
Endnu en amerikaner er gået i land i Grønland.
Denne gang er det Chris Shern, der dog ikke har i sinde at købe øen. I stedet bliver hans opgave at sælge Grønland til potentielle besøgene, når han tiltræder stillingen som kommerciel direktør for flyselskabet Air Greenland.
Direktørudnævnelsen annoncerer Air Greenland og Chris Shern selv på Linkedin.
Shern er oprindeligt fra USA, men har tilbragt mange år på dansk jord. Heriblandt har han igennem 21 år været leder i SAS, hvor han sad som direktør for Italien og det østlige Middelhav. Senest har han siddet som administerende direktør for Henley Business School i Danmark, der har fokus på lederudvikling.
Air Greenland er et flyselskab, der fra 2019 er fuldt ejet af det Grønlandske Selvstyre. Selskabet blev grundlagt i 1960 og har en flåde på 37 fly, der opererer ud fra Nuuks lufthavn.
Chris Shern kommer derfor til at relokere til Grønland for sin nye stilling, som han starter i 1. november.


















