Tidligere Nordisk Råd-spidser: Tiden er inde til at reformere det nordiske samarbejde

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder
Medlem af det Nordiske Grænsehindringsråd, fhv. folketingsmedlem, MEP og minister (V)
Jan-Erik Enestam
Fhv. direktør i Nordisk Råd, fhv. forsvars- og samarbejdsminister for Finland, fhv. finsk parlamentsmedlem
Den største finske avis, Hufvudstadtsbladet, har bragt to udfordrende artikler om nordisk samarbejde. Den ene af professor Johan Strang 25. november med den provokerende titel ”Verdens mest integrerede region – for 60 år siden”. Den anden af udenrigsekspert Risto Penttilä 10. december, hvor han opfordrer de nordiske lande til at ”skabe en nordisk blok” både i Nato og i EU.
Johan Strang har som udgangspunkt statsministrenes vision fra sommeren 2019 om Norden som ”verdens mest integrerede og holdbare region”. Han sætter spørgsmålstegn ved realismen i visionen og påpeger, at Norden for 60 år siden var nærmere målsætningen, end vi er i dag. Han henviser til pasunionen, det fælles arbejdsmarked og socialkonventionen som eksempler på nordiske fremskridt i 1950-60´erne.
Tiden er moden til at evaluere Helsingforsaftalen og på den baggrund sætte et reformarbejde i gang
Bertel Haarder og Jan-Erik Enestam
Hhv. tidligere præsident og tidligere direktør, Nordisk Råd
Vi deler hans skepsis. Blandt andet fordi verdens mest integrerede region ikke kan have fem valutaer - og IT-systemer, der ikke harmonerer med hinanden.
Den, der vil mindst, bestemmer mest
Helsingforsaftalen fra 1962 er det nordiske samarbejdes grundlov. Den er ændret syv gange, men ikke en eneste gang de seneste 27 år. Der er således ingen aftale om udenrigs-, forsvars- og civilt beredskabssamarbejde på grund af Finlands særlige forhold til Sovjet.
I dag er denne hindring fjernet, hvilket bekræftes af Finlands nylige Nato-medlemskab. Tiden er derfor moden til at evaluere Helsingforsaftalen og på den baggrund sætte et reformarbejde i gang, således som både Strang og Penttilä anbefaler, og som Nordisk Råd har taget initiativ til.
Vi mener, at aftalens såkaldte præambel skal ændres, således at Nordisk Ministerråd udbygges med et ministerråd for udenrigs- og forsvarspolitik, og at Nordisk Råd ligeledes får et udenrigs- og forsvarsudvalg.
Helsingforsaftalen nævner en række vigtige mål på de eksisterende samarbejdsområder. Problemet er, at de ofte ikke følges op og derfor er uopfyldte.
Ifølge artikel 62 skal beslutninger være enstemmige. Det må ændres, hvis samarbejdet skal blive dynamisk. Kravet om konsensus indebærer jo, at det land, der vil mindst, bestemmer mest. Således har et enkelt land kunnet blokere for oprettelsen af et transportministerråd på trods af, at samfærdsel udtrykkeligt nævnes i Helsingforsaftalen.
Nordisk Ministerråd skal udbygges med et ministerråd for udenrigs- og forsvarspolitik og ligeledes et udenrigs- og forsvarsudvalg
Bertel Haarder og Jan-Erik Enestam
Hhv. tidligere præsident og tidligere direktør, Nordisk Råd
Norden-ministerudvalg i hvert land
Enstemmighedsprincippet bidrager til, at de fleste beslutninger handles af før ministerrådsmøderne, hvorved disse bliver en formalitet og mindre nødvendige at møde op til for travle ministre.
Vi foreslår, at man erstatter kravet om konsensus med følgende to principper:
1) Intet land kan tvinges til at deltage i eller betale for beslutninger, som landet er imod.
2) Intet land kan hindre de øvrige lande i at gå videre med en politik, som de kan enes om og selv betaler.
Der skal fortsat tilstræbes enighed, men det skal ikke være et absolut krav.
Samarbejdsministrenes rolle er problematisk. De forventes at fungere som dynamoer i samarbejdet, men savner magtbeføjelser i forhold til ministerkollegerne. En løsning kunne være, at hvert land nedsætter et ”norden-ministerudvalg” med samarbejdsministeren som formand med den opgave at forberede beslutningerne og føre dem ud i livet.
Vi mener, at sådanne forandringer er nødvendige for, at visionen om Norden som verdens mest integrerede og holdbare region kan realiseres. Herunder også en koordinering af landenes politik inden for Nato, hvor alle nu er medlemmer eller på vej til det.
Indsigt
Martin Aagaard52 årI dag
International redaktør og redaktionschef, Politiken
Anne Merrild51 år21. maj
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Kristian Jensen55 år21. maj
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet












