Marianne Thyrring: Vi kan lære af det offentlige samarbejde i Grønland

Af Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Kampen mod kassetænkning og siloopbygning skal være på enhver offentlig leders daglige to-do-liste. Alene af den grund, at vi dermed bliver i stand til at levere bedre offentlig service og relevant velfærd til borgerne. 

Indimellem kan det være lettest at finde eksemplerne på, at offentlige ledere ikke lykkes med at bekæmpe siloer og kasser.

Borgerne står fortabt tilbage på perronen, når det store buldrende bureaukratiske tog er suset forbi stationen. Efterladt med en stak telefonnumre, man skal se at få ringet til for at komme ind i loopet.

Jeg bliver derfor i virkelig godt humør og fyldt med optimisme, når jeg møder dygtige offentlige ledere, som sammen med medarbejdere og borgere lykkes med at tænke i sømløse indsatser og derved bliver i stand til at levere gode borgerrelevante resultater.

Langt væk, højt mod nord, i det arktiske Grønland fandt jeg til min store begejstring for nyligt et fremragende eksempel, som jeg gerne vil dele.

Slip frygten for, at det ikke er dit logo, som ses først, eller din institution, som roses mest. Tænk over, hvordan den faglighed, du bestyrer, kan bringes i spil også uden for dit eget pastorat til gavn for borgerne.

Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Samarbejde for at redde liv
Kort fortalt handler det gode eksempel om, hvordan de to rigsmyndigheder, der i Grønland har ansvaret for redningstjeneste (SAR - Search and Rescue), nemlig Arktisk Kommando (AKO) og Grønlands Politi, samarbejder så tæt sammen, at disse uniformerede folk indimellem har ‘hinandens uniformer’ under kommando for at nå det gode resultat!

Produktet, som AKO og politiet arbejder sammen om, er meget konkret og særdeles alvorligt. Produktet handler om, at folk i Grønland – det gælder både grønlænderne selv, men også mange besøgende – i den barske natur med et koldt og omskifteligt vejr nemt får behov for assistance i meget farlige situationer.

Det kan enten dreje sig om folk på jagt eller vandring, som overraskes af vejr og kulde i fjeldene, eller det kan være folk, der er sejlet ud på fjordene for at fiske, eller fordi de transporterer sig mellem to bygder, men overraskes af problemer med båden, kulde og omskifteligt vejr; en SAR-situation, hvor eftersøgning i uvejsomt terræn, i et isfyldt og koldt fjord- eller havområde gerne skal føre til redning af disse forulykkede menneskers liv.

Hovedpointen i at lykkes består i at få redningen frem, inden det er for sent. Og tiden er knap i det barske miljø. Og her er det, at AKO og politiets samarbejde virkelig kommer stærkt ind på banen.

Fælles koordinering fra starten
I udgangspunktet har de to myndigheder veldefinerede ansvarsområder, ligesom de har veldefinerede kapaciteter og mandskab til at løse opgaverne.

Grønland er med sine 2.180.000 kvadratkilometer, 53 gange Danmarks areal, så vidt jeg forstår, verdens største politikreds, og AKO’s ansvarsområde rækker fra Nordpolen til Island.

Med andre ord enorme områder, hvor søgning efter bortkomne kræver alle kræfter og alligevel er særdeles svært og med et vist element af held. 

Den fælles koordinering, når alarmen går, mellem vagtchefen på politistationen og vagtchefen på AKO, som hurtigt danner sig et fælles billede af ulykken, og hvor der findes skibe, fly, helikoptere med videre, som kan komme de nødstedte til undsætning, betyder, at indsatsen fra starten er fælles og med alle kræfter sat til.

Inddragelse af borgere
AKO og politiet har tillige et meget tæt samarbejde med borgerne og andre private aktører, som jo med deres skibe eller helikoptere nemt kan være dem, der i praksis hurtigst kan hjælpe under kyndig instruktion fra politi og forsvar.

Den gode koordination, hurtige indsats og sømløs anvendelse af kapacitet fra forsvar, politi og private aktører sikrer en redningsprocent på den rigtig pæne side af 95 procent, når ellers de nødstedte kan give lyd fra sig og antyde deres position.

Arbejdsmetoden har en række væsentlige sidegevinster, som er værd at lægge mærke til. Ledelsens fortælling er krystalklar: Vi går all in, når katastrofen er ude!

Metoden – hjælp hinanden – er sympatisk, ikke mindst for medarbejderne, som kan sætte deres faglighed i spil, uagtet at hændelsen måske er sket under nabomyndighedens jurisdiktion.

Og for borgerne er sidegevinsten jo åbenbar: Foruden den høje redningsprocent anerkendes deres bidrag højlydt, når såvel AKO’s generalmajor og politimesteren for Grønland fortæller, for i hovedparten af redningssituationerne er det faktisk de lokale borgere og andre aktører, som lykkes med at få de forulykkede borgere halet op af det iskolde arktiske hav eller fundet i snestormen i fjeldet.