Sygeplejerske: Trods små fremskridt mangler vi viden om lgbtqia+-personer Grønland

Én af årsagerne til manglende data kan være, at de som minoritetsgruppe indtil videre er blevet ekskluderet i nationale befolkningsundersøgelser, da spørgsmålene i undersøgelserne udelukkende kan besvares ved at identificere sig som enten mand eller kvinde.

Spørgsmål om seksualitet har et snævert fokus, da det kun vedrører seksuelt overførte sygdomme hos mænd og kvinder. 

Jeg anser Grønland som et velreguleret moderne samfund med lgbtqia+-rettigheder på dagsordenen. Dog finder jeg det paradoksalt, at lgbtqia+-minoritetsgruppen fortsat er en overset gruppe i forskningen. 

Rapporter og lovgivning peger i en positiv retning

En positiv udvikling er, at der i 2023 blev fremlagt lovforslag om ændring af daværende lovgivning, hvilket dannede incitament for Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Råd for Menneskerettigheder og frivilligforeningen Sipineq+ til at danne et overblik over eksisterende viden om lgbtqia+ personers sundhed og rettigheder i Grønland.

Dette førte til udgivelsen i 2024 af rapporten “At være lgbtqia+ i Kalaallit Nunaat.” Rapporten belyser det store videnshul, der eksisterer i forskningsfeltet vedrørende lgbtqia+ i Grønland gennem en beskrivelse af, hvordan lgbtqia+-personer er underrepræsenteret i forskning generelt og især i Grønland.

Datagrundlaget i rapporten er derfor bygget på internationale data, da der ikke eksisterer data om lgbtqia+-gruppen i Grønland.

Når mennesker forbliver usynlige i statistikkerne, forbliver de også usynlige i politikken og i samfundet.

Amalie Frederikke Jensen
Cand.san. i tværvidenskabelige sundhedsstudier

Udgivelsen af rapporten kan betragtes som et meget positivt bidrag til at udbrede den generelle viden om lgbtqia+-området og fremhæve den manglende viden på lgbtqia+-området i Grønland. Rapporten lægger desuden op til politisk handling og engagement.

1. juli 2024 vedtog Grønlands parlament, Inatsisartut, for første gang en ligestilling- og antidiskriminationslov og har desuden nedsat et ligebehandlingsnævn, der har til opgave at varetage klager om diskrimination.

Ligestilling- og antidiskriminationsloven har til formål at beskytte den grønlandske befolkning i et bedre og bredere omfang end ved tidligere lovgivning, og den nye lov og ligebehandlingsnævnet betragtes som et væsentlig fremskridt til anerkendelse af lgbtqia+ personernes rettigheder i det grønlandske samfund.

Det kan tyde på, at der ses en spirende interesse fra grønlandsk politisk side. Dog ser det ud til, at den politiske handling efterfølgende er gået i stå, da det udelukkende er op til frivilligforeningen Sipineq+ selv at indsamle økonomiske midler til indhentning af data, omsætte og udbrede viden samt kæmpe for anerkendelse af lgbtqia+-rettigheder i det grønlandske samfund og politiske system. 

Global Gag Rule kan være stort tilbageskridt

På trods af de positive fremskridt i Grønland med den nye lov og mulighed for at klage over oplevelser med diskrimination frygter jeg, at den genindførte Global Gag Rule (GGR) hos den politiske stormagt USA kan få indflydelse på, hvordan der politisk vil blive arbejdet med lgbtqia+-personers rettigheder og levevilkår på verdensplan, herunder i Grønland.

GGR implicerer mange negative konsekvenser blandt lgbtqia+-personer, da det blandt andet er en politik, der udelukkende anerkender de to binære køn; Mand og kvinde og dermed en politik, der vil medføre en endnu større usynliggørelse af mangfoldigheden af kønsidentiteter i forskningen og i samfundet.

Usynliggørelsen får mig til at rejse spørgsmål om, hvorvidt der vil blive dannet barrierer for at producere ny viden om lgbtqia+-personer og deres livsvilkår i Grønland.

Grønland er et stærkt samfund med et solidt fundament til at håndtere de konsekvenser, der kan følge med GGR, men uden data om lgbtqia+-personers levevilkår i Grønland ved vi stadig ikke, hvordan uligheden ser ud i praksis.

Når mennesker forbliver usynlige i statistikkerne, forbliver de også usynlige i politikken og i samfundet. Det store spørgsmål bliver derfor, om Grønland vil nøjes med lovændringen, eller om der vil blive skabt lighed for lgbtqia+-personer gennem viden og handling ud fra de nye formelle politiske tiltag.