Morten Messerschmidt risikerer sit partis eksistensberettigelse. Fire grafer viser hvorfor
Lørdag samlede Morten Messerschmidt sit parti til årsmøde. Med fire grafer tegnede vi et billede af Dansk Folkeparti forud for det politiske træf.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentator
Maja Hagedorn
Redaktionschef
Rasmus Lauge Winding
Researcher
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherDet er Dansk Folkepartis evne til at hapse vælgere over midten, der tidligere har gjort partiet til en magtfaktor i dansk politik.
Men den evne er stort set forsvundet. Og intet tyder på, at en mere blå strategi vil genoplive den.
Det var status, da partiformand Morten Messerschmidt samlede sit parti til årsmøde i Viborg lørdag.
Fire grafer forklarer hvorfor.
Christiansborg
Forud for valget af Morten Messerschmidt som formand i januar 2022 havde Dansk Folkeparti lidt flere valgnederlag.
Situationen i partiet var krigerisk og tumultarisk, og der var ikke udsigt til fremgang i målingerne. Det var derfor den nyvalgte formands opgave at hente nogle af de tabte stemmer.
At der i begyndelsen ikke var nogen synlig fremgang for Messerschmidt er til at forstå: For den interne borgerkrig fortsatte i månederne efter, hvor en håndfuld helt centrale figurer i partiet – Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen – blandt andet meldte sig ud af Dansk Folkeparti.
Da vælgerne i efteråret skulle sætte kryds ved folketingsvalget, klarede partiet akkurat at kravle over spærregrænsen.
Men siden da er det stadig ikke for alvor lykkedes Morten Messerschmidt og co. at indhente specielt mange af de tabte vælgere.
Klima
