Meget på spil når Højesteret tirsdag afgør dansk-grønlandsk strid om udgifterne til domsanbragte borgere

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
15. januar 2024 kl. 05.00
Danske kommuner skal ikke risikere at overtage regningen for grønlandske borgere med udviklingshæmning, som i forlængelse af en dom er blevet anbragt på en institution i Danmark.
Det mener man i både Lolland og Randers Kommune.
Her venter man i disse dage på en afgørelse fra Højesteret, som ikke kun får betydning for kommunerne selv, men potentielt også for andre danske kommuner, hvor der ligger institutioner for domsanbragte.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arktis
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
Nyhedsoverblik
Opgør med Grundloven?

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet














