
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udtrykket potemkinkulisse opstod i 1787 under kejserinde Katarina 2. den Stores besøg i de nyerobrede russiske områder ved Sortehavets nordkyst. For at imponere kejserinden og hendes gæster med en fremskreden kolonisering af området havde Grigorij Potjomkin opstillet landsbykulisser, der på afstand skulle ligne virkelig beboelse.
Ordet er efterfølgende ofte blevet brugt, når noget militært skulle imponere uden hold i virkeligheden.
Netop derfor kom denne klummes forfatter i tanke om det her omkring årsskiftet, hvor vi fik at vide, at Danmark vil sætte en af de nye fregatter af "Ivar Huitfeldt-klassen" ind ved Rødehavet, hvor den skal beskytte danske og udenlandske handelsskibe mod angreb fra houthierne, der sender missiler og droner mod skibene, der sejler gennem den smalle indsejling til og fra det sydlige Rødehav, Bab el-Mandeb-strædet.
Desværre er de danske fregatter endnu ikke blevet udrustet tilstrækkeligt til at klare den efterhånden avancerede krigsførelse mod droner og missiler. Man har besluttet at udstyre fregatterne med såkaldte SM-2 missiler, der desværre ikke kan uskadeliggøre et ballistisk indkommende missil, da SM-2 missilerne i dag må karakteriseres som værende teknologisk aldrende missiler.
Ikke bare på det våbenteknologiske område glimrer fregatterne ved væsentlige mangler – det gælder desværre også bemandingen, hvor en stadigt stigende afgang af personel begynder at påvirke operationen af vores krigsskibe.
Hans Otto Kristensen
Det nødvendige radarsystem, der skal understøtte brugen af missiler, er desværre ikke opgraderet tilstrækkeligt, så alt i alt står fregatterne fra start ikke særligt stærkt, når de påbegynder deres kommende mission i et af verdens efterhånden mange brændpunkter.
Ikke bare på det våbenteknologiske område glimrer fregatterne ved væsentlige mangler – det gælder desværre også bemandingen, hvor en stadigt stigende afgang af personel begynder at påvirke operationen af vores krigsskibe.
Vi har ganske enkelt ikke nok personer til at bemande fregatterne og andre danske krigsskibe, så når en fregat skal gøres klar til de nævnte forsvarsopgaver ved Rødehavet, vil det medføre, at det nødvendige personel skal tages fra andre fregatter, der ikke befinder sig i en fremskudt forsvarsposition.
Danmark bliver heldigvis ikke ene om forsvarsopgaven mod houthierne, idet den amerikanske og til dels den engelske flåde blandt andet supplerer med nogle af deres mest moderne destroyere i området, som indtil nu med deres moderne missilsystemer har skudt adskillige fjendtlige missiler ned.
Med den danske fregats kommende indsats signalerer Danmark vores intentioner om at deltage aktivt på den internationale krigsscene, noget der var utænkeligt for mere end 30 år siden, hvor der var massiv modstand i Danmark mod blandt andet amerikanske krigsskibe i danske havne.
Vi skal være glade for, at forsvarsviljen nu åbenbart er vakt i Danmark, men det er desværre ærgerligt, at denne forsvarsvilje ikke er blevet udmøntet i tilstrækkelige økonomiske og mandskabsmæssige midler, så det må konstateres, at de danske fregatter desværre må betegnes som moderne "Potemkinkulisser".
Havde det så kun været fregatterne, der kunne nøjes med denne lidet flatterende betegnelse, kunne man leve med det, men problemstillingen er åbenbart mere omfattende også for andre vigtige danske krigsskibe.
I nullerne fik Danmark bygget tre moderne mindre inspektionsfartøjer, hvor det første fik navnet "Knud Rasmussen", hvorfor denne klasse i daglig tale omtales som "Knud-klassen".
Det har i den seneste uge vist sig, at to af disse tre skibe i denne klasse ikke kan benytte deres ene kanon på skibets fordæk, da man mangler det basale ildlederudstyr, der skal styre kanonen, så den kan ramme de udvalgte mål. Dette er meget vigtigt, da fartøjerne er en væsentlig del af det sømilitære beredskab i Arktis, som bliver vigtigere og vigtigere.
Vigtigheden understreges desværre af den kedelige kendsgerning, at de fire aldrende arktiske inspektionsfartøjer af "Thetis-klassen", der er mere end 30 år gamle, nu er så nedslidte, at de konstant havarerer og reelt ikke kan indgå med den ønskede effektivitet i forsvaret – i tæt samarbejde med "Knud-klassens" skibe. Vores arktiske sømilitære forsvar kan derfor også inkluderes som rene "Potemkinkulisser".
Dansk forsvar skal nu op i omdrejninger, så vi ikke kommer til af fremstå som en lilleputnation, der ikke magter at forsvare vort eget land uden effektive moderne teknologiske løsninger.
Hans Otto Kristensen
Når ovennævnte forhold afsløres til folks store undren, ser det faktisk ud til, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), er lige så forundret, når man ser ham på tv.
Der mangler simpelthen en basal information internt i forsvaret op til ministerniveau angående den aktuelle status vedrørende materiel, mandskab og fremtidsplaner, så ministeren ikke gang på gang afsløres i at stå uden basal information om den aktuelle status om forsvaret.
Vi har bevilget i alt 143 milliarder kroner til dansk forsvar i perioden 2024 – 2033, hvilket er et enormt beløb, men den konkrete udmøntning afhænger som sædvanlig af detaljen, hvilken åbenbart slet ikke er på plads.
Det ser ud til, at de nødvendige beslutninger bare bliver skubbet foran os, og derfor skal dansk forsvar nu op i omdrejninger, så vi ikke kommer til at fremstå som en lilleputnation, der ikke magter at forsvare vort eget land uden effektive moderne teknologiske løsninger.
Jeg var selv i 1986 som ung skibsingeniør med til at slå de første streger til Thetis-klassen og var senere involveret i design og konstruktion af alle efterfølgende krigsskibe til den danske flåde.
Derfor gør det mig ondt, at der ikke er blevet taget bedre hånd om nogle ellers gode krigsskibe bygget ved kompetente danske skibsværfter. Lad os håbe, at vi i løbet af de kommende år kan fjerne prædikatet "Potemkinkulisser" i forbindelse med disse danske krigsskibe.
Indsigt
Kristian Jensen55 årI dag
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Karsten Peter Jensen41 år22. maj
Repræsentationschef, Grønlands repræsentation i Reykjavik, Island

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet















