Ambassadørens dagbog: Fængslingen af en dansk statsborger i Iran trumfede alt andet
En del af hverdagen som ambassadør er at forholde sig til, når tingene ikke sker som planlagt. I Tehran har især fængslingen af en dansk statsborger og koranskændingerne i Danmark været altoverskyggende på ambassaden. Læs denne udgave af 'Ambassadørens dagbog'.
Jesper Vahr
Ambassadør, Moskva, RuslandI denne serie har kolleger allerede skrevet interessante egentlige dagsbogsberetninger. Jeg tillader mig at fravige formatet.
Denne Teheran-"dagbog" handler om, hvordan dagligdagen med politisk og økonomisk informationsindhentning, myndighedskontrakt om forskellige emner, besøg på provinsniveau med videre ofte ikke bliver som planlagt. Fordi "noget sker". Her følger tre nedslag fra det seneste år.
September 2022 til udgangen af 2022: I protest mod Moralpolitiet
16. september 2022 døde 22-årige Mahsa Amini efter at være blevet tilbageholdt af Moralpolitiet for at bryde tørklæde-forskrifterne. Det fik de unge, navnlig i storbyerne, på gaden.
Ambassadørens dagbog
Hver dag arbejder de danske ambassadører for at pleje danske interesser i udlandet. Men hvordan ser deres hverdag egentlig ud?
Få et indblik de kommende uger, når vi bringer 'Ambassadørens dagbog'.
Ved årsdagen var der mange beretninger om begivenhederne sidste efterår. Dem skal jeg ikke gentage. I stedet lidt om, hvad ambassaden gjorde i situationen: Vi lagde alt til side, som kunne lægges til side, og koncentrerede os så om at observere, at analysere, at rapportere og at formidle.
Iran adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at her næsten ikke er udenlandske journalister. Også under protesterne kom nyheder enten fra statskontrollerede medier – som man ikke bør forlade sig på – eller stærkt Iran-kritiske medier i regionen, som internationale og danske medier i vid udstrækning – ofte noget ukritisk – støtter sig til.
I en sådan situation er det ekstra vigtigt for ambassaden selv at kunne observere begivenhederne. Det iranske styre begrænser diplomaters bevægelsesfrihed. Men under protesterne kunne vi dog færdes i Teherans gader og dér danne os et indtryk af, hvad der faktisk skete – ikke hvad den skrevne presse hævdede skete.
Vi analyserede sammen med andre ambassader situationen og delte vore observationer og analyser med Udenrigsministeriet. I weekenden omkring Mahsa Aminis død vandrede jeg med øjnene på stilke rundt i centrum og omkring universitetet og gav der seks til syv interviews til dansk radio og tv.
I de næste mange uger forblev protesterne højt på den politiske dagsorden, hvilket tilsagde hyppige indberetninger og indspil til fastlæggelse af en policy-linje. Dertil kom et engagement af de iranske myndigheder, hvor danske synspunkter, herunder vores fordømmelse af de iranske sikkerhedsstyrkers brutalitet og undertrykkelse af fredelige protester, blev formidlet i klartekst.
November 2022 til juni 2023: Dansk fængsling trumfer alt
Først en tilståelse: Når min svenske kollega i 2022 talte om, hvordan vanskelige svenske fængslingssager i Iran fuldstændigt havde ændret hans og den svenske ambassades tidsanvendelse og fokus, tænkte jeg "den er god med dig kammerat. Mon ikke du overdriver lidt?" Men jeg blev klogere.
Denne sag trumfede alt. Møder om sagen – og de var mange – fik forrang frem for alle andre møder.
Ambassadør, Iran
Fra det øjeblik jeg 2. november 2022 erfarede, at en ung dansker dagen før var blevet taget af iranske myndigheder og overført til det berygtede Evin-fængsel, indtil jeg præcist syv måneder senere fik underretning om, at nu havde flyet med danskeren ombord forladt iransk luftrum, var der vendt op og ned på ambassadens og min tilværelse.
Denne sag trumfede alt. Møder om sagen – og de var mange – fik forrang frem for alle andre møder. Rapportering ligeså. Man var i konstant beredskab – rejser blev igen og igen aflyst, fordi noget måske alligevel kunne ske på tidspunktet. Ambassaden brugte hundreder af timer på denne sag – hvortil kommer tidsforbruget fra mange andre danske myndigheder.
Hvad var det så, vi brugte tiden på? For det første talrige møder med det iranske Udenrigsministeriums konsulære og politiske afdeling og med det iranske Justitsministerium.
Foruden at få information, at drøfte sagens omstændigheder og at håndtere praktiske spørgsmål som konsulær adgang, bøger til den tilbageholdte og lignende var det fra dansk side vigtigt med en høj mødefrekvens for at understrege, at dette var en sag, hvor Danmark ville opretholde et konstant højt pres for en løsning.
Koordinationen med andre danske myndigheder var også hyppig og tidskrævende. Flere ligesindede lande havde som Danmark tilbageholdte i Iran. Vi delte hyppigt erfaringer. Så var der de lejlighedsvise besøg hos den fængslede i Evin-fængslet, som var vigtige – både for at støtte ham og for ved selvsyn at konstatere, at han fortsat var ok. Til slut kom det til et par højdramatiske besøg ved Revolutionsdomstolen under retssagen dér.
Sommeren 2023: Stod skoleret på grund af Koranskændinger
Siden jeg ankom til Teheran i 2020, har jeg flere gange måttet "stå skoleret", som medierne ynder at kalde det, når en ambassadør bliver kaldt til det stedlige Udenrigsministerium for at modtage en protest. Man får dog lov til at sidde ned. Det foregår altid ordentligt og værdigt.
Foruden det politiske i sagen var det en særskilt opgave at reducere vores egen sårbarhed og at sikre, at de ansatte var trygge.
Ambassadør, Iran
Men set bort fra de gange, hvor man anstændigvis må lægge sig fladt ned (som da en overfaldsmand angreb den iranske ambassadør i København), er der også i de sammenhænge en del ping-pong. De fleste sager har flere sider.
Jeg har også i de tre år flere gange været "kaldt op" på grund af koranskændinger. Men i løbet af sommeren med de mange koranskændinger i Danmark, herunder foran den iranske ambassade, blev tonen skærpet fra iransk side.
Det blev til en del af den slags indkaldelser, hvor jeg dels formidlede danske synspunkter og redegjorde faktuelt for, hvad der skete på gaden i Danmark, dels modtog iranske budskaber. Igen deltes indtryk og analyser med København.
På intet tidspunkt blev ambassadens eller de ansattes sikkerhed dog bragt i fare. Men det kunne vi ikke vide, da vi stod i situationen. Så foruden det politiske i sagen var det en særskilt opgave at reducere vores egen sårbarhed og at sikre, at de ansatte var trygge. Igen en sag, som for en tid var nærmest altoverskyggende, og hvor andre gøremål for en tid måtte lægges til side.
Jeg burde måske afslutte min "dagbog" med et alvorsfuldt citat fra Montesquieu eller Machiavelli.
Men pointen fanges bedst af John Lennon: "Life is what happens to you, while you’re busy making other plans". Sådan er livet og dagligdagen herude.