Arbejdsmarked
Da EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen var i Nuuk i marts for at åbne det nye EU-kontor, fremhævede hun, at EU vil investerer i grøn energi, råstoffer og kompetencer i Grønland.
Besøget kom kort tid efter, at EU og Grønland havde underskrevet en samarbejdsaftale om kritiske råstoffer, hvor Grønland bliver beskrevet som en strategisk leverandør til Europas grønne omstilling.
I mange år var minedrift ilde set i Arktis, da de vestlige lande foretræk, at lande som Den Demokratiske Republik Congo havde minerne, og Kina stod for produktionen. Det ændrer sig nu.
I maj måned besøgte Antony Blinken Kiruna i det arktiske Sverige – en lille by med små 17.000 indbyggere, som Ursula von der Leyen også har været forbi – for at se nærmere på den nyeste opdagelse i undergrunden der.
Det er muligt at etablerer miner i Arktis, som både kommer lokalsamfundet og verdenssamfundet til gavn.
Mads Qvist Frederiksen
Administrerende direktør, Arktisk Økonomisk Råd
Kiruna har i over 100 år leveret jernmalm til hele Europa og står i dag for 80 procent af EU's forbrug. Blinkens interesse var dog i potentialet for, at et af Europa største forekomster af sjældne jordarter lå tæt på den nuværende jernmine.
Forekomsten udgør omkring én procent af verdens kendte reserver, men er et lille skridt på vejen til at frigøre sig fra kinesisk afhængighed og dominans på markedet for sjældne jordarter.
Kina sidder i dag på store dele af værdikæden af sjældne jordarter, som er afgørende for produktionen af elbiler, vindmøller, computere og satellitter.
Efter IA's valgsejr i 2021 var det netop en mine med sjældne jordarter fra Kvanefjeld i Sydgrønland som blev stoppet på grund af bekymringer for miljøet – og som sidenhen førte til juridiske diskussioner, som stadig ikke er afsluttede.
Det er dog muligt at etablere miner i Arktis, som både kommer lokalsamfundet og verdenssamfundet til gavn.
Red Dog Mine i Alaska er en af verdens største zinkminer og befinder sig 170 kilometer nord for polarcirklen nær Kotzebue. I 1989 gik mineoperatøren Teck og ejeren af området, det oprindelige folks organisation NANA, sammen som at udvikle minen.
Samarbejdet betyder, at der ikke bare er skabt hundredvis af arbejdspladser, der er også blevet bygget skoler, infrastruktur og udbetalt millioner af dollars til de lokale beboere, som så er blevet delt med hele Alaska.
I 2022 var omsætningen på mere end to milliarder amerikanske dollars, så når minens levetid udløber i 2031, kommer det til at få stor indflydelse på hele Alaskas økonomi.
Modsat Grønland, på den anden side af Davisstrædet, har et af verdens største mineselskaber Agnico Eagle haft succes med at oprette flere miner i det canadiske Arktis.
Som en del af aftalen har de 'Inuit Impact and Benefit Agreements', som fokuserer på uddannelse, kompetencer og forretningsudvikling i lokalområdet. I dag er Agenico Eagle Canadas største mineselskab og verdens næststørste udvinder af guld.
Mineindustrien i Arktis er i en rivende udvikling. Ikke bare leverer den råstofferne, der skal bruges i grønne løsninger, industrien er også selv ved at blive grøn.
Nussir-minen i det nordligste Norge vil ikke bare udvinde kobber, som skal bruges i den grønne omstilling, men de vil gøre det ved brug af kun vedvarende energi. Minen vil dermed blive verdens første fuldt elektrificeret mine.
Der, hvor polarcirklen krydser i Norge, har Rana-minen eksisteret siden 1964, og de arbejder nu på at blive helt frie for CO2-udledninger inden 2025. Minen har over 350 ansatte og eksporterer i dag til hele Europa.
Minedrift er blevet sikkerhedspolitik.
Mads Qvist Frederiksen
Administrerende direktør, Arktisk Økonomisk Råd
Minedrift er blevet sikkerhedspolitik. USA, Kina, Japan, EU, Rusland og mange flere har lister over kritiske råstoffer, som ikke nødvendigvis er sjældne, men hvor forsyningerne eller produktionen kommer fra steder, der tæt på udgør et monopol.
Derfor har blandt andet det amerikanske forsvarsministerium investeret over 30 millioner dollars i forundersøgelserne til en grafitmine i Alaska. I dag er der ingen aktive grafitminer i USA, og Kina sidder på 77 procent af markedet. Men minen i Alaska vil kunne sikre national produktion af det kritiske råstof.
Men hvad kan vi gøre for at få den samme mineudvikling i Grønland, som vi har set i resten af Arktis? I dag er det kun mineselskabet Lumina, der har rettigheder til at eksporter kommercielt fra Grønland, og selskabet bag rubinminen har for nyligt begæret om betalingsstandsning.
Til efteråret udkommer Arctic Economic Council – den international erhvervsorganisation med fokus på Arktis – derfor med en analyse af de kritiske råstoffer tilgængelighed i alle de arktiske lande, samt konkrete anbefalinger til hvordan vi kan sikre endnu mere minedrift i Arktis og dermed gøre en forskel ikke bare for jobs og vækst lokalt, men også sikre råstofferne, der er nødvendige i denne grønne omstilling og sikkerhedspolitisk.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Nyhedsoverblik
Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet
Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven
Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu
Her er de nordatlantiske mandater
De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på
