Van Rompuy bliver EU's første præsident

TOPPOSTER: EU har fået sin første præsident, belgiske Herman Van Rompuy, samt en overraskende udenrigsminister. Begge er ukendte politikere uden international profil. Udnævnelsen lægger samtidig pres på Lars Løkke.
Foto: premier.be
Marie Louise Gørvild

Der blev skrevet historie torsdag aften i Bruxelles, da EU's stats- og regeringsledere udpegede unionens første præsident. Valget faldt på Belgiens regeringsleder, Herman Van Rompuy. Ny udenrigsminister bliver den britiske handelskommissær i EU, baronesse Catherine Ashton.

Det var ventet af de fleste, at Herman Van Rompuy ville indtage topposten. Efter Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy besluttede at bakke op om Van Rompuy, fremstod den ellers ukendte belgiske regeringsleder som absolut favorit til posten. Udnævnelsen skete på trods af, at briterne til det sidste pressede på for tidligere premierminister Tony Blair. 

Med valget af den 62-årige Herman Van Rompuy får EU en konservativ frontfigur fra et mindre EU-land uden international profil. Hermed imødekommes de medlemslande, som ønskede en mere nedtonet præsident, der kan fungere som samler internt i EU frem for en prominent personlighed kendt af omverdenen.

Herman Van Rompuy, der er uddannet økonom, blev for godt et år siden, 30. december 2008, regeringsleder i Belgien. Her er han er kendt som en dygtig forhandler med gode evner for at opnå kompromiser. Gennem sin politiske karriere har han haft en række ministerposter i skiftende belgiske regeringer. Hans erfaring i EU-sammenhænge er dog yderst beskeden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde inden mødet i Bruxelles meldt ud til flere medier, at han kunne godkende Herman Van Rompuy som EU-præsident.  

Overraskende udenrigsminister
Valget af udenrigsminister var langt mere overraskende. Den britiske handelskommissær Catherine Ashton kom sent i spil som kandidat i et ellers stærkt besat felt. Det var derfor uventet, at hun skulle sætte sig på den magtfulde post som udenrigsminister.

Ashton havde dog flere gode kort på hånden: Hun er kvinde, hun er fra et større EU-medlemsland, og hun er fra et venstreorienteret parti, det britiske arbejderparti Labour. Hermed udgør hun et eftertragtet match til sin mandlige præsident, der er  konservativ politiker og fra et mindre EU-land.

Ligesom Herman Van Rompuy er Catherine Ashton uden international profil. Hun har ikke erfaring med udenrigspolitik, og hun har aldrig fungeret som minister i sin tid i den britiske regering. Selv mener Ashton dog, at erfaringerne som kommissær kvalificerer hende:

"Jeg har udrettet meget som kommissær. Mine erfaringer vil tale for sig selv, men jeg erkender da gerne, at jeg ikke er et stort omvandrende ego," sagde Catherine Ashton ifølge politiken.dk efter udnævnelsen.

Ashton indtog sin post som handelskommissær i oktober sidste år. Hendes største bedrift er en handelsaftale mellem EU og Sydkorea, som hun forhandlede på plads. Aftalen er EU's største bilaterale handelsaftale nogensinde.

Som EU's udenrigsminister vil Catherine Ashton komme til at lede EU's 6.000 mand store udenrigstjeneste, der skal stå for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udenrigspolitiske forhandlinger.

Catherine Ashton skal godkendes af EU-Kommissionen, inden hun endeligt kan kalde sig udenrigsminister.

Løkke skal bestemme sig
Næste store EU-opgave er at udpege en ny kommission. Til det har kommissionsformand José Manuel Barroso bedt de resterende lande, der ikke har valgt kommissærer endnu, om at beslutte sig inden få dage. Det lægger pres på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der endnu ikke har truffet et valg.

Kommissionsformand José Manuel Barroso har ytret ønsket om at få den danske energi- og klimaminister Connie Hedegaard (K) som klimakommissær. Statsministerens eget bagland presser dog på for, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) skal udpeges, så han kan gå efter posten som forskningskommissær. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00