Bliv abonnent
Annonce
Aaja Chemnitz
svarer
Peter Hummelgaard

Hvad agter ministeren at gøre for at imødegå den store udskiftning blandt assisterende betjente i Grønland?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Grønlandsudvalget, Spørgsmål 140

Hvad agter ministeren at gøre for at imødegå den store udskiftning blandt assisterende betjente i Grønland og sikre kontinuitet ved at der indgås længere kontrakter end 7 måneder?

Svar fra mandag den 13. oktober 2025

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

"Normeringen af Grønlands Politis samlede politistyrke er steget markant over de seneste år. Politistyrken består af henholdsvis lokale grønlandske polititjenestemænd og assistancer, som er danske eller færøske polititjenestemænd, der i en afgrænset periode arbejder hos Grønlands Politi. Det er aktuelt ikke muligt for Grønlands Politi at uddanne et tilstrækkeligt antal polititjenestemænd lokalt, og derfor er der et stort behov for at anmode om assistance fra de øvrige politikredse i Danmark og på Færøerne.

Grønlands Politi har fokus på rekruttering til Politiskolen i Grønland og på at sikre uddannelse af så stor en andel lokale polititjenestemænd som muligt. Grønlands Politi har i den forbindelse iværksæt forskellige initiativer, herunder en brandingog oplysningskampagne, ligesom der er indgået et samarbejde med Arktisk Kommando om Arktisk Basisuddannelse, hvor politiet afvikler et uddannelseselement. Derudover arbejdes der blandt andet på et forskoleforløb, hvor formålet er at gøre flere kandidater klar til at gennemføre optagelsesprøven og uddannelsen.

Rigspolitiet har derudover i 2024 lanceret en fast-track ordning, hvor polititjenestemænd, der ønsker at flytte politikreds, ved at gøre tjeneste i to år i en politikreds med særlige ressourceudfordringer, for eksempel Grønlands Politi, får ret til at rokere til en ønsket politikreds efterfølgende. Dette har indtil videre givet 7 længerevarende assistancer til Grønlands Politi."

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026