To ud af tre vil bevare rigsfællesskabet

Der er solid opbakning i den danske befolkning til, at Danmark indgår i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Det viser en ny meningsmåling, som Epinion har lavet for Altinget og DR.

Således går knap to ud af tre danskere ind for, at rigsfællesskabet fortsætter, sådan som det har gjort siden Færøerne i 1814 blev en del af det danske kongerige. Helt præcis er det 64 procent, der går ind for fællesskabet, mens 18 procent mener, at det bør ophøre.

Blandt tilhængerne af rigsfællesskabet er der dog ikke helt enighed om rigsfællesskabets fremtid. Således mener 27 procent af de adspurgte, at rigsfællesskabet bør fortsætte som hidtil, mens 37 procent mener, at rigsfællesskabet bør ændres, så Grønland og Færøerne får mere selvstyre.

18 procent mener, at rigsfællesskabet bør ophøre, så Grønland og Færøerne bliver selvstændige nationer. 16 procent ved ikke hvad de skal mene om sagen.

Rigtige vej at gå
I SF glæder man sig over opbakningen til rigsfællesskabet og især, at knap 40 procent ønsker mere råderum til Grønland og Færøerne.

”Jeg er glad for, at så stor en andel af dem, som støtter rigsfællesskabet, erkender, at vi bør modernisere det og demokratisere det. For det er efter min mening den rigtige vej at gå,” siger SF's grønlands- og færøordfører Karsten Hønge.

Samme toner lyder fra den radikale lejr.

”Det glæder mig langt ind i hjertet. Og jeg er enig med de 37 procent, som siger, at vi måtte kigge på, om vi kan give grønlænderne og færingerne større indflydelse på ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitikken. For jeg tror, at det er forudsætningen for, at Grønland og Færøerne ønsker at forblive i rigsfællesskabet. Og det er både i Danmarks nuværende og langsigtede interesse, at alle parter i fællesskabet føler sig godt tilpas og føler, at det er rigtige sted at være,” fastslår De Radikales grønlands- og færøordfører Martin Lidegaard.

I den borgerlige lejr vækker målingen også begejstring.

”Jeg er glad for at et flertal af befolkningen ligger samme sted, som vi selv gør. Vi mener jo at rigsfællesskabet både historisk, kulturelt og lavpraktisk giver rigtig god mening i forhold til alle tre landes interesser,” siger Venstres grønlands- og færøordfører Christoffer Aagaard Melson.

Ved ikke hvad de skal mene
Det er især den mandlige del af befolkningen, som er tilhængere af rigsfællesskabet. Således går 71 procent af de adspurgte mænd ind for at bevare rigsfællesskabet i sin nuværende form eller give Grønland og Færøerne mere manøvrerum inden for rigsfællesskabets rammer. Blandt kvinderne er tallet 57 procent.

Det er både i Danmarks nuværende og langsigtede interesse, at alle parter i fællesskabet føler sig godt tilpas og føler, at det er rigtige sted at være.

Martin Lidegaard
MF, R, Grønlands- og færøordfører

En markant mindre andel af mænd end af kvinder ved ikke hvad de skal mene om sagen. Således svarer 12 procent af mændene og 16 procent af kvinderne ”ved ikke” på spørgsmålet om rigsfællesskabets fremtid.

En stor andel af de adspurgte mellem 18 og 34 år har slet ikke nogen holdning til rigsfællesskabets fremtid. Således svarer 28 procent af de 18-34 årige ”ved ikke” eller ønsker slet ikke at svare. Blandt de 35-55 årige og blandt personer på 56 år og opefter er de tal henholdsvis 19 og 11 procent.

Blandt de adspurgte på 56 år eller mere mener 46 procent, at Grønland og Færøerne bør have mere albuerum.

To lige store lejre
Opbakningen til rigsfællesskabet er omtrent den samme i rød og blå blok. Henholdsvis 64 og 68 procent mener, at rigsfællesskabet skal bevares i sin nuværende form eller i en form med mere grønlandsk og færøsk indflydelse.

Til gengæld er man ikke helt enige om hvad der skal ske inden for rammerne af et fortsat fælles rige. Blandt de adspurgte røde vælgere vil 22 procent bevare rigsfællesskabet som det er i dag, mens 42 procent vil give mere plads til Grønland og Færøerne. De blå vælgere deler sig i to præcis lige store lejre med 34 procent til hver.

Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Altinget og DR på baggrund af i alt 1000 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 7. april - 13. april 2021. Den statistiske usikkerhed på det overordnede resultat er 3,1 procentpoint. Usikkerheden er højere, når der isoleret ses på køn, alder og lignende.