Markante stemmer i Grønland: EU og FN må slå ned på Trumps trusler

Grønland er en del af rigsfællesskabet

Allerede i 2019, i sin første periode som præsident, udtrykte Donald Trump ønsket om at købe Grønland og betragtede det som en ejendomshandel. Både den grønlandske regering og den danske regering afviste ideen. 

Siden da har præsident Trump gentaget dette ønske ved flere lejligheder, herunder i sin tale til Kongressen 4. marts.

Trumps fortælling og hans argumenter har varieret. Han har blandt andet henvist til "nødvendigheden af ​​amerikanske baser og soldater i Grønland", "adgang til Grønlands sjældne jordarters grundstoffer og andre mineraler" og "grønlændernes påståede ønske om at blive amerikanske statsborgere".

Han har endvidere sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af at Grønland er en del af rigsfællesskabet.  

Rigsfællesskabet er dog en ubestridelig realitet, og rigsfællesskabet er medlem af Nato.

Aqqaluk Lynge, Kaj Kleist, Kuupik Kleist og Birger Poppel

I forbindelse med afslutningen af Napoleonskrigene (1814) ved den såkaldte Kielerfred beholdt Danmark både Grønland, Fæøerne samt Island og afgav Norge.

Ifølge den dansk-amerikanske traktat om forsvaret af Grønland fra 1951 har USA allerede adgang til at udvikle Pituffik Space Base i Nordgrønland og til at etablere nye baser efter samråd med Grønlands og Danmarks regeringer. Traktaten blev ændret, suppleret og underskrevet af Grønlands regering i 1964.  

Både amerikanske og andre landes mineselskaber er jævnligt blevet opfordret til at ansøge om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Lige nu har kun én amerikansk virksomhed en licens.

Valgets tale

11. marts var der folketingsvalg i Grønland. I den afsluttende debat på nationalt tv blev partilederne spurgt, om de havde tillid til Trump. Lederne af de fem partier, der nu er repræsenteret i Inatsisartut, Grønlands parlament, erklærede alle, at de ikke havde tillid til Trump. 

I betragtning af, at de internationale medier generelt fokuserede på valget som en kvasi-folkeafstemning om "uafhængighed", er det værd at bemærke, at ingen af ​​de fem partier, der er repræsenteret i det nye Inatsisartut, ønskede at være konkrete om, hvornår en folkeafstemning om uafhængighed skulle finde sted, eller hvornår uafhængighed sandsynligvis ville blive en realitet. 

Det overordnede budskab fra vælgerne 11. marts var, at 75 procent stemte for partier, der gik ind for at "skynde langsomt’"og forberede vejen til selvstændighed grundigt. 

Et frontalangreb på et Nato-land

På baggrund af præsident Trumps udtalelser om annektering og kontrol af Grønland under et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, 13. marts, udtalte de fem partiledere: 

"Vi – alle partiledere – kan ikke acceptere de gentagne udtalelser om annektering og kontrol af Grønland. Som partiledere finder vi denne adfærd uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance. Vi skal som ledere af alle partier i Inatsisartut i Grønland understrege, at Grønland fortsætter arbejdet for Grønland, som allerede er i gang ad diplomatiske kanaler i overensstemmelse med internationale love og regler. Vi står alle bag denne indsats og tager stærkt afstand fra forsøg på at skabe splid. Grønland er ét land, som vi alle vil stå bag."

Grønland er en del af Nato-alliancen og dermed også omfattet af medlemmernes forpligtelse til gensidig solidaritet.

Aqqaluk Lynge, Kaj Kleist, Kuupik Kleist og Birger Poppel

En af Trumps begrundelser for ønsket om at annektere Grønland er at sætte spørgsmålstegn ved rigsfællesskabets legitimitet. Rigsfællesskabet (Grønland, Danmark og Færøerne) er dog en ubestridelig realitet, og rigsfællesskabet er medlem af Nato.

Det betyder, at Grønland er en del af Nato-alliancen og dermed også omfattet af medlemmernes forpligtelse til gensidig solidaritet (artikel 5). 

Præsident Trumps ekspansionistiske trussel om at annektere Grønland er således et frontalangreb på et andet Nato-medlemsland.

At true rigsfællesskabets territoriale suverænitet er en trussel mod den internationale, regelbaserede orden og kræver et internationalt svar – en afvisning – først og fremmest fra Nato-partnerne, men også fra andre internationale organisationer som EU og FN.