Manglende inddragelse i forsvarsaftale splitter Tórshavn og Nuuk

Den grønlandske landsstyreformand kritiserer, at grønlænderne ikke blev inddraget i arbejdet med den store forsvarsaftale, der blev præsenteret søndag. På Færøerne kan landsstyret godt forstå, at det er et rent dansk anliggende at finde ekstra skattekroner til Forsvaret.

Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten), Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede ved et pressemøde efter rigsmødet i juni 2021, hvor det blev aftalt at etablere kontaktudvalget.
Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten), Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede ved et pressemøde efter rigsmødet i juni 2021, hvor det blev aftalt at etablere kontaktudvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Processen omkring søndagens store nationale kompromis om det danske forsvar deler vandene mellem Nuuk og Tórshavn.

I Nuuk er den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede ikke videre tilfreds med, at det grønlandske landsstyre ikke fik noget at vide, inden statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med partilederne fra Venstre, SF, radikale og konservative præsenterede aftalen søndag aften.

Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik

Her er aftalens fem elementer

En styrkelse af Forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen
Der afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023 til "aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, og en humanitær indsats".

Nato-mål skal indfries

Inden udgangen af 2033 skal Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af bruttonationalproduktet.

Afskaffelse af forsvarsforbeholdet
Onsdag 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Aftalepartierne anbefaler at ja til at afskaffe forbeholdet.

Uafhængighed af russisk gas
Der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Derudover skal der i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for blandt andet midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen og øge anvendelse af biogas.

Finansiering

Danmark skal i en periode køre med underskud på den strukturelle saldo for at kunne øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet.


Kilde: https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik/
Det grønlandske landsstyre var ikke orienteret forinden udmeldingen og har ikke været inddraget i processen fremgår det af en pressemeddelelse fra landsstyreformanden mandag.

”Konsekvenserne for Grønland er dermed heller ikke kendte og det er endnu ikke klart for Naalakkersuisut (det grønlandske landsstyre, red.) om Arktis og Grønland har været drøftet af de danske partier,” sagde Múte B. Egede mandag.

Han bekendtgjorde samtidig, at han ville tage sagen op med Mette Frederiksen, når de to mødtes i København onsdag i forbindelse med et såkaldt undskyldningsarrangement for eksperimentbørnene.

Sidde med ved bordet

I Tórshavn hæfter det færøske landsstyre sig ved, at de danske politikere har lavet en aftale om at bevilge danske skatteyderkroner til Forsvaret. Ikke færøske skattekroner. Og aftalen kommer ikke ind på hvad pengene konkret skal bruges på. Og det er ikke uvæsentligt.

”Det er tale om en enighed mellem danske partier om, hvordan man skal disponere midler på den danske finanslov. Man har ikke taget stilling til, hvad disse nye midler til Forsvaret konkret skal bruges til eller hvilke kapaciteter der skal styrkes. Det arbejde går i gang nu, og landsstyret kommer selvfølgelig til at sidde med rundt om bordet og tage stilling til det, som vedrører Færøerne,” lyder det i en udtalelse fra lagmand Bárður á Steig Nielsens kontor.

Ikke levet op til sit formål

Danmark, Færøerne og Grønland etablerede sidste år et udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk kontaktudvalg mellem regeringen, Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre.

Af kommissoriet (se boks under artikel, red.) for udvalget fremgår det, at det skal ”muliggøre en bred, struktureret informationsudveksling, koordination og dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål med særlig relevans for Færøerne og Grønland.”

Læs også

Den grønlandske landsstyreformand mener dog ikke, at kontaktudvalget indtil nu har levet op til sit formål.

”Vi blev sidste år enige om at etablere et fælles kontaktudvalg, netop for at undgå for sen eller mangelfuld inddragelse af Naalakkersuisut. Det er mit ønske at kontaktudvalget prioriteres og arbejdet påbegyndes set i lyset af de seneste udviklinger”, siger formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede.

Ikke inddraget i strategier 

Færøerne og Grønland var orienteret på forhånd, da den danske regering 31. januar i år præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men de to rigsdeles politiske ledelser havde ikke været inddraget i processen med udarbejdelsen af strategien.

Arbejdet med det store nationale forsvarskompromis blev parterne heller ikke inddraget i og fik først nys om, da Altinget som det første medie torsdag kunne afsløre, at der var forhandlinger mellem regeringen, V, SF, R og K i Statsministeriet.

Kontaktudvalgets arbejdsområde

Kontaktudvalget vil inden for den gældende kompetencefordeling, hvor udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er fællesanliggender, der varetages af rigsmyndighederne, blandt andet:

- muliggøre en bred, struktureret informationsudveksling, koordination og dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål med særlig relevans for Færøerne og Grønland.

- bygge på indsigt og dialog med henblik på at skabe fælles forståelse for og hensyntagen til alle tre landes interesser.

- drøfte de sager, der krydser mellem sagområder, der er overtaget af Færøerne/Grønland, og udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik,

- kunne forholde sig til udviklingen og betydningen af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder i lyset af den teknologiske udvikling.

 Medlemmer af Kontaktudvalget kan bringe andre emner op i udvalget.


Kilde: Kommissorium for Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg mellem Danmarks regering, Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Múte B. Egede

Formand, Naalakkersuisut (selvstyret), formand for Inuit Ataqatigiit (IA)
Kultur- og samfundshistorie, Grønlands Uni (ikke færdiggjort)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Bárður á Steig Nielsen

Formand, Sambandsflokkurin, Færøernes lagmand
første del af HD, Handelshøjskolen Århus