Sjúrður Skaale svarer
Jeppe KofodHvilke konsekvenser kan afskaffelse af forsvarsforbeholdet få for Færøerne?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
I lyset af Ruslandskrisen og krigen i Ukraine er regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative blevet enige om et nyt nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Aftalen vil bl.a. indebære, at der afsættes en generel reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023, at det ved de kommende forhandlinger om forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033, samt at der afholdes folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Har ministeren overvejet, om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan få konsekvenser af økonomisk, handelsmæssig eller sikkerhedspolitisk karakter for Færøerne, og vil ministeren i givet fald oplyse om disse?
Færøerne er ikke medlem af EU, og Traktaterne finder ikke anvendelse på Færøerne, jf. EUF-Traktatens artikel 355, stk. 5, litra a) og EU-Traktatens artikel 52, stk. 2.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i EU-foranstaltninger inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som har indvirkning på forsvarsområdet. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør, jf. EU-Traktatens artikel 42, stk. 1, en integreret del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark allerede i dag er en del af.
2 En eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil således betyde, at Danmark vil kunne deltage i alle dele af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det ændrer ikke på, at Traktaterne ikke finder anvendelse på Færøerne, og det er således vurderingen, at situationen i forhold til Færøerne vil være uændret i det tilfælde, at forsvarsforbeholdet ophæves.
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er et fællesanliggende, der varetages af rigsmyndighederne. Såfremt konkrete EU-foranstaltninger må vise sig at have særlig betydning for Færøerne, vil regeringen i overensstemmelse med gældende praksis inddrage landsstyret.







