke om Grønlands fantastiske rigdomme – men bortset fra kryolitten i Ivittuut, og bly og zinkminen ved Marmorilik har der ikke været rigtig nogen, der for alvor kan sætte skub i Grønlands økonomi.

For at igangsætte en minivirksomhed skal man anlægge en by med dertilhørende infrastruktur såsom havn, heliport, måske mindre sundhedsvæsen, boliger for ledelsen og de ansatte, fritidsfaciliteter – og det hele skal kunne betale sig fra det mineral, man vil udvinde.

Hvis verdensmarkedspriserne går ned – så kan det ikke betale sig.