Alt tyder på, at Troels Lund Poulsen bliver Ellemanns arvtager

Den formelle proces i Venstre er, at partiets forretningsudvalg skal tilrettelægge formalia: Hvornår skal kandidater melde sig? Skal der afholdes interne valgdebatter inden landsmødet, hvor man kan møde kandidaterne? Hvordan skal selve landsmødet afvikles?

Den slags ting betyder naturligvis noget, men det betyder mest, hvis der bliver kampvalg mellem flere forskellige kandidater. Det gør der ikke i Venstre i denne omgang.

Alle i Venstre ved godt, at endnu en intern magtkamp vil smadre at parti, som i forvejen er i krise. Det ønsker ingen. Derfor vil landsmødet blive en kåring af én formandskandidat, Troels Lund Poulsen. Og med al sandsynlighed også kun én næstformandskandidat, Stephanie Lose.

Når partiinterne magtkampe udspiller sig, så handler meget af spillet om at kunne vise styrke. Kandidaterne selv holder sig endnu klogelig tilbage med at melde deres kandidatur af respekt for Jakob Ellemann-Jensen og af respekt for den proces, som endeligt aftales i Forretningsudvalget på onsdag. Men kandidaternes styrke vises via stedfortrædere. Og dér er det tydeligt, at Troels Lund står stærkest.

Allerede inden pressemødet mandag formiddag var ovre, havde folketingsformand og tidligere minister Søren Gade kastet sine lodder i Troels Lund Poulsens vægtskål først i et opslag på Facebook og siden foran mediernes rullende kameraer.

Derefter fulgte som perler på en snor store Venstre-profiler som gruppeformand Lars Christian Lilleholt, tidligere partiformand Anders Fogh Rasmussen, tidligere partisekretær og minister Claus Hjort Frederiksen og partiets nordjyske stemmesluger Preben Bang Henriksen. Bang, bang, bang. Og så er det stort set allerede game over for enhver lykkeridder, der måtte have fået ambitioner om at melde sig på banen som modkandidat.

Selvfølgelig kan der ske meget i de kommende fire uger. Favoritten kan kvaje sig i en grad, så vedkommende reelt ryger ud af spillet. En uventet lykkeridder kan melde sig på banen. Men det vil være en kæmpe overraskelse, hvis Troels Lund Poulsen ikke kåres til formand med stående ovationer i Herning om fire uger.

Bliver der spænding, kan det blive om næstformandsposten. Stephanie Lose er storfavorit som næstformand, og nogle i partiets bagland havde endda håbet, at hun ville have været kandidat til formandsposten i et parti, som aldrig har haft en kvindelig formand.

Der kunne potentielt blive diskussion on næstformandsposten, fordi nogle vil mene, at der skal levnes plads til en kandidat fra øst.

Jacob Bruun

Men selvom hun er respekteret i partiets bagland, så begrænser hendes ambitioner sig sandsynligvis til næstformandsposten. I hvert fald for nu.

Sædvanligvis er det sådan i Venstre, at partiets ledelse udgøres af en politiker, som repræsenterer Østdanmark, og en fra Vest. Det er ikke nedskrevet nogen steder i vedtægterne, men det er tradition. Og det vil makkerskabet Lund og Lose ikke kunne leve op til.

Derfor kunne der potentielt blive diskussion on næstformandsposten, fordi nogle vil mene, at der skal levnes plads til en kandidat fra øst. Det kunne være sundhedsminister Sophie Løhde eller politisk ordfører Morten Dahlin, men alting tyder på, at de begge pænt må vente en postgang eller to endnu uagtet deres ubetingede potentiale.

Alting tyder på, at vi, inden denne uge er omme, ved, hvordan Venstres kommende ledelse ser ud. Og alting tyder ligeledes på, at det nu bliver Troels Lund Poulsens tur til at vise, at han ikke alene er en politisk nørd og en kompetent magtspiller, men at han også formår at lede et kriseramt parti ud af krisen. Det bliver en utroligt vanskelig opgave, og risikoen for fiasko er mindst lige så stor som muligheden for succes.