Topstyret EU-Kommission skiller vandene

BRUXELLES: I maj kunne Jean-Claude Junckers nye EU-Kommission fejre sine første seks måneder ved magten og han sit første halve år i spidsen for EU’s lovmaskine, som han har valgt at sætte betydeligt ned i gear.

Han lagde fra land sidste år med den dramatiske besked om, at Kommissionen stod på en brændende platform, hvorfra det var nødvendigt at få genopbygget tilliden til befolkningerne i EU.

Det indebar, at han og hans ”sidste chance-Kommission”, som han i bedste western-stil døbte den, ville tage den europæiske folkestemning alvorligt. En stemning, han tolkede til at ville have mindre frem for mere EU.

Langt mellem snapsene
Hidtil har han holdt, hvad han har lovet. Juncker iværksatte sammen med sin højre hånd og første-næstformand Frans Timmermans før jul med stor fanfare en afvikling af cirka 80 eksisterende forslag, der i deres optik enten ikke havde nogen fremdrift eller var forældede.

Siden er der kommet enkelte store udspil som for eksempel en energiunion, en storstilet investeringsplan til 300 milliarder euro og et par højtprofilerede konkurrencesager mod Google og Gazprom indledt af konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Men derudover har det været magert på udspilsfronten.

”Alle går lidt og venter på, at der kommer noget kød på bordet. Hvis du spørger Parlamentet, så er de dybt frustrerede over, at de ikke har noget at lave. Men det er en del af den her Kommissions ”bedre regulerings”-dagsorden, at man ikke bare hovedløst laver nye love,” siger Sinne Backs Conan, der er direktør for konsulent- og lobbyvirksomheden Konsentio i Bruxelles.

Al magt til toppen
Til gengæld påpeger hun, at der på de interne linjer er foregået en mindre revolution, hvor magten er blevet centreret hos Juncker og hans nærmeste hold af næstformænd samt i det forstærkede generalsekretariat, der bakker ham op.

”Det er ekstremt topstyret. Indsættelsen af et led af næstformænd har haft virkelig stor betydning for koordinationen. Det samme har styrkelsen af generalsekretariatet, der virkelig sidder på flæsket nu,” siger Sinne Conan.

Hun kalder det et tiltrængt skifte efter en noget flakkende periode under tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso.

”Han havde ikke hånd om sin Kommission i sidste periode. Det blev meget spredt fægtning, og det var tydeligt, at der var en enorm magtkamp internt i de forskellige generaldirektorater. Nu får de klare dessiner langt nede i tjenestegrenene om, hvad der skal nås, og hvad der ikke skal nås,” siger hun.

Frustration hos ngo’er
Hos de grønne organisationer er der dog stor frustration over Kommissionens slankemission, som, de føler, er gået særligt ud over miljøspørgsmål.

”For miljøet har det været seks meget svære måneder. Miljøorganisationerne har haft ekstremt svært ved at komme igennem til Kommissionen,” siger Sebastien Pant, der er talsmand for European Environmental Bureau (EEB), der er den største paraplyorganisation for Europas grønne græsrødder, herunder Dansk Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

”Hele bæredygtighedsdagsordenen er meget tydeligt blevet tilsidesat. Det er ikke længere en prioritet for Kommissionen,” siger han.

Det er ikke mindst Kommissionens beslutning om henholdsvis at skrotte og ændre to vigtige stykker lovgivning på affalds- og luftkvalitetsområdet, der har skabt vrede blandt de grønne organisationer. Men der er en generel opfattelse af, at der for den nye Kommission er et modsætningsforhold mellem vækst og beskæftigelse på den ene hånd og miljø på den anden.

”Det er en gammel verdensopfattelse at tro, at det, der er godt for miljøet, er dårligt for økonomien og omvendt. Sådan virker det bare ikke længere,” siger Sebastien Pant.

”Det er dejligt, at Kommissionen vil sætte jobs på dagordenen. Men hvis man gør det på bekostning af miljøet, så gør man noget utrolig dumt,” siger han.

Ingen regler
Hos Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet deler Christel Schaldemose hans frustration. Hun finder, at netop miljø-, forbrugersikkerheds- og sundhedsspørgsmål er områder, hvor det nærmest er blevet et mål for den nye EU-Kommission ikke at regulere.

“Man har en fornemmelse af, at de vil måles på, hvor lidt lovgivning de laver. Og det er jo rigtig ærgerligt, for jeg er helt enig i, at vi skal lave bedre og mere målrettet lovgivning. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke skal lave lovgivning,” siger Christel Schaldemose, der ser det meget tydeligt, hver gang hun forsøger at diskutere nye problemstillinger med Kommissionen.

”Når jeg snakker med medarbejdere i EU-Kommissionen, så er der ingen tvivl om, at de bliver bedt om at finde på bløde tiltag i stedet for hård lov. De har næsten fået et pålæg om ikke at lave lovgivning. Det synes jeg er smadderærgerligt, i stedet for at finde de løsninger som passer til de udfordringer, vi har,” siger hun.

Glæde i erhvervslivet
Kasper Ernest, der er europapolitisk chef hos Dansk Erhverv, er derimod glad for, at der er blevet skåret ned på lovgivningsiveren, og at man har fået en dørvogter i første-næstformand Frans Timmermans, der skal se kritisk på behovet for ny lovgivning.

”Jeg er ikke enig i, at det er så skidt, som nogle forsøger at gøre det til. Men det er da helt rigtigt, at det er en enorm magt, der bliver centreret et sted,” siger Kasper Ernest om Kommissionens såkaldte Dr. No og hans bedre regulerings-dagsorden.

”Han spøger alle steder. Men det synes jeg er positivt. Vi er rigtig glade for byrdereduktionsdagsordenen og fokus på lovkvalitet. Og jeg synes heller ikke, at der er blevet givet voldsomt køb på noget endnu,” siger Kasper Ernest.

Lytter mere
Han mener dog, at det er lige tidligt nok i processen at erklære den nye Kommission for en succes eller en fiasko, da det stadig ikke er særligt mange egentlige stykker lovgivning, der har set dagens lys. Til gengæld glæder han sig over, at Kommissionen gerne vil høre fra erhvervet.

”De er ekstremt åbne for input. Der bliver lyttet med en anden alvor end før,” siger han.

Samme melding lyder fra leder af Dansk Energis Bruxelles-kontor, Jørgen Skovmose Madsen, der mener, at der har været stor åbenhed for at høre deres synspunkter, inden Kommissionen kom med sit udspil til energiunionen tidligere i år.

”Vi brugte rigtig lang tid på at finde ud af, hvad en energiunion egentlig var. Men der er bestemt stor lydhørhed. Og de er meget interesserede i, særligt hvad vi gør i Danmark,” siger han.

Skal bevises
Lydhørheden er også noget, som Marie-Louise Knuppert, international sekretær i LO, har bidt mærke i.

”Dialogen ligger på et meget højere niveau end hos den gamle Kommission. Og der er gode toner. Det virker, som om de forstår, at markedet ikke står over mennesket,” siger hun, men understreger, at de fine ord nu skal omsættes til praksis.

Fagbevægelsen har været stærkt bekymret for, hvordan den nye EU-Kommission ville håndtere arbejdsmarkedsspørgsmål, og det har endnu ikke stået sin prøve.

”Vi skal holde dem fast på, at bedre regulering er bedre regulering for alle. Ikke bare for enkelte interesser,” siger Marie-Louise Knuppert.