Minik Rosing: Lad os bruge vores arktiske aktiver til at nå verdensmålene

Af Minik Thorleif Rosing
Professor, Statens Naturhistoriske Museum

Arktis og Norden kan bidrage markant til opfyldelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling – selvom kun en halv promille af verdens befolkning lever i Arktis, og under en halv procent lever i de nordiske lande tilsammen. Små nationer som de nordiske kan kun opnå indflydelse i verden gennem blød magt.
 
Medvirken til opfyldelse af FN's verdensmål er en oplagt mulighed for global synlighed og indflydelse, langt ud over den forsvindende lille andel af verden, vi udgør. Det kræver, at vi samarbejder om forvaltningen og udnyttelsen af de naturgivne og menneskelige ressourcer, vi råder over.

Det er muligt, fordi vi kan glæde os over en høj grad af kulturel og samfundsmæssig konsonans på tværs af regionen.

Fred, retfærdighed og stærke institutioner
En del af FN's verdensmål handler om den måde, vi indretter vores samfund på, og de kulturelle værdier, vi kan tilbyde: "fred, retfærdighed og stærke institutioner". Her har de nordiske lande en høj international status.

Vi kan imidlertid bidrage yderligere ved at udvikle og synliggøre modeller for selvbestemmelse for kulturelle og etniske mindretal inden for en stat.

Livet i havet og livet på land  
I forhold til målene om mindskelse af menneskehedens påvirkning af jordens klima, biodiversitet og naturlige miljø kan vi opnå mest gennem videnskabeligt baseret ressourceforvaltning.

Mindskelse af vores forbrug af ressourcer og udledninger af drivhusgasser vil betyde mindre end sikringen af beskyttelse af den arktiske natur og dens biologiske mangfoldighed. 

Minik Thorleif Rosing
Professor, Statens Naturhistoriske Museum

Mindskelse af vores forbrug af ressourcer og udledninger af drivhusgasser vil betyde mindre end sikringen af beskyttelse af den arktiske natur og dens biologiske mangfoldighed. 

Det betyder ikke, at vi ikke skal arbejde målrettet på at nedbringe vores eget globale fodaftryk, men vi har også potentialet til at yde et langt større bidrag gennem målrettet udnyttelse af ressourcer, som er specifikke for vores region.

Sundhed og trivsel
Hvad angår målene "Sundhed og trivsel" og "Stop sult" har de marinelevende ressourcer i Arktis, ud over deres værdi som fødevarer, nogle særlige kvaliteter, som er specifikke for organismer, der lever i koldt vand.

Verdens befolkning er under stadig vækst i antal og velstand og kræver stadig flere fødevarer. Samtidig stiger kravene til fødevarers kvalitet i forhold til fødevaresikkerhed, næringsværdi og funktion i relation til livsstilssygdomme.

Proteiner og fedtstoffer fra koldtvandsorganismer vil med sikkerhed blive stadig mere efterspurgte og dermed stige i værdi. En samlet forståelse af det marine økosystem i Arktis og Nordatlanten  er en forudsætning for, at vi kan bevare de marineressourcer og udvikle udnyttelsen af dem med stigende afkast til samfundene i Norden.

Bæredygtige byer og samfund 
Mineralske råstoffer udgør et potentiale for samfundsudvikling i Arktis. Begrebet dækker over et bredt spektrum af materialer med meget forskellige anvendelser, forskellige krav til infrastruktur og med forskellige grader af negative miljøpåvirkninger.

En hidtil undervurderet kategori er naturligt forekommende råstoffer som sand, grus og ler. Efterspørgslen på sand og grus er globalt set enorm og i stærk stigning.

Mange steder i verden er alle reserver opbrugt, og nye ressourcer kan kun udvindes med betragtelige negative miljøkonsekvenser. Der vil være et stigende behov for disse materialer til byggeri og i stigende grad til afværgelse af klimarelaterede problemer, såsom havniveaustigninger. 

Partnerskaber for handling 
Grønland har, i kraft sin aktive iskappe, en stadig produktion af sand, grus og ler, som transporters fra isen til kysten af smeltevandselve. Her dannes kolossale aflejringer, som stadig fornyes og udbygges af nye tilførsler fra isen.

Disse aflejringer kan udnyttes på en bæredygtig måde og med minimale negative miljøkonsekvenser. Smeltevandet transporterer også gletsjermel, som kan anvendes til at øge frugtbarheden af landbrugsjorder, ikke mindst i troperne og subtroperne, ligesom de kan medvirke til at nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren.

Disse materialer kunne udnyttes gennem partnerskaber – i tråd med "partnerskaber for handling" – med modtagerlande, som kunne sikre en bæredygtig indvinding i Grønland og bæredygtige anvendelser i modtagerlandene.