Sikandar Siddique: Staten udøver negativ social kontrol, når den tvinger os til at give hånd

I årevis har skiftende regeringer og brede politiske flertal gjort op med det, man betegner som negativ social kontrol i minoritetsmiljøer. Det har været et centralt omdrejningspunkt i integrationspolitikken og i debatten om især muslimske kvinders vilkår. 

Hvem kontrollerer hvem?

Men samtidig har staten selv indført en række regler og praksisser, der også griber direkte ind i muslimske kvinders adfærd, kropslige fremtoning og religiøse praksis. 

Det gælder for eksempel forbuddet mod ansigtstildækning i det offentlige rum. 

Det gælder krav og ceremonielle praksisser i forbindelse med statsborgerskab, hvor fysisk håndtryk indgår som et centralt element.  

Problemet opstår, når begrebet negativ social kontrol udelukkende anvendes om adfærdsregulering i minoritetsmiljøer,

Sikandar Siddique (FG)
Politisk leder, Frie Grønne

Og det gælder løbende politiske og administrative diskussioner om kønsopdelte aktiviteter, religiøse hensyn og muslimske kvinders adgang til offentlige institutioner.  

Hver enkelt af disse tiltag er ofte begrundet i hensynet til ligestilling, frihed og sammenhængskraft. 

Men set i sammenhæng opstår der et mere komplekst billede: Et samfund, hvor staten i stigende grad regulerer, hvordan bestemte grupper af borgere bør opføre sig for at blive fuldt anerkendt som en del af fællesskabet. 

Det er i sig selv legitimt, at et demokrati fastsætter fælles normer og regler. Problemet opstår, når begrebet negativ social kontrol udelukkende anvendes om adfærdsregulering i minoritetsmiljøer, mens man i mindre grad forholder sig til den adfærdsregulering, staten selv udøver gennem lovgivning og politiske beslutninger. 

For negativ social kontrol handler ikke kun om intentioner eller afsender. Det handler også om magt. 

Og staten har en unik mulighed for at omsætte normer til bindende regler, sanktioner og adgangsbetingelser til fællesskabet. 

Det er staten, der har magten

Ingen imam kan nægte statsborgerskab. Ingen familie kan vedtage nationale forbud. Ingen lokal religiøs autoritet kan definere de juridiske rammer for, hvordan borgere må klæde sig eller deltage i offentlige institutioner. 

Det kan Folketinget. 

Derfor bliver debatten let forsimplet, når negativ social kontrol alene forstås som noget, der foregår i lukkede miljøer, men ikke som noget, der også kan udøves gennem statslig regulering. 

Højesteretsdommen vil næppe ændre fundamentalt på den politiske kurs. Men den peger på en blind vinkel i debatten,

Sikandar Siddique (FG)
Politisk leder, Frie Grønne

For mange muslimske kvinder bliver frihed i praksis ikke kun et spørgsmål om at frigøre sig fra normer i eget miljø, men også om at navigere i politisk definerede krav til, hvordan man som kvinde og som borger bør fremstå i det offentlige rum. 

Det er værd at diskutere, om der i dansk integrationspolitik nogle gange sker en glidning fra inklusion til normativ ensretning. 

Højesteretsdommen vil næppe ændre fundamentalt på den politiske kurs. 

Men den peger på en blind vinkel i debatten om negativ social kontrol: 

At vi er meget opmærksomme på kontrol, når den udøves af "de andre" — og mindre opmærksomme, når den udøves af staten selv.