16. december: Inger Støjberg

Men hvis jeg nu ikke er politiker, kan jeg ikke afvise, at jeg vil hoppe tilbage og arbejde som journalist, som jeg gjorde, før jeg blev valgt. Men så vil det nok dreje sig om noget andet end politik.

Inger Støjberg (V)
Medlem af Folketinget

Hvorfor gik du ind i politik?

Det gjorde jeg, fordi samfundsforhold i virkeligheden altid har interesseret mig. Selv da jeg var helt lille, og folk spurgte mig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, sagde jeg altid astronaut eller politiker. Så det har altid været i mig.

Men en ting, som helt konkret nok har været medvirkende til det, var, da jeg i gymnasiet organiserede en alternativ indsamling til Operation Dagsværk, hvor alle pengene skulle gå til det gode formål og ingen penge til administration. Jeg syntes nemlig, at administrationen slugte alt for mange penge fra velgørenhedsprojektet, og det ville jeg lave om på. Desuden var Operation Dagsværk jo frygteligt ræve-rødt dengang. Så det var nok en slags oprør imod det.

Senere stillede jeg op til amtsrådsvalget i Viborg og blev valgt. Så det var startskuddet til min politiske karriere.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Det er at skabe lige muligheder for alle. Og det, synes jeg faktisk, er en liberal forpligtelse. Så kan det godt være, at man forvalter mulighederne forskelligt, og det skal også respekteres.

Jeg mener eksempelvis helt konkret, at de børn, som har det svært i skolen, skal hjælpes, men samtidig skal de børn, som er dygtige, også have noget at stræbe efter. Alle skal have muligheden for at komme videre i uddannelsessystemet, og man må desværre konstatere, at det ikke er alle børn, der har opbakningen hjemmefra. Det betyder, at vi taber rigtig mange i uddannelsessystemet. Mens jeg var beskæftigelsesminister, lavede vi faktisk en undersøgelse, der viste, at 9.000 unge under 18 år ingenting lavede. Det var blandt andet også derfor, vi strammede op på børne- og ungeydelsen og gjorde det til et krav, at man skulle være i job, under uddannelse eller på anden måde i gang med at kvalificere sig.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Det har Anders Fogh Rasmussen på mange måder. Han er for mig et fyrtårn i kampen for frihed. En kamp, som han fører i både det store perspektiv og i det nære dagligliv. Derudover er han en meget dygtig politiker, som jeg lærte meget af, især i min tid som politisk ordfører.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Der er mange, jeg har stor respekt for. En sjov historie var, da jeg var i Kenya med Integrationsudvalget tidligere på året. Aftenen før havde jeg klaget min nød over, at Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten også skulle med. Jeg kunne slet ikke tåle tanken om en uge sammen med hende. Da vi så kommer derned, falder vi i snak, og jeg finder ud af, at hun omvendt også har gruet over, at jeg skulle med. Men vi kom faktisk til at tale rigtig godt sammen, og jeg respekterer Johanne meget højt som menneske. Politisk er hun dog helt tabt – der er ikke noget at gøre, men som person kan jeg rigtig godt lide hende.

En anden, jeg godt vil nævne, er Pia Kjærsgaard. Hun har måttet stå model til rigtig meget i årenes løb, og selvom jeg ikke altid er enig med hende, så beundrer jeg hende for hendes vedholdenhed. Derudover er hun utrolig reel og fair.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Man kan nok ikke sige, at det er for at slappe af, men jeg er faktisk begyndt at læse en MBA i ledelse og økonomi på Aalborg Universitet, så lige i øjeblikket er jeg ret eksamensramt.

Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke er, fordi jeg er på vej ud af politik. Jeg vil bare gerne styrke min viden inden for især ledelse.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Det må være en eller anden spændende MBA-bog om økonomi eller ledelse. Lige for øjeblikket læser jeg faktisk ikke ret meget andet end bøger til studiet – det er jo helt enorme mængder, man skal læse.

Er du stadig politiker om fem år?

Ja, det regner jeg helt bestemt med. Men hvis nu jeg ikke er, kan jeg ikke afvise, at jeg vil hoppe tilbage og arbejde som journalist, som jeg gjorde, før jeg blev valgt. Men så vil det nok dreje sig om noget andet end politik.

Hvad fortryder du fra 2012?

Det er et svært spørgsmål. Jeg fortryder i hvert fald nogle p-bøder, jeg har fået - det er noget af det værste, jeg ved. Men politisk set tror jeg, at regeringen kommer til at fortryde, at den ikke lavede finanslov med os. Det er jo sådan set ikke noget, jeg fortryder, men på regeringens vegne vil jeg gerne have lov til at undskylde, at den ikke lavede finanslovforhandlinger sammen med Venstre.

Hvad ser du frem til i 2013?

Jeg ser frem til, at vi skal i gang med at lave reformer på kontanthjælp og SU - forhåbentlig. Desuden trænger vi gevaldigt til en integrationsreform, som kan betyde, at vi får flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet og flere indvandrere til at deltage i det danske samfund.

De, som deltager og er i arbejde, gør det faktisk rigtig godt – især de unge piger blæser lige igennem uddannelsessystemet. Og det håber jeg, at flere kommer til. Det kræver selvfølgelig en langt bedre integration. Eksempelvis når indvandrerne tager del i samfundet ved blandt andet at få danske kolleger, og danskerne omvendt får udenlandske kolleger, øger det selvfølgelig den gensidige forståelse. Men der er også et økonomisk perspektiv i det, for når alt for mange indvandrere ikke er på arbejdsmarkedet, betyder det jo kæmpestore udgifter for samfundet. Så vi skal have flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet og ind i uddannelsessystemet. Det, håber jeg, kan blive styrket i 2013.