Berlusconi var den italienske forløber til Trump

At det lod sig gøre at dominere italiensk politik gennem næsten 30 år, herunder fire perioder som premierminister, siger noget om dybden af den økonomiske, sociale og kulturelle ulighed i det italienske samfund.

Ved at gå op imod ”den herskende klasse” gav han håb til vælgergrupper, som følte sig udstødt og overset og uden muligheder for at forbedre deres situation.

Parallellen til Trump er tydelig. Men der er også fællestræk med Boris Johnson i Storbritannien, Marine Le Pen i Frankrig og Recip Erdogan i Tyrkiet.

Det er ikke de politiske resultater, eller mangel på samme, som er det mest afgørende. For udstødte og oversete vælgere er det vigtigere at have en allieret ved rorpinden, som deler deres afsky mod ”eliten” og viser vilje og evne til at bekæmpe dens dominans.

At den pågældende politiske leder er offensiv i sine udmeldinger og nådesløs overfor modstanderne, øger kun tiltrækningen. Man føler, at man har fået en stemme. At modstanderne reagerer skarpt, er endnu bedre. Man bliver hørt.

Tiltalerne kan være med til at sikre Trump nomineringen som republikanernes præsidentkandidat

Michael Ehrenreich

I 2011 blev Berlusconi dømt for skatteunddragelse, og i de følgende år dalede opbakningen. Mange vælgere blev trætte af de skandaler, der fulgte med, ikke mindst gentagne sager om omgang med prostituerede under de berygtede fester i luksusvillaerne i Milano og på Sardinien.

Vil det samme ske for Trump? Ved midtvejsvalget i efteråret var der tydelige tegn på vigende tilslutning blandt amerikanske vælgere, men det har ændret sig efter tiltalen i New York for ulovlig brug af midler til valgkamp og tiltalen i Florida for at bemægtige sig hemmeligt-stemplede regeringsdokumenter.

Tiltalerne bekræfter for mange republikanske vælgere, at ”systemet” i Washington er ude på at få ”deres mand” ned med nakken, ivrigt sekunderet af Trumps egne påstande om, at han er udsat for en ”heksejagt”, foranstaltet af hans politiske modstandere.

Som billedet tegner sig i øjeblikket, kan tiltalerne være med til at sikre Trump nomineringen som republikanernes præsidentkandidat.

Det er mere tvivlsomt, om han kan vinde selve præsidentvalget, fordi mange midtervælgere vil blive skræmt væk, særligt på grund af de meget alvorlige anklagepunkter i Florida, som blandt andet omfatter spionage.

Hvorvidt Trump på længere sigt vil blive slidt ned som politisk figur af det kaos, der altid omgiver ham, vil afhænge meget af, om der opstår et alternativ med lignende politiske budskaber – men uden kaos.

Kommer der et alternativ, vil hans politiske stjerne formentlig falme på sigt.

Viser et sådant alternativ sig ikke, kan Trump meget vel fortsætte som politisk kraft, fordi de underliggende problemer i det amerikanske samfund, som han er et symptom på, ikke forsvinder.

For Berlusconi blev hans dalende tilslutning forstærket af, at der opstod et alternativ i form af den nationalkonservative bevægelse Italiens Brødre under ledelse af Giorgia Meloni, som siden oktober sidste år har været premierminister i Italien.

Giorgia Meloni er langt fra nogen kopi af Berlusconi. Men de er fælles om magtkritikken og angrebene på ”den herskende klasse”, og hendes succes er det bedste bevis på, at de underliggende problemer i det italienske samfund, som han var et symptom på, ikke er forsvundet.