Lene Espersens tale til Finansrådet

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens tale på Finansrådets årsmøde den 30. november 2009:

Det talte ord gælder

En af de tilbagevendende begivenheder for en økonomi- og erhvervsminister er, at man holder tale ved Finansrådets årsmøde. Jeg er glad for, at vi også i år holder fast i den tradition. Det vidner om en vis form for stabilitet. Det kan vi vist alle have brug for i disse tider.

For det er nok ingen hemmelighed, at I og vi har været i vælten det forgangne år. En hurtig søgning i avisernes artikel-database viser, at ordet finanskrise optræder i 38.440 artikler alene i dette år. Det er altså lidt over 100 artikler om dagen!

Siden finanskrisen brød ud, har vi fra politisk side først vedtaget en Bankpakke så en Kreditpakke og siden hen en Erhvervspakke.

Bankpakken blev indført for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Det lykkedes.

Sidst i 2008 var truslen om en kreditklemme i Danmark vokset, så vi måtte gennemføre Kreditpakken, som tilbød alle solvente kreditinstitutter et statsligt kapitalindskud.

Pakken har betydet, at vi det sidste halve års tid har behandlet en del ansøgninger om statsligt kapitalindskud. Markedet er ved at normalisere sig, og der er derfor institutter, der har trukket deres ansøgninger tilbage, fordi de nu kan skaffe kapital i markedet.

Set i fugleperspektiv er der i de tilgængelige tal ikke tegn på, at der er en kreditklemme i Danmark. Jeg kan derfor konstatere, at kreditpakken virker efter hensigten.

Men en ting er de store linier. I sommer var der indikationer på, at selvom der ikke er tegn på en kreditklemme i Danmark, så var der et par steder, hvor der var lommer af kreditproblemer. Derfor gennemførte vi Erhvervspakken

Jeg hørte formanden sige, at vi med pakkerne har sendt jer et blandet signal i forhold til væksten i udlånene. Det mener jeg bestemt ikke er rigtigt.

Vi vil ikke have, at statsgarantiordningen bliver udnyttet til at ekspandere uhæmmet. Derfor udstedte jeg en bekendtgørelse, som skulle forhindre spekulation mod ordningen men ikke vækst.

For jeg er faktisk meget enig med formanden i, at jeres kreditformidling er vigtig for væksten i vores samfund.

Samlet set har regeringen hele vejen gennem den finansielle krise gjort det nødvendige for at sikre den finansielle stabilitet.

Samtidig tror jeg, at I er enige med mig i, at det er i jeres interesse, at det er sektoren og ikke skatteyderne, der betaler for oprydningen.

Det er forventningen, at de samlede udgifter til håndteringen af de overtagne institutter, inklusive Roskilde Bank, kan holdes indenfor jeres betaling til pakkerne.

Næste skridt er at finde vejen tilbage til en sektor, som står på egne ben uden statslig involvering.

Under krisen har set-uppet med Finansiel Stabilitet vist sig nyttigt. Og det forventer jeg også, at det vil være efter oktober 2010. Jeg forestiller mig derfor, at Finansiel Stabilitet, men nu i tilknytning til indskyder garantifonden, også fremadrettet kan spille en rolle i håndteringen af kriseramte institutter.

Den økonomiske situation
I kølvandet på den finansielle krise fulgte en økonomisk krise.

Dansk og international økonomi har haft et tilbageslag af historiske dimensioner. På bare ét år er det danske bruttonationalprodukt faldet til et niveau, der svarer til begyndelsen af 2005. Og i samme periode er eksporten blevet slået over 5 år tilbage.

Der er klare begyndende tegn på, at bunden er nået, både internationalt men også for dansk økonomi.

I USA og i euroområdet vendte væksten tilbage i tredje kvartal 2009. Og i Tyskland har der nu været fremgang to kvartaler i træk. Det er gode nyheder for de danske eksportvirksomheder.

Men konjunktursituationen er fortsat meget skrøbelig. Den vigtigste vækstdriver i de fleste lande lige nu er en meget ekspansiv finans- og pengepolitik. Og det er stadig usikkert, om det spirende globale opsving er selvbærende, når den lempelige økonomiske politik rulles tilbage.

Siden starten af 2008 er forbruget i Danmark blevet reduceret med 7,5 procent. Det er mere end i de fleste andre lande. Og der er fortsat stor usikkerhed knyttet til den fremtidige udvikling. Men fornyet fremgang i forbruget er helt centralt for, at Danmark igen kan komme tilbage på vækstsporet.

Derfor fortsætter regeringen med at overvåge situationen nøje.

Vores arbejde i løbet af det seneste år bærer da også præg af, at håndteringen af krisen har stået øverst på dagsordenen.

Vi har også gennemført en omfattende skattereform. Forårspakke 2.0 sænker skatten på arbejde og giver et markant bidrag til vækst og beskæftigelse - også på kort sigt.

Skattelettelserne træder i kraft hurtigt, mens finansieringen først kommer gradvist i løbet af nogle år. Det styrker familiernes økonomi og vil være med til at sætte gang i forbruget.

Jeg er glad for, at det endnu en gang er lykkedes os at få en god aftale på plads om finansloven, som giver dansk økonomi endnu et afmålt skub til at klare sig igennem krisen.

Aftalen indeholder en række fornuftige og nødvendige investeringer i veje, sygehuse og energibesparelser. I alt løfter vi investeringsniveauet med yderligere 8 milliarder kroner.

Det er lidt af en balanceakt at føre finanspolitik i disse dage. På den ene side er det nødvendigt med en ekspansiv finanspolitik for at understøtte væksten og beskæftigelsen.

Men modstykket hertil er et markant omsving i de offentlige finanser. Efter mange år med solide overskud forventer regeringen nu et underskud på op mod 5 procent af BNP i 2010.

Det er derfor væsentligt, at vi i de kommende år, når vi er ude af krisen, får bragt de offentlige finanser tilbage på sporet.

Men vi skal også huske at se længere frem. Vi skal sørge for, at dansk økonomi er gearet til at følge med, når det går fremad igen. Og vi skal ruste dansk økonomi til bedre at kunne håndtere de fremtidige udfordringer.

En netop offentliggjort analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at vi siden midten af 90'erne har haft en alt for svag udvikling i produktiviteten. Den udvikling skal vi have vendt, hvis vi fortsat vil være at regne blandt de rigeste lande i verden. Produktiviteten er afgørende for udviklingen i velstand og kvaliteten af offentlige velfærdsydelser.

I de sidste ti år har vi i Danmark haft en kraftigere lønudvikling end i udlandet. Det har sammen med den svage produktivitetsudvikling sat konkurrenceevnen under pres og kostet danske eksportvirksomheder markedsandele.

Vil vi fortsat have fremgang i reallønnen, er det derfor nødvendigt, at danske virksomheder kan konkurrere på det internationale marked. Og det kræver, at det lykkes os at løfte produktivitetsvæksten.

Vi har allerede gennemført en lang række initiativer, der skal løfte produktiviteten. Med aftalen om globaliseringsmidlerne forstærker vi investeringen i uddannelse og forskning. Og vi opretter en ny fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.

Boligmarkedet
Vender vi blikket mod udviklingen på boligmarkedet, så har den historisk set været vigtig for dansk økonomi. De seneste par år har vi set et fald i boligpriserne. Det har været synkront med fald i boligpriserne i mange andre lande.

Siden boligmarkedet toppede herhjemme i 2007, er huspriserne faldet med 18 pct. Det har betydet, at danskernes boligformuer er blevet reduceret.

Når familiernes formuer indskrænkes, bliver de forsigtige og sparer mere op. Det er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der præger det økonomiske billede.

De første tegn på, at det nu er bedre tider på boligmarkedet, er dog ved at vise sig internationalt.

Det er også vores vurdering, at de faldende boligpriser er ved at ebbe ud herhjemme. En lav rente og stigende disponible indkomster vil næste år holde hånden under det danske boligmarked. Men noget egentligt opsving på boligmarkedet vil vi næppe se i den nærmeste fremtid.

På trods af faldet i boligpriserne så har vores boligfinansieringssystem vist sig at være velfungerende og robust under krisen.

Danske realkreditinstitutter har været i stand til at give nye realkreditlån, selv når bølgerne har gået allerhøjest.

Det er vigtigt for dansk økonomi.

Realkreditinstitutternes størrelse og realkredit-obligationernes rolle som opsparingsinstrument for pensionssektoren betyder, at realkreditten har en systemisk betydning for kreditformidlingen i Danmark.

Derfor var det også naturligt, at vi gav realkreditten mulighed for at komme med i Kreditpakken. Det gjaldt både muligheden for et statsligt kapitalindskud, men også muligheden for at få individuelle statsgarantier på seniorgæld og junior covered bonds.

SDO-Evaluering
Og nu vi er ved boligfinansiering, så var det i sommer to år siden, at SDO-loven blev vedtaget. Markedet for boligfinansiering har vist sig robust efter indførelsen af SDO og har klaret turen gennem finanskrisen.

Det blev ved vedtagelsen af loven aftalt, at Økonomi- og Erhvervsministeriet efter to år skulle se på, hvordan loven havde påvirket boligejernes muligheder for boligfinansiering og konkurrenceforholdene.

Evalueringen vil snart blive offentliggjort, og som jeg allerede tidligere har annonceret, så er det min forventning, at der ikke kommer ændringer i den såkaldte pari-regel.

Jeg mener, at det er en nødvendig regel, som sikrer, at man som forbruger kan komme ud af sit boliglån til en fornuftig pris. Det er med til at understøtte konkurrencen.

Fremtidig regulering
Og nu hvor jeg er ved at tale om nødvendige regler, så vil jeg gerne blive lidt ved emnet.

Jeg er helt enig med formanden i, at det er vigtigt, at vi i vores bestræbelser på at sikre den finansielle stabilitet fremadrettet ikke kommer til at regulere sektoren i en grad, så vi dræber muligheden for, at I kan drive jeres forretning med at låne penge ud til danske virksomheder og forbrugere.

Men der er for mig ingen tvivl om, at de seneste års begivenheder har illustreret, at der er behov for en strammere regulering.

Derfor vil regeringen sætte ind med målrettede tiltag, som følger det internationale arbejde, men også med nationale tiltag:

Det gør vi for det første med skærpede kapitalkrav.

For det andet med et styrket tilsyn, som har fokus på holdbarheden af institutternes forretningsmodeller.

For det tredje gennem øget fokus på aflønningsincitamenterne i sektoren.

For det fjerde gennem øget fokus på at sikre jeres kunder en ordentlig rådgivning.

Og for det femte ved at skærpe kravene til en professionel ledelse af jeres virksomheder.

Skærpede kapitalkrav
I forhold til de skærpede kapitalkrav, så har det været en af de helt centrale lærer af den finansielle krise, at der simpelthen har været for lidt at stå imod med, da konjunkturerne vendte.

Det betyder, at sektoren kan have svært ved at opretholde en hensigtsmæssig kreditpolitik i dårlige tider. Det kan forstærke nedgangen i samfundsøkonomien og giver dermed en uheldig medcyklisk effekt.

Samtidig har et utilstrækkeligt kapitalgrundlag været medvirkende til, at en række banker er kommet i problemer.

Den erfaring har de også gjort sig uden for Danmark, og det er forventningen, at Kommissionen i løbet af 2010 vil fremsætte endnu et forslag til ændring af EUs kapitalkravsdirektiver. Der er tale om internationale regler, som vi deltager i udarbejdelsen af.

Forslaget kommer til at indeholde de såkaldte dynamiske stødpuder, som bygger på et grundlæggende princip om, at der skal spares mere op i gode tider. Det kan der så tæres på, når tabene kommer i dårlige tider.

Skarpere tilsyn
Det andet spor, vi følger, er at styrke tilsynet med bankerne. Vi har med både Bankpakken og Kreditpakken givet Finanstilsynet en større værktøjskasse og flere penge. Det er min forventning, at det betyder et endnu skarpere uafhængigt tilsyn med bankerne.

Finanstilsynet offentliggjorde i sidste uge en ny strategi. Finanstilsynet vil i langt højere grad have fokus på, om I driver jeres forretning efter en holdbar forretningsmodel frem for udelukkende at se på, om de enkelte regler hver især er overholdt.

Finanstilsynets nye strategi bliver bakket op med lovgivning.

Finanstilsynet vil fremover kunne påbyde jer at offentliggøre Finanstilsynets påtaler og påbud til jer. Og fra og med årsrapporten 2009 skal I offentliggøre jeres individuelle solvensbehov. Kunder og aktionærer får hermed muligheden for at se oplysninger, som de hidtil ikke har haft adgang til.

Fremtidens tilsyn drøftes også i resten af Europa. Her er der bred enighed om at etablere et organ - et såkaldt makrotilsyn - der kan overvåge de finansielle markeder set oppe fra og rådgive om systemiske risici i den finansielle sektor. Derudover arbejdes der på at etablere et system af europæiske tilsynsmyndigheder, som skal styrke tilsynet på tværs af grænserne.

Aflønning
Det tredje fokusområde er aflønning i sektoren, hvor der i en årrække op til krisen har været uddelt rundhåndede bonus- og optionsordninger.

Det har været med til at fjerne fokus fra sund og langsigtet bankdrift.

For netop at sikre, at fokus kommer tilbage på sporet, har vi indført regler, der lægger loft over direktionsmedlemmernes variable løndele. Reglerne er yderligere skærpet for institutter, der modtager kapitalindskud.

Incitamentsstrukturen for aflønning diskuteres også i internationalt regi, hvor der trækkes i retning af en strammere regulering og risikoafdækning for dele af sektorens ansatte.

Kommissionen har afgivet en generel henstilling til medlemsstaterne om aflønning i den finansielle sektor. Kommissionen har samtidig bedt medlemsstaterne fremsende en afrapportering om emnet inden årets udgang.

På baggrund af Kommissionens henstilling har jeg nedsat en arbejdsgruppe, hvor sektoren også deltager. Det er forventningen, at arbejdsgruppen kommer med retningslinier for, hvordan de fremtidige bonusordninger skal udformes.

Jeg vil dog gerne sige til jer her, at det er min holdning, at vi må have fastsat principper for bonusordningerne, så vi kan være sikre på, at der er en passende balance mellem aflønningen af medarbejderne og de incitamenter, der er knyttet til aflønningen.

Ingen må fristes til at løbe overdrevne risici i håbet om at modtage en bonus.

Rådgivning
Den finansielle krise har slået skår i kundernes tillid til bankerne. Det er en tillid, som er fundamentalt vigtig for jer og samfundsøkonomien i øvrigt. Det er væsentligt, at I får genskabt kundernes tillid til bankerne.

De mange sager om privatkunder, der oplever at have tabt penge på aktier og andre værdipapirer som følge af dårlig rådgivning, har ikke gjort dette bedre.

Jeg ved godt, at tab ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at rådgivningen har været for dårlig. Men de aktuelle sager, hvor vi har set Pengeinstitutankenævnet give kunderne medhold, viser, at der har været mange tilfælde med for dårlig rådgivning.

Vi arbejder fremadrettet med initiativer, der skal sikre, at kunder i højere grad bliver oplyst om de risici, der kan være forbundet med investeringer.

Vi barsler med en risikomærkning af værdipapirer og andre finansielle produkter, så kunderne får en bedre fornemmelse af risikoen.

Der er endvidere et arbejde i gang med at vurdere behovet for en certificeringsordning for bankrådgivere.

Samtidig har vi styrket bankkunders mulighed for at få erstatning ved at give Forbrugerombudsmanden bedre muligheder for at anlægge gruppesøgsmål for kunder på det finansielle område.

Men nye regler gør det ikke alene. Det er først og fremmest op til jer gennem en sober og fyldestgørende rådgivning at sikre forbrugernes tillid.

Professionel ledelse
Det er samtidigt nødvendigt, at I sikrer vores tillid til, at bankerne ledes professionelt. Krisen har afdækket, at der er bestyrelsesmedlemmer og direktører i bankerne, der ikke har været deres opgave voksen.

Bankdrift er ikke nogen nem manøvre, og vi befinder os i en virkelighed, der ikke kan sammenlignes med Lise Nørgaards "Matador-tid". Det er derfor væsentligt, at bankernes ledelser også afspejler den sagkundskab, der er nødvendig for at drive en bank i dag.

Jeg fremsætter i januar et lovforslag, der ændrer på reglerne for fit & proper.

I praksis skal ændringerne gøre det nemmere for Finanstilsynet at afskedige bestyrelsesmedlemmer eller direktøren i banker, der ikke driver virksomheden på en ansvarlig måde.

Jeg har også noteret mig, at I selv har taget nye initiativer. Blandt andet via Finansrådet, hvor I har offentliggjort en række anbefalinger vedrørende god selskabsledelse og krav til bankernes eksterne revisorer.

Jeg følger med interesse jeres tiltag, og jeg håber, at I vil give offentligheden en status på, hvordan det går med at få dem ført ud i livet.

Erfaringer
Der er fra politisk side - både nationalt og internationalt - sat alle sejl til for fremover at undgå en krise som den, der har raset om os i et stykke tid. Det betyder ikke, at vi ikke igen vil se finansielle kriser. Det vil være naivt at tro. Men vi kan lære af vores erfaringer.

Mit budskab til jer er: I står over for et meget stort oprydningsarbejde, hvor tilliden til sektoren skal genskabes. Det er et stykke arbejde, som I selv må løfte, og jeg håber, at I er bevidste om det ansvar, der påhviler jer.

Et ansvar, som jeg tror, at I kan løfte ved at lægge mere vægt på de konservative dyder i bankforretningen.

Ansvarlig kreditpolitik
Det er en del af kernen i jeres forretning at føre en ansvarlig kreditpolitik.

Der er ingen tvivl om, at der har været ført en uansvarlig og lemfældig kreditpolitik i nogle danske banker. Det er de banker, som Finansiel Stabilitet har overtaget, gode beviser på.

I flere tilfælde har en gennemgang af lånene hos de kriseramte banker afsløret meget kritisable forhold: En meget stor koncentration af udlån til én branche og en ukritisk tro på, at prisen på fast ejendom ville fortsætte med at stige, har været kombineret med en lemfældig tilgang til den kontrol og risikostyring, som skulle have forhindret de værste fejltagelser.

I skal finde den balance mellem sund snusfornuft i kreditvurderingen og den risikovillighed, der gør, at sunde og fornuftige investeringsprojekter kan få de nødvendige lån.

At finde den balance betyder ikke, at vi skal tilbage til den udlånsvækst, som I havde, inden krisen brød ud. Det tror jeg godt, at vi alle sammen kan blive enige om.

Pantebreve
Et særligt område, hvor vi har måttet konstatere, at kreditpolitikken i nogle tilfælde har været uansvarlig, er på pantebrevsområdet.

Pantebrevskarrusellerne vil stå som et vidnesbyrd over dårligt kredithåndværk i et sådant omfang, at det har været en trussel mod den finansielle stabilitet.

Det vil der fremover blive sat en stopper for.

Jeg vil efter nytår fremsætte et lovforslag, hvormed bankerne fremover får pligt til at sikre sig, at pantesikkerheden rent faktisk er til stede.

Derudover vil der blive stillet en række krav til de personer, der ønsker at handle med pantebreve. De skal fremover autoriseres som pantebrevshandlere.

Exit
Jeg tror også, at vi kan blive enige om, at vi har været i en ekstraordinær situation, hvor det var nødvendigt for staten at gå ind i bankerne for at sikre den finansielle stabilitet.

Det ligger mig meget på sinde, at vi kommer tilbage til en situation, hvor sektoren igen kan komme til stå på egne ben.

Det er helt centralt, at statens exit fra sektoren sker på en god og ordentlig måde og via den exit, som vi allerede har indbygget i vores lovgivning.

Indskydergarantifondens dækning er allerede hævet, så langt hovedparten af alle indskydere fortsat vil være dækket fuldt ud fra den 30. september.

Og samtidig har vi med Kreditpakken sikret jer en overgangsordning, der giver jer mulighed for at tegne individuelle statsgarantier.

De tiltag skal naturligvis tænkes ind i arbejdet med at sikre de rette instrumenter, så der bliver tale om en blød overgang til normale markedsforhold.

Det er et arbejde, som det er vigtigt, at alle gode kræfter samles om, og som vi også følger nøje med i på internationalt plan.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har blandt andet i samarbejde med Nationalbanken begyndt et arbejde med at se på, om der skal tages yderligere tiltag for at sikre en hensigtsmæssig overgang.

Det skal også ses i sammenhæng med, at vi ikke kan forvente, at Kommissionen vil blive ved med at forlænge vores individuelle statsgarantiordning, hvis tingene vender.

I vil naturligvis også blive inddraget i dette arbejde.

Afslutning
Lad mig her til slut vende tilbage til de indledende bemærkninger i min tale om de 38.440 artikler, der har været om finanskrisen i 2009.

Jeg er ret sikker på, at der også i 2010 vil blive sagt og skrevet meget om, hvordan vi håndterer den finansielle krise.

Alle vi, der er samlet her i dag, har en fælles interesse i, at vi får befolkningens tillid og tro på den finansielle sektor tilbage.

Med disse ord vil jeg sige tak for samarbejdet i det forløbne år.

Tak for ordet.