Hans-Pavia Rosing var længe og markant i front i grønlandsk politik som repræsentant for Siumut.
Han huskes ganske særligt for sin mangeårige indsats for samarbejdet mellem inuitterne hele vejen rundt om polarcirklen.
Det bedrøver mig dybt, at Hans-Pavia ikke længere er iblandt os. Mine tanker går til Esther og drengene - og til alle de mange andre i familie og vennekreds, der nu skal leve med savnet af Hans-Pavia.
For mig er det en god ven, der er død. Vi kaldte hinanden "broder", og vi var brødre i ånden over Nordatlanten. Vi sad 14 år sammen i Folketinget. Hans-Pavia var en herlig og munter kollega, en vidende og sjov rejsekammerat til folketingsudvalgs-rejser til fjerne lande.
Hans-Pavia blev i årene i København en del af et fællesskab med mange unge mennesker, der samledes i weekenderne hos os på Østerbro. Da jeg for længe siden blev 50 år, holdt han en flot tale, og det var ham og mig, der forlod selskabet som de sidste.
Han var - alene sammen med Jonathan Motzfeldt og Kristjana - med til Mettes og min bryllupsdag i Narsarsuaq, efter at Jonathan havde giftet os i Qassiarsuk.
Jeg satte meget stor pris på vort venskab og så frem til at mødes, når Folketingets Grønlandsudvalg i næste måned kommer til Nuuk.
Nu kan jeg kun mindes ham. Den store grønlænder og glade ven, jeg heldigvis lærte så godt at kende.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet














