Helms: Det er historieløst, at danske politikere kaster sig over USA-støtte til Grønland

Hvorfor nu?
Så det interessante spørgsmål i hele denne affære er jo hvorfor nu? Hvorfor indgår USA et MOU (memorandum of understanding) med Selvstyret og opfylder derigennem den aftale, som de har ignoreret betalingen for i 16 år.

De har jo allerede udbygget Thule Air Base for millioner af dollar og ændret hele basens funktion fra kun varsling til også aktiv deltager i angreb.

Selvom den danske regering troligt påstår, at det bare er en lettere modernisering, der er sket deroppe. Den proces er aldrig blevet forsøgt stoppet fra hverken Danmark eller Grønland.

På trods af den anden halvdel af aftalen ikke blev opfyldt samtidig. Mens udbygningen af Thule stod på, hørte Grønland eller USA intet fra de danske politikere.

Udtryk for åbenlyst magtspil i Arktis
Men nu, hvor USA endelig opfylder den del af aftalen, som faktisk kan komme Grønland til gode (til forskel fra den militære opbygning, der reelt kan bringe landet i fare), bliver der så råbt vagt i det danske gevær.

Endda også fra Inuit Ataqatigiits eget medlem i Folketinget. Der er ingen grund til at være naiv. USA har naturligvis sine grunde til pludselig at lave dette program i Grønland.

Og at det netop kommer under præsident Donald Trumps regime og ikke under hverken Barack Obama eller Bush et og to, gør det jo tydeligt, at USA faktisk nu blot bruger Igaliku-aftalen til at fremme de samme mål, som Trump søgte at opnå ved at foreslå et køb af Grønland.

Ligeledes kan man af ambassadør Carla Sands' temmelig voldsomme udfald mod både Kina og Rusland i selvsamme åndedræt, som hun vifter med en check til Grønland, jo klart fornemme, at dette tiltag er en åbenlys del af et magtspil i Arktis.

Men omvendt kan Grønland uden blusel tage imod disse penge og selv henvise til, at de er en forsinket betaling fra Igaliku. Dermed kan Grønland også afvise enhver forestilling om anden forventet modydelse fremover.

Og i disse tider, hvor hele verdens økonomi dingler på kanten af coronaens afgrund, er der absolut ingen som helst grund til at afslå en sådan samarbejdsfinansiering.

Særlig når også den grønlandske økonomi forventes ramt af stormen.

Samarbejdet skal være på grønlandske præmisser
Af ambassadør Sands' indlæg i Altinget kan man lære meget. For det første, at USA nu reelt er direkte bange for Rusland og Kinas aktiviteter i Arktis. Specielt de økonomiske, hvor Kina allerede har investeret i flere mineprojekter i Grønland.

Man kan også lære, at USA er blind over for sin egen historie om behandlingen af oprindelige folk og om sin nyere historie omkring Trumps totale foragt over for miljø og klimaproblemer og dybt uansvarlige ageren på disse områder.

Alt dette er gode årsager til, at Grønland bør sikre, at samarbejdet med USA absolut bliver på grønlandske præmisser og ikke omvendt.

Danske advarsler taler ned til Grønland
Det ved de naturligvis godt i selvstyret. For hvis der er nogen i dette kongerige, der ikke er naive i forhold til, hvad et samarbejde med USA kan medføre, skal de vist findes nord for Skagen.

Så de danske advarsler til Grønland mod USA er langt mere at tale ned til Grønland, end USA nogensinde har gjort.

Da USA for godt et år siden oplyste, at de ville støtte lufthavnsbyggeri i Grønland, var der ikke andet end begejstrede ord fra danske politikere. 

Nu kommer USA så med et forslag til et bredere udviklingssamarbejde på områder, som fuldt ud er overdraget til Selvstyrets kompetence.

Det må være en besynderlig oplevelse for Danmarks allierede at se den reaktion, som visse politikere hernedefra pludselig lægger for dagen i denne sammenhæng.

Måske skulle Danmark og de danske politikere hellere benytte denne situation til at læse skriften på den arktiske væg.

Læg en strategi for forsvaret af Grønland
En ny dansk arktisk strategi er under udarbejdelse. En del af denne burde handle om, hvor Danmark bør investere massivt i Grønland i fremtiden.

Ganske på samme måde, som da man gik ind med finansiering af lufthavnene. Her vil udvindingen af de såkaldte sjældne jordarter, som Kina ellers sidder tungt på i verdensmarkedet, og som Grønland rummer nogle af verdens største forekomster af, nok være et klogt sted at begynde. Inden USA køber dem også, fordi de er helt uundværlige i moderne militær teknologi.

Ligesom det vil være klogt at lægge en strategi for forsvaret af Grønland i fremtiden, på hvilke vilkår og med hvem man vil samarbejde – både til lands, til vand og i rummet. For det er i virkeligheden det, som det hele drejer sig om for USA.

Det er på tide, at det ikke kommer bag på de danske politikere, hvor attraktivt Grønland er blevet i den nye arktiske virkelighed, hvis de da reelt ønsker at bevare et fællesskab med Grønland.