Analyse af 
Andreas Krog

Kommende milliardindkøb vil udfordre rigsfællesskabets forskellige trusselsopfattelser

København, Nuuk og Tórshavn ser ikke ens på trusselsbilledet i Arktis. Det problem bliver kun større nu, hvor Danmark kommer til at investere milliarder i militært isenkram til brug i Arktis.

Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) ved rigsmødet i juni 2021.
Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.) ved rigsmødet i juni 2021.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Regeringen i København og landsstyrene i Tórshavn og Nuuk ser ikke ens på nutidens og den nære fremtids trusselsbillede i Arktis. Det er kort fortalt den overordnede aktuelle hovedpine for den danske regering.

Det kommer helt konkret til udtryk i forbindelse med det danske forsvars planer om anskaffelse af mindst to langtrækkende droner, der blandt andet skal bruges til overvågning i Arktis.

Mere end 14 måneder efter at de danske politikere i februar sidste år besluttede at investere 750 millioner kroner i dronerne, er der stadig ikke sket noget. Grønlands landsstyre har nemlig ikke givet den tommelfinger op ad til anskaffelsen, som den danske regering har lovet er betingelsen for, at man rent faktisk anskaffer dronerne.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00