Regeringens lynforlig om Forsvaret vil indeholde disse centrale elementer

Detaljerne og de konkrete investeringer kan forsvarsministeren og partierne bag aftalen så altid aftale senere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kvier sig nemlig gevaldigt ved at skulle komme tomhændet til Vilnius. Hun vil have en aftale med i tasken, som hun kan vise frem til kollegerne.

Derfor bliver alt nu sat ind på at lande en aftale inden Vilnius. En aftale, der lægger skinnerne for Danmarks vej til at få et forsvarsbudget, der udgør to procent af bruttonationalproduktet og opfylde flere Nato-styrkemål, end vi gør i dag.

Regeringen har ikke lagt sig fast på sit endelige udspil til et nyt forlig, men kilderne ridser en række pejlemærker og fokusområder op, som forliget kommer til at indeholde.
 

De tre pejlemærker er:

• Fundamentet skal på plads
• Til gavn for samfundet
• Vilje og evne til at løfte fælles ansvar

Fokusområderne er: 

Finansieringsmodel

For det første skal det sætte rammerne for økonomien. I hvilken takt skal de mange nye penge, som skal bringe forsvarsbudgettet op på senest i 2030 at udgøre to procent af bruttonationalproduktet, tilføres. 

Mere robusthed

For det andet skal det eksisterende Forsvar være mere robust. Der skal blandt andet renoveres bygninger, fyldes depoter op og udskiftes nedslidt materiel, ligesom der skal købes mere af det, som vi allerede har. Hærens infanterikampkøretøjer CV90 skal moderniseres, mens Flyvevåbnets små CL-604 Challenger-fly sandsynligvis skal udskiftes.

Samtidig skal Forsvaret ved hjælp af en storstilet HR-strategi gøres til en mere attraktiv arbejdsplads, som færre af de nuværende medarbejdere forlader, og som flere vælger at ville arbejde for.
 

Moderniseret værnepligt

For det tredje skal værnepligten moderniseres. I Forsvarets optik passer den nuværende fire måneder lange værnepligt i Hæren ganske enkelt ikke til nutidens krav og behov. Det er for kort tid til at Forsvaret kan få nogen nytte af ”slutproduktet”.

Færdiggøre brigade

For det fjerde skal projektet med at opbygge en 4.000 mand stor brigade gøres færdigt. Og der skal investeres i at gøre brigaden i stand til at rykke ud til brændpunkter på bare 30 dage. I dag er udrykningstiden 180 dage. Det påvirker også Forsvarets lagerbehov gevaldigt.
 

Nye kapaciteter

For det femte skal der investeres i en række centrale helt nye kapaciteter. Det er først og fremmest jordbaseret luftværn til beskyttelse af blandt andet militære installationer samt kritisk infrastruktur. Men det er også nye patruljeskibe til Østersøen og de indre danske farvande, missiler og nye radarer til de danske fregatter samt maritime patruljefly til antiubådsjagt i Nordatlanten. Samtidig har Forsvaret en ambition om at styrke sine forsknings- og udviklingskompetencer samt beskæftige sig mere med mulighederne i rummet.

Øget overvågning i Arktis

For det sjette skal Forsvarets evne til at overvåge Arktis forbedres. De to langtrækkende droner, som politikerne i 2021 besluttede at anskaffe til netop den opgave, skal indkøbes og implementeres, ligesom den øgede satellitovervågning skal udrulles. Samtidig skal Forsvaret udvide sine aktiviteter i den grønlandske lufthavn Kangerlussuaq.
 

Digitalisering

For det syvende skal Forsvaret digitaliseres i langt højere grad end i dag. Forsvarschef Flemming Lentfer har tidligere overfor Altinget givet udtryk for, at det er en af hans hovedprioriteter. Informationerne fra blandt andet fregatterne og F-35 kampflyenes sensorer skal bearbejdes, analyseres og i sidste ende præsenteres for generalerne i hovedkvarterene.

Støtte til Ukraine

Ottende og sidste element er den fortsatte støtte til Ukraine. Fra Ruslands invasion af landet den 24. februar sidste år frem til i dag, har den danske statskasse brugt mere end fem milliarder kroner på våbendonationer og lignende militær hjælp til Ukraine. Det er planen at yde støtte for knap 5 milliarder kroner i 2023. Og det er forventningen, at der også i de kommende forsvarsforlig skal afsættes adskillige milliarder af kroner til donationer og lignende til Ukraine.

40 dage

Nu venter så et intensivt forløb, som først for alvor kan starte, når kasseeftersynet af Forsvarets nuværende forfatning og økonomi samt SVM-regeringens nye udenrigspolitiske strategi er præsenteret.

Det forventes først at være på plads i maj. Det giver så et sted mellem 40 og 60 dage til at opstille rammerne for det danske forsvars udvikling de næste 10 år.