
Når talen falder på bloktilskuddet til Grønland, går der ofte et sitrende, konfliktpræget sug gennem den politiske samtale og kommentarsporet på de sociale medier.
For nylig oplevede vi det igen, da finansminister Múte B. Egede fremlagde en dyster prognose for Grønlands offentlige økonomi. Tallene er blodrøde, og de stiger. Landskassen havde et underskud på 257 millioner kroner i 2024; prognosen lyder på 347 millioner kroner i 2025. Det bliver ikke bedre, for Naalakkersuisut forventer et årligt underskud på 750 millioner kroner i fremtiden.
Da de hårde realiteter var fremlagt, stod det klart, at forårets nødvendige borgfred om den betændte kolonihistorie var forbi. Ifølge Egede skyldtes underskuddet nemlig, at folketallet falder som følge af spiralkampagnen i 1960'erne og 1970'erne.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet
















