3. juni 2019 kl. 15.55

Panik før lukketid: Fornyet usikkerhed om satspuljen presser små foreninger

SATSPULJE: Foreninger frygter, at virkeligheden efter satspuljens afvikling bliver ramt af hårde interne kampe i civilsamfundet om økonomiske håndsrækninger. En stribe organisationer står til at miste livsvigtig driftsstøtte.

Klaus Ulrik Mortensen

Journalist

Rasmus Dahl Løppenthin

Journalist

Hvordan skal socialpolitikken holdes i live økonomisk, når satspuljen lukker?

Sådan lyder det store spørgsmål i et opråb underskrevet af 31 civile aktører, der alle efterspørger svar på, hvordan rammerne for den fremtidige finansiering af socialpolitikken skal se ud i fremtiden.

I brevet, som kan læses her, kræver direktøren i Fonden for Socialt Ansvar, Thit-Aaris Høeg, at politikerne enes om de fremtidige rammer.

”Hvis I mener, at der er brug for et stærkt og velorganiseret civilsamfund, som kan være gode samarbejdspartnere for det offentlige, og som i øvrigt lever op til krav om good governance samt kan levere dokumenterede resultater, så er det nu, I skal op af stolene,” skriver direktør i Fonden for Socialt Ansvar Thit-Aaris Høeg på vegne af de 31 foreninger.

Meldingen fra Socialdemokratiet skaber kæmpe usikkerhed om den fremtidige finansiering. Man afskaffer satspuljen uden at blive enige om en alternativ finansiering og organisering.
Josephine Fock
Direktør, Dansk Flygtningehjælp

Usikkerhed om fremtiden
Regeringen og DF indgik i efteråret som en del af finansloven en aftale om at sløjfe satspuljen. I stedet for satspuljen skulle der indføres en reservepulje på 600-800 millioner fra 2020.

Men Socialdemokratiet afviser at bruge millionerne fra den snart hedengangne satspulje på en ny reservepulje. I stedet vil partiet bruge pengene – 600 millioner – på at finansiere sit eget socialudspil med titlen ’Altid på børnenes side’.

Også Venstre har planer om at bruge pengene på et turpas til civilsamfundet med de frigivne satspuljemidler.

De tanker har sendt et gys gennem civilsamfundet.

“Meldingen fra Socialdemokratiet skaber kæmpe usikkerhed om den fremtidige finansiering. Man afskaffer satspuljen uden at blive enige om en alternativ finansiering og organisering,” lyder det eksempelvis fra Josephine Fock, direktør i Dansk Flygtningehjælp.

Læs også

S begraver de sidste rester af satspuljen

Støtte skal findes på finansloven
En stribe små foreninger står derfor til at miste livsvigtig driftsstøtte fra satspuljen. Både SF og Alternativet anerkender vigtigheden af, at det sociale område ikke nedprioriteres. Men ingen af partierne kan pege på, hvor mange penge de vil sætte af til området.

”Jeg kan ikke lige trække noget konkret ud af ærmet. Der får jeg brug for embedsværket til at komme med nogle forskellige modeller, vi kan bruge,” lyder det fra SF’s socialordfører, Trine Torp.

SF, Alternativet og S vil give langt flere foreninger permanent driftsstøtte.

Socialdemokratiet vil fremover forankre driften af flere projekter på finansloven, og partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at frygten for besparelser i civilsamfundet er ubegrundet.

”Det er på en måde hip som hap, hvorvidt pengene kommer fra satspuljen eller finansloven. Det væsentlige er, at der er tale om permanente tilskud, så organisationerne ikke hele tiden skal søge om nye penge," siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Du kan læse mere om, hvordan civilsamfundsorganisationerne frygter, at aflivningen af satspuljen vil ramme dem i fremtiden på Altinget: civilsamfund. Her kan du også læse Socialdemokratiets modsvar til kritikernes frygt for besparelser.

Politik har aldrig været vigtigere