Færøsk folketingsmedlem: Rigsfællesskabet er den bedste forudsætning for stabilitet og styrke

Det er meget glædeligt, at der er en bred opbakning til rigsfællesskabet. Sambandsflokkurins holdning har altid været klar – vi ønsker os et moderne og dynamisk rigsfællesskab, der passer til den virkelighed, vi lever i, til gavn for alle tre rigsdele.

Vores fællesskab har udviklet sig meget positivt i tidens løb, ligesom så mange andre dele af vores samfund har. Den tid, vi lever i i dag, gør dog, at vi er nødt til at se på nogle af de måder, vi internt i rigsfællesskabet arbejder på.

Tiden kræver - og det er vigtigt - at Færøerne og Grønland får et større udenrigspolitisk råderum, især set i lyset af den udvikling, der er i vores del af verden, i Arktis, og den øgede interesse for vores nordatlantiske øer fra verdens stormagter. Dette øgede råderum vil naturligvis ligeledes kræve, at Færøerne og Grønland tager sin del af ansvaret og tager nogle udenrigspolitiske voksne beslutninger.

Samme grundlov

Så er der nok mange, der tænker: Hvad med Grundloven, der udgør det fælles forfatningsmæssige grundlag for Grønland, Danmark og Færøerne, og som jo påpeger, at hele kongerigets udenrigs- og sikkerhedspolitik udspringer fra Danmark?

Jeg er fortaler for ét fællesskab, og på samme måde mener jeg, at det er vigtigt, at vi har en og samme Grundlov i Kongeriget

Edmund Joensen (SP)
MF

Det er et spørgsmål, jeg godt forstår, men samtidig vil jeg anfægte, at et øget udenrigspolitisk råderum for Færøerne og Grønland står i kontrast med Grundloven.

Grundloven har historisk vist sig at være meget rummelig og dens fortolkning ændrer sig over tid tilsvarende den verden, vi lever i - alt efter behov og politisk vilje. Denne rummelighed har vi set flere eksempler på.

Den færøske undergrund og potentielle ressourcer i undergrunden er for eksempel fuldt overdraget til det færøske hjemmestyre. Det samme gælder opkrævning af skatter, som jo oprindeligt var grundlovsbestemt.

Jeg er fortaler for ét fællesskab, og på samme måde mener jeg, at det er vigtigt, at vi har en og samme Grundlov i Kongeriget. Ikke mindst fordi den har vist sig at være tilpas rummelig i forhold til den moderne udvikling af rigsfællesskabet, når blot den politiske vilje er til stede.

Forenet er vi stærkere

Vores opfattelse af Grundloven og vores opfattelse af Rigsfællesskabet må dog være den samme. I Rigsfællesskabet skal vi også kunne tilpasse os vores omverden, der konstant er i forandring. Selvfølgelig skal vi have vores fundament i Grundloven, vores principper, og Rigsfællesskabet skal fortsætte uden at være i en statisk tilstand. Rigsfællesskabet må være en dynamisk enhed.

Vi må tænke på Rigsfællesskabet som én samlet enhed bestående af tre rigsdele

Edmund Joensen (SP)
MF

Et forenet Rigsfællesskab står stærkere udadtil, hvilket har været og helt sikkert kommer til at blive af største vigtighed, hvad angår vores kontrol med situationen i Arktis, hvor stormagterne sætter vores interne relationer på prøve.

Derfor er det vigtigt, at alle tre rigsdele gør deres indsats for at forbedre samarbejdet, samt at vi erkender vores forskellige baggrunde – mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Vi må tænke på Rigsfællesskabet som én samlet enhed bestående af tre rigsdele. En samlet enhed, der rummer egne forskelligheder. En samlet enhed der ikke skal gøres op i kroner og øre. En samlet enhed, hvor vi i det samlede verdensbillede er stærkere og vigtigere, end vi er hver for sig - fordi samarbejde er den bedste forudsætning for velstand, stabilitet og styrke.