Lektor: Arktis er kritisk uforberedt på katastrofer

Af Jacob Taarup-Esbensen
Ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Seks skribenter med stærk interesse for minedrift og påvirkningen af Grønlands miljø udtrykker 7. september i Altinget bekymring for konsekvenserne af storskala minedrift.

Men udfordringerne, før et egentligt gennembrud i råstofudvinding kan eksekveres, er langt større end lovgivning og miljø.

I realiteten stoppede al olie- og gasudvinding for eksempel i 2016. Årsag? De sikkerhedsmæssige foranstaltninger blev så dyre, at det ikke kunne betale sig at søge - prospektere - yderligere.

Grønland mangler beredskab
Her i 2020 er kun to miner i drift: en rubinmine i syd med økonomiske og operative vanskeligheder og en anorthosit-mine i Sønderstrømfjorden, der nærmest er en grusgrav med et minimum af produktforædling.

2018-tal fra Grønlands statistik afslører, at mineindustrien udgøres af blot 95 medarbejdere, hvoraf 62 er lokalansatte. Ifølge Fraser Institute ligger landet internationalt i bund i bestræbelserne på at tiltrække investeringer i minedrift.

Farerne er mange, men ikke altid åbenlyse for den enkelte virksomhed, bygd eller kommune.

Jacob Taarup-Esbensen
Ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

De seks skribenter skriver korrekt, at minedrift potentielt har store sociale og miljømæssige effekter lokalt og for hele Grønland. Farerne er mange, men ikke altid åbenlyse for den enkelte virksomhed, bygd eller kommune.

Det er nemt at stirre sig blind på forekomsterne og ikke se konteksten, de skal fungere i. Den kan gøre det økonomisk eller sikkerhedsmæssigt uholdbart at drive forretning. Risikomargen er lille, og der er kort mellem fare og konsekvens for de uforberedte.

I et forskningsprojekt finansieret af EU Kommissionen, Horizon 2020, og forankret på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole skal jeg derfor i de kommende år belyse, hvordan virksomheder i Arktis forebygger og håndtere ulykker. Målet er at mindske risiko og ulykker ved eksempelvis minedrift i Grønland.

Truslerne er talrige
En central udfordring er, at der i Grønland specifikt - og i Arktis generelt - mangler beredskab, risikostyring og robuste planer for håndtering af ulykker, så de ikke udvikler sig til katastrofer.

Og risikobilledet er mildest talt dynamisk. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, trusler fra isbjørne, kulde, storme, isbjerge, oversvømmelser og klimaforandringer kommer oveni og forstærker alle de traditionelle udfordringer ved minedrift.

Dertil kommer, at Grønland i dag for eksempel kun råder over to specialiserede redningshelikoptere og således må trække på blandet andet Forsvarets Arktisk Kommando.

I 2017 oplevede Karrats Fjord i Vestgrønland en tsunami. Den ramte bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit hårdt med fire døde, ni kvæstede samt omfattende skader. Myndighederne erfarede, at det tager lang tid at nå frem, og at kapaciteten er begrænset.

Når større mineprojekter i fremtiden realiseres, såsom Tanbreez på Killavaat Alannguat i Sydgrønland, er det derfor urealistisk, at de kan søge hjælp hos de grønlandske myndigheder til større hændelser med potentielt hundredvis af medarbejdere.