Debat

Seniorrådgiver: EU's arktiske strategi risikerer at blive farvet af Nordeas syn på arktisk olie og gas

Det er bekymrende, at Jyrki Katainen skal hjælpe med at revidere EU's arktiske strategi, samtidig med at han beholder sit job i Nordea. Banken finansierer nemlig selskaber med store interesser i arktisk olie og gas, skriver Katrine Ehnhuus.

Med Nordeas syn på arktisk olie og gas risikerer Arktis' sårbare økosystemer at blive udsat for helt urimelige og unødvendige risici, skriver Katrine Ehnhuus.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

4. maj 2026 kl. 02.00

Katrine Ehnhuus

Seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, bestyrelsesmedlem, pensionskassen P+

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen har annonceret, at Nordea-chef Jyrki Katainen de næste seks måneder skal hjælpe unionen med at revidere sin strategi for Arktis.

Jyrki Katainen er tidligere statsminister i Finland og tidligere EU-kommissær – så det er ikke overraskende, at Jyrki Katainens nuværende job som public affairs-chef for Nordea fylder meget lidt i den dækning, der har været af hans udnævnelse.

Men eftersom Katainen skal fortsætte i sit Nordea-job, mens han er med til at skrive ny Arktis-strategi for EU, mener jeg nu alligevel, at det er værd at tage højde for.

Læs også

Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma

Et centralt knudepunkt

Et helt centralt knudepunkt i arbejdet med den nye strategi er, hvorvidt EU skal fastholde et såkaldt moratorium på arktisk olie og gas.

Hvis EU holder fast og siger nej til import af olie og gas fra Arktis, giver det dårligere forretningsmuligheder for norske selskaber som Equinor, Aker BP og Vår Energi, der gerne vil jagte ny olie og gas i Arktis.

Og det truer hele fremtiden for Norges olieindustri, fordi langt størstedelen af landets tilbageværende reserver befinder sig nord for polarcirklen.

Det er altså klokkeklart, at Nordea ikke er enig med EU i, at der skal være en rød linje over for selskaber, der udvinder olie og gas nord for polarcirklen.
Katrine Ehnhuus
Seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans

Derfor lobbyer de norske olieselskaber heftigt for, at EU skal trække sit forbud tilbage.

Disse olieselskaber er finansieret af Nordea – og banken rullede sidste år tilbage på sin klimapolitik for at kunne fortsætte netop denne finansiering.

Det er altså klokkeklart, at Nordea ikke er enig med EU i, at der skal være en rød linje over for selskaber, der udvinder olie og gas nord for polarcirklen.

Faktisk mener Nordea slet ikke, at grænsen til Arktis går ved polarcirklen. Ifølge banken er det kun områder, der i løbet af året dækkes af havis, der skal medregnes som Arktis.

Urimelige og unødvendige risici

Heller ikke den detalje er ligegyldig. For det er lige netop en definition a la Nordeas, de norske olieselskaber håber på.

Banken forsvarer sine klimarisikable lån med den geopolitiske situation. Et argument, der meget vel kan være støbt i public affairs-afdelingen.

Derfor er jeg bekymret for, at EU's arktiske strategi farves af Nordeas syn på arktisk olie og gas, nu hvor Nordeas public affairs-chef skal være med til at føre pennen.

Det vil nemlig udsætte Arktis' sårbare økosystemer for helt urimelige og derudover helt unødvendige risici.

Det tager mange år at udvikle nye olie- og gasfelter, ikke mindst i Arktis. Nye felter i Arktis forventes derfor ikke at kunne levere olie og gas til EU før 2040.

Til den tid skal EU have reduceret sine udledninger med 90 procent, og det betyder ifølge beregninger fra Strategic Perspectives, at EU fra 2040 kan få dækket sit gasbehov med gas fra de felter, der allerede eksisterer i Norge, Storbritannien og EU i dag.

Læs også