Året der gik på miljøområdet: Naturkamp, vandkamp og nye ansigter

Med sommeren for døren er det tid til at gøre status på det tredje år med en Venstre-ledet regering.

Og som de foregående to år var det ikke uden dramatik. Og heller ikke uden markante politiske resultater for regeringen.

Året startede i den dramatiske ende. Antændt af et nærtstående kommunalvalg dannede et byggeprojekt på Amager Fælled midt i hovedstaden rammen for en debat mellem naturens og menneskets behov.

Sagen voksede sig større og større, og til sidst vandt naturtilhængerne. På den anden side stod overborgmester Frank Jensen (S) afpillet tilbage uden den store støtte til sit boligprojekt. Det er sjældent set, at kampen for padder og blomster kan tvinge den øverste magt i knæ.

”Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg forholder mig til den virkelighed, der omgiver mig – og det er, at der er en folkelig modstand mod at bygge på grunden ved Ørestad Boulevard/Vejlands Allé, og at et stort politisk flertal vil have undersøgt en alternativ beliggenhed. Så det er det, jeg nu stiller mig i spidsen for,” lød det i september 2017 fra overborgmesteren.

Sagen er dog ikke slut: For nylig er nye byggegrunde på Amager Fælled sat i spil på Københavns Rådhus.

Et vue over Amager Fælled i København (foto: Liselotte Sabroe/Scanpix).

Naturen har i det hele taget vist sig som et emne, der for alvor fik fat i dagsordenen det seneste år. Bi-død har været massivt på dagsordenen, hvor landbrugets brug af de omdiskuterede neonikotinoider har fyldt meget. Nedgangen i insekter og fugle har også fået forskere og aktører op af stolene.

Det nye sort
Naturens tilbagegang fyldte også en hel del, da oppositionens største parti i maj kom med et stort grønt udspil. Socialdemokratiet vil blandt andet sætte et mål om 75.000 hektar urørt skov og udlægge flere vilde naturområder. Det skal afhjælpe den biodiversitetskrise, som eksperter beskriver som den sjette massedød. På det årlige naturmøde i Hirtshals kunne miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) også konstatere, at politikerne har fået naturen ind på radaren.

”Urørt skov er pludselig blevet det nye sort. Og det er alletiders,” sagde han. 

Naturen har ikke hele vejen igennem været nogen nem sag for regeringen. Det har gentagne gange affødt kritik, at man lægger op til at indskrænke de særligt beskyttede Natura 2000-områder med 23.000 hektar. 

”Jeg er rystet over, at ministeren tager næsten 10 procent ud af beskyttelsen. Det er ikke kun ministerens opgave at tilgodese landbruget. Han bør også udvise vilje til at tage helt åbenlyse områder ind under beskyttelsen,” sagde daværende præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, da planerne kom frem i september.

Jakob Ellemann-Jensen deltog som ny minister ved Naturmødet i Hirtshals i maj (foto: Henning Bagger/Scanpix).

Men der var nu én naturdiskussion, som helt og aldeles stjal billedet: ulven. Debatten har raset gennem hele folketingsåret. Borgere i Midt- og Vestjylland føler sig utrygge med ulven som nabo, selvom eksperter gentagne gange har sagt, at ulven ikke angriber mennesker. Og landmænd har konstateret en stribe ulveangreb på husdyr. Presset på miljø- og fødevareministeren har været stort for at gøre noget ved den totalfredede ulv. Og helt op til sommerferien har Jakob Ellemann-Jensen præsenteret en ny definition af begrebet problemulv, som det er muligt at skyde. 

”For mig er det vigtigt, at vi hjælper de mennesker, der har haft ulven tæt inde på livet og har oplevet angreb på husdyr,” lød det fra ministeren.

En gang mere med Landbrugspakken
Landbruget har dog udtrykt skuffelse, fordi man ikke mener, det kommer til at gøre nogen reel forskel. Det er man sådan set enig i hos Dyrenes Beskyttelse, der imidlertid er tilfreds af netop den grund. Nu ligger bolden hos Vildtforvaltningsrådet, der hen over sommeren skal drøfte en større plan for de danske ulve.

Landbrugspakke og vandmiljø har naturligvis også været gennem den politiske mølle i løbet af året. I november blev en tretrinsraket affyret. Først kom det frem, at vandmiljøet i flere år har været i tilbagegang. Dernæst kom det frem, at der har været store fejl i kvælstof- og fosformålinger, som betyder, at vandmiljøet er i værre tilstand, end man har troet. Det har undervejs fået grønne organisationer og venstrefløjen op i det røde felt, mens både forskere og minister har erklæret sig rystede over, at fejlene overhovedet har kunnet ske. I november var der endnu en gang blæst om beregninger bag landbrugspakken. Denne gang kom en central regnemodel under beskydning for at have undervurderet de negative effekter af Landbrugspakken.

Sagerne har resulteret i en lang række samråd, men tilbage står, at det endnu ikke har ført til ændringer af den førte politik. Regeringen har undervejs henvist til en midtvejsevaluering af vandplanerne, der kommer på den anden side af sommerferien, hvor man vil gøre status over vandmiljøets tilstand.

I maj sagde Esben Lunde Larsen stop og overlod posten som miljø- og fødevareminister til Jakob Ellemann-Jensen (foto: Liselotte Sabroe/Scanpix).

I forhold til kvælstoffejl har meldingen været, at det kræver grundigere undersøgelser, og at man derfor først kender de egentlige konsekvenserne næste år. Esben Lunde Larsen har derudover lagt op til, at det eventuelle behov for at reducere yderligere kvælstof fra landbruget vil blive skubbet til efter 2021.

En massiv forurening
Det er ikke kun vandet i åer, fjorde og havene, der har taget dagsordenen. Gennem det forgange år er flere sager om pesticider i drikkevandet dukket op. Senest har vandværker måttet lukke efter fund af pesticidresten dimethylsulfamid.

I marts skabte mange fund af stoffet desephenyl-chloridazon i grundvandsboringer stor bekymring.

”Det er en massiv forurening, vi er vidne til. Det er omfattende, når omkring ti procent af de undersøgte grundvandsboringer har pesticidfund over det tilladte. Det er voldsomt og helt uacceptabelt,” sagde Christian Rabjerg Madsen dengang.

Senest har oppositionen kaldt ministeren i samråd med den begrundelse, at regeringen ikke handler hurtigt nok.

Farvel til miljøkæmper
Det kan Jakob Ellemann-Jensen nu se frem til. Han er én blandt flere nye ansigter på centrale poster på miljøområdet. Det var ret meget ud af det blå, da Esben Lunde Larsen i maj pludselig sagde stop. At nu ville han ikke politik længere og derfor heller ikke være miljø- og fødevareminister. Ind kom Jakob Ellemann-Jensen, der i skarp kontrast til Esben Lunde Larsen hører til blandt regeringens mest populære ministre. 

Christian Ege stoppede 1. maj som leder af Det Økologiske Råd (foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget)

Overraskende var det også, da Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding i februar meldte ud, at hun var kandidat til at stå i spidsen for landets største naturorganisation. Præsidentvalget i Danmarks Naturfredningsforening kom til at stå mellem hende og Rune Kjærgaard Lange, og Enhedslistens store profil løb i april med en sikker sejr. Det betød samtidig farvel til Ella Maria Bisschop-Larsen, der siden 2006 har været DN-præsident.  

Få uger senere sagde en anden miljøkæmpe også stop. 1. maj trådte Christian Ege tilbage som sekretariatsleder for Det Økologiske Råd, som han selv var med til at oprette i 1991 og i mange år stod i spidsen for. Den nye mand på posten – nu med titel af direktør – blev Claus Ekman, der kom fra en stilling som chefkonsulent i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Christian Ege er fortsat som frivillig i Det Økologiske Råd.

Der var også udskiftning på navnefronten i kølvandet på efterårets kommunalvalg. I KL overtog socialdemokraten Jacob Bjerregaard tjansen som formand for teknik og miljøudvalget fra Jørn Pedersen (V).

Udflytning
Set i lyset af de seneste års mange organisationsændringer i Miljø- og Fødevareministeriet ville det nærmest være overraskende uden en ny stor ændring. Og sådan gik det da heller ikke. Medarbejderne i Miljøstyrelsen måtte i januar sande, at de havde trukket det korteste strå, da regeringen præsenterede anden omgang af udflytning af statslige arbejdspladser. Adressen i Haraldsgade på Østerbro i København skal skiftes ud med Englandsgade i Odense, og det er man allerede godt i gang med.

Udflytning har bestemt ikke forbigået offentlig debat. I maj kom det frem, at Miljøstyrelsen selv har udarbejdet en risikoliste, der oplister mange potentielle problemer ved udflytningen. Godkendelser af pesticider kan trække markant ud, mens vandmiljø- og vandløbsindsatsen samt tiltag på kemikalieområdet kan blive forsinket eller forringet, lød det fra styrelsen selv. Affaldsbranchen har brokket sig højlydt over forlænget sagsbehandlingstid, og fra oppositionen har der undervejs lydt stor bekymring.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) præsenterer anden runde af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser (foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix).

Det var egentlig ikke noget, der fyldte så meget i medierne. Men det seneste år har også budt på en markant politisk aftale. Aftalen om målrettet regulering af landbruget. Efter et meget langt forhandlingsforløb endte det i januar med, at regeringen overraskende indgik en smal aftale med Dansk Folkeparti. Med aftalen tages et skridt hen mod det, alle partier, landbruget og grønne organisationer drømmer om: en mere præcis regulering af landbruget, der giver landmanden mere fleksibilitet, og som i højere grad tager højde for, hvor miljøproblemerne er størst.

Socialdemokratiet sad længe med ved forhandlingsbordet, men til sidst kunne parterne ikke blive enige. Partiet stemte dog for lovforslaget, der blev vedtaget i maj. Og det gjorde Radikale også. 

I samme måned blev en anden markant ændring vedtaget i Folketinget. En ny lov om kystsikring sørger for, at kompetencen til at træffe afgørelser går fra staten til kommunerne. Og loven skal også sikre hurtigere sagsbehandling og bedre mulighed for grundejere til at beskytte deres ejendom mod naturens hærgen.

Men loven er også kritiseret for at gå for langt. At man i sin iver for at hjælpe sommerhusejerne har forringet klageadgangen for naboerne til kystsikringsprojekter.