Tre store isbjerge i efterårs-horisonten
Regeringen skal i efteråret sikre opbakning til en fælles arktisk strategi for kongeriget, have grønt lys til en radar på Færøerne og droner i Grønland samt have færingerne til at acceptere, at Danmark er parat til at trække sikkerhedskortet og blande sig i færøske anliggender. Tre sager, der alle har potentiale til at give store sprækker i rigsfællesskabet, hvis ikke de håndteres ordentligt.
Andreas Krog
RedaktørSammenholdet og det fælles fodslag i rigsfællesskabet bliver sat på prøve i efteråret, hvor særligt tre sager vil holde især ministrene og embedsmændene i Udenrigs- og Forsvarsministeriet beskæftiget.
Den første og potentielt mest risikable for rigsfællesskabets fortsatte beståen, handler selvfølgelig om kongerigets nye 10-årige arktiske strategi, som skulle have været præsenteret i starten af året. Den forrige udløb nemlig ved årsskiftet.
Man arbejdede ihærdigt videre via videoforbindelser, da coronapandemien sidste år gjorde det umuligt for danske, færøske og grønlandske embedsmænd og politikere at mødes. Men der var stadig nogle knaster tilbage, som kun kunne fjernes ved fysiske møder. Sådan lød forklaringen fra flere sider i starten af foråret, da den grønlandske valgkamp også var med til at sætte arbejdet på pause.
Arktis
