Niels Frid-Nielsen: Arven fra Danmarks alternative udenrigsminister i USA spøger stadig

KOMMENTAR: I 1941 brød diplomaten Henrik Kauffmann med den danske regering og indledte forhandlinger med den amerikanske regering. I dag viser hans optræden et krystalklart dilemma for folkestyret, skriver Niels Frid-Nielsen.

Sjældent har en dansk film været ventet med så mange forventninger.

Christina Rosendahls 'Vores mand i Amerika' skal sammen med den nye James Bond-film og Thomas Vinterbergs 'Druk' forsøge at redde de danske biografer, der har været lukket ned af coronakrisen siden det tidlige forår. 

Der er tale om et familiedrama med den folkekære Ulrich Thomsen i hovedrollen, der åbner sæsonen i Biografklub Danmark. Dermed sikres filmen en bred folkelig forankring.

Der er da også tale om solid filmkunst af vores bedste filmfolk foran og bag kameraet. Men nok så vigtigt er 'Vores mand i Amerika' en film om udenrigspolitik, der sætter fokus på forholdet mellem embedsmænd og politisk valgte. Et tema, der trækker tråde fra den Anden Verdenskrig og frem til den politiske situation lige nu.

Ulrich Thomsen spiller den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, der allerede ved begyndelsen af Anden Verdenskrig tager stilling for det frie Danmark og imod den danske regering, der vælger at samarbejde med Adolf Hitlers Tyskland.

Egenrådigt indleder han forhandlingerne med den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt uden mandat fra regeringen i København. Den karismatiske og kosmopolitisk indstillede diplomat ser sig selv som den eneste sande repræsentant for den frie danske befolkning, selvom man i Udenrigsministeriet betragter ham som landsforræder.

Skildringen af den danske ambassadør, der bryder med den danske regering under krigen og fører sin egen, private udenrigspolitik, uddybes i historikeren Bo Lidegaards biografi 'Uden mandat', som Gyldendal udgav i år.

Lidegaard dokumenterer den afgørende og yderst delikate rolle, som Kauffmann spiller i trekantsdramaet mellem USA, Danmark og Grønland under krigen. En intrige, der får betydning under den kolde krig – og helt frem til i dag.

Da Danmark skal med i FN, medvirker Kauffmann igen proaktivt. Og da Danmark gør op med neutralitetspolitikken for at følges med USA ind i Nato, spiller Kauffmann atter en rolle i kulissen.

Det er en central spiller på den internationale scene, som vi taler om. En moderne, globalt orienteret diplomat, der repræsenterer en lilleput nation, hvor politik endnu drives uden det store internationale udsyn.

Hverken Bo Lidegaard eller Christina Rosendahl kan skjule deres fascination af den selvstændige, charmerende og rebelske diplomat, der ikke er bange for at iscenesætte sig selv på den verdenspolitske scene.

Rosendahl kalder ham ligefrem en "stor inspiration" og indrømmer, at "hans enegang fascinerer mig dybt", og Bo Lidegaard konstaterer mere nøgternt, at "hans optræden på én gang forekommer helt nødvendig – og aldeles uacceptabel."

I biografien viser Lidegaard detaljeret, hvordan Kauffmann på egen hånd tillader amerikanerne at operere militært i Grønland. En tilladelse, der senere danner grundlag for medlemskabet af Nato og som den dag i dag er en kontroversiel politisk kartoffel.

Allerede dengang hed det i folkemunde, at Kauffmann havde foræret amerikanerne Grønland ganske gratis.

Lidegaards biografi munder ud i spørgsmålet, om Kauffmann var helt eller skurk? Man kunne også spørge, om han var forud for sin tid? Eller tværtimod en udemokratisk åndsfyrste i toppen af et elfenbenstårn?

Man kan mene om samarbejdspolitikken under krigen, hvad man vil, men Kauffmanns optræden som alternativ udenrigsminister i Amerika viser krystalklart et dilemma, der udfordrer det danske folkestyre den dag i dag.

For uanset om Kauffmann havde ret eller ej i sin kritik af den danske samarbejdspolitik, handlede han uden folkeligt mandat, da han brød med den danske regering og selv indledte forhandlinger med den amerikanske regering.

Var det i virkeligheden dengang opfattelsen af Grønland som en brik i spillet mellem USA og Danmark blev grundlagt? Stammer præsident Donald Trumps opfattelse af Grønland som et sted, som man kan købe og sælge, fra dengang, hvor Kauffmann på egen hånd tillod amerikanerne at indrette baser i Grønland?

Principielt handler eksemplet Kauffmann om, hvor langt diplomater, rådgivere og embedsmænd kan gå i forhold til de folkevalgte.

Kan man for eksempel i det 21. århundrede forestille sig en rådgiver helt uden folkeligt mandat tage plads i regeringens koordinationsudvalg, hvor spørgsmål af stor national betydning afgøres? Ja, det kan man kun alt for godt.

Kan man forestille sig en national krisesituation – for eksempel en pandemi – hvor der offentligt argumenteres for, at eksperter skal bestemme over de folkevalgte politikere? Også det er set for ganske nyligt.

Når spindoktorer, embedsmænd og andre rådgivere tager magten fra politikere, taler man i USA om, at halen logrer med hunden. 'Vores mand i Amerika' og biografien om Henrik Kauffmann viser blandt andet, at det måske er fascinerende, men i hvert fald problematisk for folkestyret, når mørkets fyrster uden folkeligt mandat tager magten fra politikerne.

I kulturdebatten herhjemme efterlyses ofte romaner, film og fortællinger om politik og samfund. I dette efterår får vi en film, der sætter spotlyset på folkestyrets fatale faldgruber. 

Der er lagt op til den helt store diskussion – hvis vi tør.

-----

Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel David Trads: Jo, Danmark var en brutal kolonimagt i Grønland David Trads: Jo, Danmark var en brutal kolonimagt i Grønland
Det sprængfarlige fjeld

Det sprængfarlige fjeld

KONFLIKT: Storpolitisk armlægning, grønlandske ønsker om selvstændighed og mulig dansk tilsidesættelse af Grønlands selvbestemmelsesret. Det er en del af fortællingen om et fjeld i Sydgrønland, som rummer uran og verdens største uudnyttede beholdning af sjældne jordarter.