Problemerne startede, da et fejlbehæftet regnskabsprogram gjorde den danske rigsrevision bekymret for rigtigheden af 2018-regnskaberne. Det fik Danmark til at tilbageholde 22 millioner kroner af den årlige støtte på mere end 200 millioner kroner.

Et revisionsfirma finkæmmede bilagene og fandt kun mindre fejl. Danmark frigav herefter de tilbageholdte støttekroner.

Udbedre fejl

Problemerne fortsatte dog, da Nordisk Ministerråd den 1. maj 2019 overgik til et nyt økonomisystem, som har været problemfyldt at implementere. Det betød, at
Nordisk Ministerråds sekretariat i høj grad brugte sine ressourcer på at implementere og udbedre fejl i det nye system frem for at sikre den daglige styring af økonomien og regnskabet.

Derfor var man ikke i stand til at aflevere 2019-regnskabet til revision hos Rigsrevisionen til tiden. Da det endelig nåede frem besluttede Rigsrevisionen at forkaste regnskabet og ikke godkende det i det man gav en såkaldt “afkræftende konklusion”. Det skyldtes blandt andet, at Rigsrevisionen konstaterede væsentlige regnskabsmæssige fejl i 19 ud af 42 gennemgåede projekter.

Regnskabsrodet har betydet, at aktivitetsniveauet i Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond tidligere i år blev sat ned. 72 projekter, som der allerede var blevet lovet støtte til, fik lov at fortsætte. Til gengæld blev der ikke indgået kontrakter om støtte til yderligere mellem 80 og 140 nye projekter, som det har været kutymen fra tidligere år.

Kontraktstoppet er nu blevet ophævet mod at Nordisk Ministerråd har indført en strammere kontrol af projekterne og den finansielle afrapportering

I arbejdet med 2020-regnskabet viste der sig flere fejl, og sekretariatet for Nordisk Ministerråd har først i juni 2021 afleveret regnskabet til Rigsrevisionen.

I september havde Rigsrevisionen afsluttet sin revision. Og i november godkendte ministre fra de fem medlemslande 2020-regnskabet.

Minister: Stadig brug for oprydning i Nordisk Ministerråd

Andreas Krog