Pelle Dragsted: Revolution starter hos forbrugerne i forsyningssektoren

FIK DU LÆST: Pelle Dragsteds parlamentariske karriere synger på sidste vers. Men det forhindrer ham ikke i at blande sig i debatten om forsyningssektorens fremtid. Tværtimod udpeger han sektoren som sin nye kampplads. Og mener, at det er afgørende at styrke forbrugerdemokratiet i den globale økonomi. Læs eller genlæs interviewet her. 

Denne artikel blev bragt første gang 15. marts 2019.

Pelle Dragsted har hele tiden vidst, at den voksende stjernestatus i dansk politik kun var til låns.

Endnu et offer for Enhedslistens nådesløse rotationsprincip. Og hvor Per Clausen, Line Barfod, Frank Aaen og Johanne Schmidt-Nielsen i det mindste fik lov at tilbringe to valgperioder på Christiansborg, tillader partiets husregler kun Pelle Dragsted fire år i magtens centrum.

I en årrække har den 43-årige erhvervsordfører arbejdet som rådgiver for venstrefløjspartiet. Og den slags skal også tælles med, når det politiske bo skal gøres op.

Men hvad så? Hvad venter der Pelle Dragsted på den anden side af det forestående folketingsvalg?

En ledetråd blev leveret til offentligheden, da han i januar høstede over halvdelen af de 17.000 afgivne stemmer til bestyrelsesvalget i Radius. Godt en million elkunder på Sjælland havde lov at stemme til valget. Og selv om 17.000 stemmer i den kontekst ikke lyder af meget, var der næsten tale om en tidobling siden det sidste valg.

"Jeg er totalt overvældet over opbakningen og glad over, at stemmedeltagelsen næsten er tidoblet siden sidste valg. Det viser, at mange mennesker deler modstanden mod, at vores elnet sælges til spekulanter eller udenlandske kapitalfonde," triumferede han oven på sejren.

Tabte kampen om realkreditten
Altinget møder ham halvanden måned senere på kontoret i Provianthuset på Christiansborg. Her har han brugt den seneste tid på et nyt beslutningsforslag, som skal styrke og udbrede erhvervsdemokratiet i Danmark. Et arbejde, som har givet anledning til dybere refleksioner over venstrefløjens historiske forhold til andelsbevægelsen.

“Jeg er i stigende grad blevet opmærksom på, at økonomien er mere facetteret, end venstrefløjen har anerkendt i nyere tid. Dansk erhvervsøkonomi har betydelige elementer af fælleseje: Arla og Danish Crown, men også forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og sparekasser er alle sammen del af en demokratisk tradition, som vi ikke har haft øje for,” siger han.

Og det ærgrer Pelle Dragsted, at man stiltiende så til, mens eksempelvis realkreditsektoren gik fra at være forbrugerejet til at blive underkastet kapitalismens krav om afkast.

“Hele realkreditsektoren var jo forbrugerejet. Tænk lige over det. Hvis man går tilbage til firserne, var der ingen, der tjente penge på danskernes boliglån. Og den kamp tabte vi alt for let.”

Nu har der åbnet sig en ny kampplads for erhvervsdemokratiet i forsyningssektoren. Og det er en kamp, som vi bør sætte alt ind på at vinde.

“Jeg ser eksplosionen af stemmerne ved valget i Radius som udtryk for, at det her er en utrolig vigtig demokratisk kampplads. Forudsætningen for at kunne holde live i arven fra andelsbevægelsen er et levende demokrati. Her håber jeg, at den høje stemmedeltagelse er tegn på, at vi ikke længere tager kollektive værdier som en stærk kritisk infrastruktur for givet.”

Fortæl, hvem I er
Han husker en skåltale ved fejringen af Coops 150-års jubilæum i 2016. Her spørger bestyrelsesformand Lasse Bolander, hvad fortællingen om Coop bør være i det nye årtusinde.

“Jeg sagde ‘fortæl, hvem I er’. Man er ikke medlem af Coop, men medejer. Når man bærer rundt på det lille røde kort i nøglebundtet, er man medejer af Danmarks største supermarkedskæde. Og der er verden til forskel på, hvem der tjener penge på ens daglige indkøb. Går pengene i sidste ende tilbage til forbrugerne, eller havner de i lommen på en udenlandsk kapitalfond.”

Og det er en historie, som ikke kun brugsbevægelsen, men samfundet over en bred kam har været alt for dårlig til at genfortælle i de seneste årtier.

“Andelsbevægelsen startede jo som reaktion på en uretfærdig markedsøkonomi. Bønder, som var tvunget til at betale store avancer til mejerierne; lokale købmænd, som var fanget i kløerne på grådige grossister; husejere, som betalte ublu renter på deres lån. Her har venstrefløjen svigtet sit ansvar ved ikke at kæmpe for de kollektive værdier, da liberale kræfter i 90’erne og 00’erne havde travlt med at overlade centrale områder til markedet.”

“Tanken på venstrefløjen har været, at vi grundlæggende lever i et kapitalistisk samfund. Og det har gjort os blinde for den diversitet, som faktisk findes i de forskellige ejerformer. Mine forældres generation var så optaget af at kigge på Kina, Sovjetunionen og Albanien, at de ikke opdagede, at der lige uden for deres eget vindue var betydelige sektorer i økonomien, som ikke var drevet af kapitalismen. Og det var årsagen til, at vi mistede kontrollen med vores unikke realkreditsystem.”

Erstat ikke kapitalister med teknokrater
En anden politisk fejldisponering var ønsket om, at det økonomiske ejerskab helst kunne koncentreres hos staten.

“Erfaringerne med statsligt ejerskab er ikke særligt gode. Mens en virksomhed som Coop omvendt klarer sig enormt godt. Naturligvis er der områder som sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, som hviler godt i det offentliges hænder. Men i andre henseender mener jeg, at andelseje er den bedste beskyttelse med fikse politiske ideer om privatisering. Politikerne kan jo ikke sælge det, som de ikke ejer.”

Det er også forklaringen på, at Enhedslisten i et beslutningsforslag sidste måned om fremtiden for Radius anbefaler, at eldistributionsselskabet som i resten af landet ejes af forbrugerne. Og at staten først skal træde til i det omfang, at det ikke lykkes at skabe interesse hos et forbrugerejet selskab som eksempelvis NRGI eller Seas-NVE.

Hvordan ville det forslag have set ud, hvis Enhedslisten havde formuleret det for 10 år siden?

“Det ville nok komme an på den konkrete stiller. Men for mit eget vedkommende er det helt klart, at jeg har bevæget mig et godt stykke væk fra statsligt ejerskab i de sidste 5-10 år og i stedet fået øjnene op for de store værdier i civilsamfundet. Jeg er blandt andet inspireret af lange samtaler med den tidligere chefredaktør på Information Ejvind Larsen, som plejer at slå hånden i bordet og sige, at det ikke nytter noget, at vi erstatter kapitalisterne med departementschefer i Finansministeriet. Det er jeg meget enig i.”

Forsyningssektoren er hans nye kampplads
Er du stadig revolutionær?

"Jeg ønsker en demokratisk overgang til en økonomi baseret på fælleseje og en afskaffelse af den kapitalistiske økonomi, som vi kender den i dag. Hvis det gør mig revolutionær, må du gerne kalde mig det."

Men kan man så tale om, at revolutionen i dag skal komme fra forbrugerne?

“Jeg mener i den grad, at der ligger en overset opgave i at kæmpe på andre slagmarker end den politiske. Og at svigtet af den opgave er årsagen til, at vi tabte realkreditten. Forestil dig, at venstrefløjen i 60’erne og 70’erne frem for at sidde i tilrøgede kælderlokaler og tegne modeller af det perfekte socialistiske samfund havde sagt: ‘Hov, vi skal lige sørge for, at den finansielle sektor ikke overtages af private spekulanter, men vedbliver at være ejet af almindelige mennesker’. Det havde måske være en bedre måde at prioritere tiden på.”

Er forsyningssektoren din nye kampplads?

“Absolut. Min første større opgave efter forårets valg bliver at skrive en bog om netop de her spørgsmål. Og så har jeg gennem min bestyrelsesplads i Radius en platform for at deltage i debatten: både internt i Radius, men også i det bredere samfund.”

Forventer nye demokratiske virksomheder
Heldigvis for Pelle Dragsted er han ikke eneste mand i frontlinjen. Tidligere på ugen præsenterede Tænketanken Demokratisk Erhverv den første kortlægning af resterne af den andelsbevægelse. Her er konklusionen, at en genoplivning af det kollektive ejerskab er det bedste værn mod fremmed magtovertagelse af dansk infrastruktur.

Og at forsyningssektoren – som tilfældet med Radius viser det – er bedre tjent med at være i forbrugernes hænder.

“Staten har med Radius vist sig at være en ringe aktiv ejer. Som vi ser det, har man ikke investeret tilstrækkeligt og brugt selskabet som en cash cow. Radius er det elnetselskab, der har mindst vedvarende energi, dårligst fiberdækning og senest kommer i gang med fjernaflæste målere,” forklarer udviklingsdirektør Magnus Skovrind Pedersen.

Pelle Dragsted har fulgt arbejdet fra sidelinjen.

“Tænketanken har formået at skabe en alliance på tværs af hele den demokratiske sektor: fra almene boliger til medarbejderejede kooperativer. Det er super interessant. Det er sektorer, der aldrig har haft noget med hinanden at gøre, som nu ser hinanden i øjnene og indser, at de faktisk bærer på en stærk, fælles kulturarv.”

Og selv om det kan være nostalgisk at se sin egen plads i historien, er der andre hårdtslående argumenter bag Pelle Dragsteds interesse i den ny andelsbevægelse.

“Jeg tror, at vi kommer til at se en enorm fremvækst af demokratiske virksomheder. Folk er trætte af at se magten koncentrere sig hos techgiganterne og i finanssektoren. De ser, at fraværet af konkurrence skaber prisstigninger, og enorm magt er koncentreret på få hænder. Vi ser det allerede i England, Italien og New York. Og snart også i Danmark.”

Radikale vil også være med
Enhedslisten er dog ikke det eneste parti med fornyet interesse i andelssektoren. Radikale er således også på vej med et udspil, som skal sparke nyt liv i den stolte danske ejerskabstradition.

“Helt basalt mangler vi lovgivning om, hvad et andelsselskab egentlig er. Det gør, at andelsselskaberne bliver glemt, når vi starter nye selskaber. Der ikke nogen banker eller investorer, der anbefaler ejerformen, selv om der er en række åbenlyse fordele ved at etablere sig som andelsselskab. Og det vil vi gerne ændre med vores udspil,” forklarer den radikale skatteordfører Andreas Steenberg.

Lige nu kan han ikke sætte konkret dato på udspillet. Heller ikke Pelle Dragsted ved på nuværende tidspunkt, hvornår Enhedslistens forslag om skærpet regulering af demokratiske virksomheder bliver fremsat.

“I dag har vi rigid regulering af aktieselskaber, mens der ikke er nogen regulering af forbrugerejede virksomheder. Det er fuldstændig overladt til selskaberne selv at formulere vedtægter for valg til bestyrelserne.”

“Desværre ser vi eksempler på, at det i nogle forbrugerejede virksomheder er så som så med demokratiet. Nykredit gør eksempelvis et stort nummer ud af at være ejet af kunderne, men gør det samtidig ekstremt svært for kunderne at stemme til bestyrelsen. Man har skabt en meget langsommelig proces med lokale valg og krav om fysisk fremmøde. Mekanismer, som man bevidst har indført oppefra for at stække det reelle demokrati.”

Ambitionen med forslaget er også at gøre det lettere at skifte demokratiske virksomheder. Det kan være ved som i Storbritannien at mindske arveafgiften, hvis man ved generationsskift ændrer selskabsformen til medarbejdereje. Men også – som i Radikales forslag – at styrke andelstankens position i erhvervsfremmesystemet.

Fejl at gå væk fra hvile i sig selv
Men slaget skal først og fremmest udkæmpes i forsyningssektoren. Her er fronterne tegnet hårdt op, som Lars Chr. Lilleholt gjorde det klart med Venstres forsyningsstrategi i efteråret 2016. Men ingen har endnu formået at sætte de afgørende stød ind.

“Jeg ser tankerne i forsyningsstrategien som en kæmpe fejl og udtryk for ren ideologi. Jo mere jeg tænker over det, desto mere forkert synes jeg det er, at man har erstattet hvile-i-sig-selv-princippet med indtægtsrammeregulering. Det ansporer de forbrugerejede selskaber til at operere på skæve vilkår.”

“Hvorfor har Seas-NVE en forrentning helt op til grænsen af indtægtsrammereguleringen? Det er der ingen grund til. De har masser af penge og burde sætte priserne ned for forbrugerne. Men det er et dybest set et spørgsmål om tillid til demokratiet. Hvis Seas-NVE er ejet i fællesskab af forbrugerne, burde det så ikke være drivkraft nok for selskabet til at holde priserne nede?”

“Jeg tror desværre i stedet, at det handler om, at man med den nye regulering forsøger at underminere forbrugerejerskabet og skabe et system, hvor selskaberne kan sælge ud af aktiverne, som vi desværre har set en række triste eksempler på i udlandet.”

Der venter med andre ord masser af slag forude på Pelle Dragsteds nye politiske korstog. Og han efterlader ikke nogen tvivl om, at det er en kamp, som han glæder sig til at tage fat på.

“I gamle dage drømte socialisterne om at komme ridende ind på vinterpaladset og ordne det hele ovenfra. Men revolutionen kan også komme fra forbrugerne og foregå skridt for skridt over lang tid. Og det er nok en langt mere sandsynlig måde at få afsat den oligarkiske magt og få en mere socialistisk økonomi, end vi kender i dag.”

Forrige artikel Efter gyser-afstemning: Ursula von der Leyen bliver formand for EU-Kommissionen Efter gyser-afstemning: Ursula von der Leyen bliver formand for EU-Kommissionen Næste artikel Dagens overblik: Miljøminister ændrer svar om skadeligt pesticid efter kritik fra støttepartier Dagens overblik: Miljøminister ændrer svar om skadeligt pesticid efter kritik fra støttepartier
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.