Martin Breum: Sexmisbruget af børn i Grønland er halveret, men vælgerne kræver mere handling

ANALYSE: Et flertal i Nuuk har tvunget Grønlands politiske ledere til at søge ny hjælp i Danmark. Det er ydmygende, men vil det gøre en forskel?

Det høje antal sexovergreb på børn i Grønland er et skræmmende, veldokumenteret problem. Og pludselig skete der noget, da DR for nylig viste dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder” om forholdene i byen Tasiilaq på Grønlands østkyst. Grønland har i de seneste dage været ramt af politisk tumult og følelsesmættet tv-dækning. Offentligheden − også i Danmark − har mødt ofre, skurke og helte gennem nogle få hektiske dage, men nu er støvet ved at lægge sig, og vi kan undersøge, om vi fik nuancerne med.

På det politiske plan oplevede den politiske top i Grønland, hvor ydmygende det er have et flertal imod sig. Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, fik pludselig mere end halvdelen af Inatsisartut, parlamentet, på nakken. Flertallet krævede, at Naalakkersuisut skulle bede om mere hjælp i Danmark til de udsatte børn i Grønland, og den regerende koalition bøjede sig; selv kaldte den det noget andet.

Svigtede de svageste
Her er ingredienser til en prægnant nyhed, inklusive politik på den større klinge: Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at Danmark burde genovertage magten over det sociale arbejde i Grønland, især af hensyn til børnene. DF’s præmis er, at de grønlandske myndigheder ikke magter opgaven, og at Grønlands sociale arbejde derfor bør sættes under statslig administration, præcis som var det en dansk kommune, der svigtede de svageste.

Login