Blå blok og Løkke fik flest stemmer, men de røde løb med 90 mandater
De røde partier fik under halvdelen af stemmerne ved folketingsvalget, alligevel kan partierne danne flertal uden at skele over midten. Det skyldes en særlig regel i valgloven kombineret med, at Rigsfællesskabets mandater på Færøerne og i Grønland kræver færre stemmer end i Danmark.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørKim Rosenkilde
RedaktørJakob Nielsen
Ansv. chefredaktørDet var en lettet Mette Frederiksen, der langt ud på valgnatten, og først efter at de absolut sidste stemmer var talt op, kunne konstatere, at der fortsat er rødt flertal i Folketinget.
Bag valgsejren ligger dog den nuance, at den blå blok - hvis man tæller Moderaternes mandater med - faktisk var mest populær blandt de danske vælgere.
De blå partier inklusive Moderaterne fik samlet 1.798.690 stemmer ved valget, hvilket er præcis 68.209 flere stemmer end den samlede røde blok.
Alligevel endte de røde partier med at kunne danne flertal alene.
Rød blok endte nemlig ved valget med de 90 mandater, når de nordatlantiske mandater tælles med. Og det giver flertal i Folketinget, selvom partierne fik færre stemmer end den blå blok og Moderaterne.
Det er ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen aldrig sket før i den politiske danmarkshistorie.
”Vores valgsystem har altid været udråbt til et af de mest proportionale i verden, men nu har vi faktisk en situation, hvor det samlede vælgertal mellem de to blokke er forskudt. Det har vi ikke oplevet før,” siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
Blå blok 'mistede' afgørende mandat
Han understreger, at skævheden også findes, selv om man ikke tager de nordatlantiske mandater med.
”De forstærker det bare. Men ser man kun på stemmerne i Danmark, burde blå blok have haft et mandat mere, hvis det skulle være hel proportionalt.”
Hvad skyldes det?
”Det skyldes paragraf 77, stk. 3 i valgloven, der siger, at kredsmandater er endelige. Den er opfundet for at sikre den geografiske fordeling af mandaterne, men her betyder den, at rød blok får et mandat mere, end stemmerne egentlig tilsiger.”
Er det et problem?
”Vi ønsker jo et system, hvor 10 procent af stemmerne også giver 10 mandater. Vi har et valgsystem, der er sat op til at være så retfærdigt som muligt, men det har altså den her uretfærdighed indbygget,” siger Kasper Møller Hansen.
Uanset om blå blok og Moderaterne havde fået et mandat mere, har de et flertal af de 175 mandater, som fordeles i Danmark. Her er balancen som bekendt 87 mandater til rød blok og 88 mandater til resten.
Den balance ville 'bare' have været et afgørende mandat mere i de borgerlige og Moderaternes favør, hvis ikke den særlige regel om kredsmandater havde været i spil.
Men det er først, når det kombineres med fordelingen af de nordatlantiske mandater, at man får den særlige situation, hvor et flertal af stemmerne ikke følges af et flertal af mandaterne.
Helt efter bogen
Den del er dog ikke så opsigtsvækkende, hvis man spørger Jørgen Elklit, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet og ekspert i valgsystemet.
“Det er selvfølgelig et paradoks, at de partier, der ligger til højre for Socialdemokratiet, har lidt flere stemmer og et mandat mindre. Men forklaringen er, at der er et lavere antal stemmer per mandat på Færøerne og i Grønland, og det har man besluttet med åbne øjne,” siger han.
At Grønland og Færøerne har fire ud af Folketingets 179 mandater, er skrevet ind i Grundloven.
Når rød blok kan danne flertal alene, selvom der i det samlede rigsfællesskab var flest vælgere, der stemte på enten blå blok eller Moderaterne, så skyldes det, at tre af de relativt 'billige' nordatlantiske mandater er gået til røde partier.
Der blev i alt afgivet 46.893 stemmer på Grønland og Færøerne, der sender henholdsvis to og en rød kandidat i Folketinget.
“Det er helt efter reglerne, at Færøerne og Grønland har de mandater, og at de er lidt billigere til salg. Når stemmetallene i Danmark er så er, som vi nu ser, så får vi det her fænomen,” siger Jørgen Elklit.