Danmarks hemmelige klima-superhelt om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

To mænd nyder morgenens blege solstråler i en fiskerjolle på havnen i Kolby Kås.
Én er trukket i skrigorange waders med matchende gummihandsker. Han er ved at gøre garnet klar til den rituelle muttur ud på Kattegat. Den anden i løstsiddende kedeldragt. Pibe i mundvigen og guldring i øret. Ansigtet vejrbidt. Han har allerede halet garnet ind og gør nu fangsten på syv skrubber og en hvilling op. Begge synes at have passeret midtvejspunktet i livet. Og trodser blæsten ved ikke at lade tophuen dække ørerne. Direktør i Samsø Energiakademi Søren Hermansen har bedt os møde ham på havnen i Kolby Kås. En hurtigt overset landsby på det vestlige Samsø. Tidligere var der daglige afgange herfra til Sjælland. Nu befolkes kajen mest af lokale fritidsfiskere.

“Der sker noget med hjernen, når du sætter dig i båden. Den slår fra. Nu handler det om bølgerne. Og om man har fanget noget,” forklarer Søren Hermansen, manden i den orange uniform, mens vi sejler ud på Kattegat.

Men turen på havet er andet end vindblæst naturterapi. Det er forankringen i et hektisk arbejdsliv, som med 60 årlige rejsedage på tværs af kloden kan gøre det svært at bevare forankringen i lokalmiljøet. Og så hjælper det på vej ud af havnen at støde på “olderne i jollerne”, som på den lokale dialekt, samsk, svovler over den forbandede sælhund, som endnu en gang har forgrebet sig på deres fangst.