Gråd bør ikke være en nødvendig følgesvend for et barn, der starter i vuggestue
Knap hver femte pædagog vurderer, at det ikke var en god oplevelse for barnet at starte i vuggestue. Når vi ved, at utryghed tidligt i livet kan have alvorlige konsekvenser for et barns senere trivsel og udvikling, er det direkte uansvarligt, hvis der ikke snart bliver gjort noget ved det, skriver Malene Angelo.
Malene Angelo
Psykolog, Børns VilkårJeg holdt for nylig et oplæg om børns trygge start i dagtilbud på en konference. Indledningsvis bad jeg de tilhørerne om at stikke en hånd i vejret, hvis de, i forbindelse med deres barns start i dagtilbud, havde oplevet at forlade barnet ulykkeligt i hænderne på det pædagogiske personale.
Skoven af hænder, der blev rejst, talte sit eget tydelige sprog.
Jeg oplever, at der hersker en myte om, at et barns afsked med sine forældre i daginstitutionen helst skal gå så stærkt som muligt. At et barn græder og klynger sig i forbindelse med sin opstart i enten vuggestuen eller dagplejen, skal man som forældre øjensynligt tage helt roligt.
Bliver man af gode grunde usikker på, om det nu også er forsvarligt at gå fra barnet, risikerer man som forældre at blive set som både pyldret og overbekymret.
Det er selvfølgelig ikke forkert, at gråd er både naturligt og forventeligt i forbindelse med, at et barn skal forlade de trygge rammer i hjemmet, og som noget helt nyt undvære sine forældre en stor del af dagen.
Knap hver femte pædagog vurderer, at det ikke var en god oplevelse for barnet at starte i vuggestue.
Malene Angelo
Det er heller ikke forkert, at det dygtige personale i mange tilfælde hurtigt vil kunne trøste barnet og gøre det trygt, og at det sjældent er formålstjenesteligt, at et barn skal observere sine forældres bekymrede ansigter imens.
Der er desværre bare også mange tilfælde, hvor forestillingen om, at den hurtige afsked er den bedste, hverken er det mest hensigtsmæssige for børn eller forældre.
Og der er utvivlsomt tilfælde, hvor myten mest af alt får lov at leve, fordi der hverken er tid eller pædagogisk personale nok til at praktisere overgangen fra hjem til dagtilbud anderledes.
På mange andre områder er vi i Danmark blevet gode til at anerkende, at børn har viden om, hvordan det er at være dem: Vi ved, at det er nødvendigt, at vi interesserer os for barnets perspektiv, hvis vi vil give børn gode rammer for deres opvækst.
Når det kommer til de yngste børn, vælger vi imidlertid at overhøre dem, når de med gråd fortæller os, at de endnu ikke er trygge i de nye rammer og har brug for deres forældre eller en voksen i dagtilbuddet, som de kender og er trygge ved.
På samme måde overhører vi de pædagoger og forældre, der hver dag er vidne til børnenes reaktion på de rammer, vi byder dem.
En undersøgelse, vi foretog i Børns Vilkår i 2022, viser, at mere end hver tiende pædagog ikke oplever at have mulighed for at give den tryghed og omsorg, som børn har brug for, når de starter i vuggestue.
Knap hver femte pædagog vurderer, at det ikke var en god oplevelse for barnet at starte.
Andre studier har påvist, hvor følelsesmæssigt stressende det er for børn at starte i dagtilbud. Især børn under et år har forhøjet stresshormon i kroppen længe efter, de er startet, hvilket indikerer, at de har særligt behov for at blive langsomt fortrolige med vuggestuen eller dagplejen.
Det er med andre ord ikke hensigtsmæssigt for et lille barns tryghed og trivsel at betragte overgangen til dagtilbud som noget, der skal overstås hurtigt.
Danmark er en europæisk højdespringer, når det kommer til, hvilke lande der har flest børn under tre år i dagtilbud mere end 30 timer ugentligt, og flere eksperter har gennem årene advaret mod, at så små børn overhovedet kommer i dagtilbud, når rammerne ikke er bedre.
Når vi samtidig ved, at utryghed tidligt i livet kan have alvorlige konsekvenser for et barns senere trivsel og udvikling og trække spor langt ind i voksenlivet, er det for mig at se direkte uansvarligt, hvis der ikke snart bliver gjort noget ved problematikken.
Vi har forskning fra både Danmark, Norge og Sverige, der viser, hvad vi kan tage i brug af relativt simple greb for at skabe trygge overgange fra hjem til dagtilbud.
Vi ved blandt andet, at det kan gøre børn mere trygge, hvis de får mulighed for at komme på gentagne besøg i dagtilbuddet inden opstarten, ligesom vi ved, at overgangen kan lettes ved, at forældre er med i længere tid og har en mere aktiv rolle.
Vi skal aflive myten om, at gråd og desperation er en nødvendig følgesvend for et barn i overgangen fra hjem til dagtilbud.
Malene Angelo
Alt sammen fører det til mindre gråd i børnegruppen, og det gør børnene hurtigere klar til samspil, leg og udforskning.
Endelig peger vores egen undersøgelse på, at mangel på tid og personale og flere nye børn, der starter på en gang, ikke overraskende kan have negativ betydning for den tryghed og omsorg, det enkelte barn får.
I stedet for gang på gang at spare på børneområdet bør kommuner understøtte dagtilbuddene i at omlægge deres praksis med henblik på at skabe trygge overgange for alle børn. Med større fokus på de små børns behov og med afsæt i den forskning, der findes på området.
Vi skal aflive myten om, at gråd og desperation er en nødvendig følgesvend for et barn i overgangen fra hjem til dagtilbud.
Og vi skal tilbyde pædagoger meget mere fleksibilitet til at kunne etablere et godt samarbejde med forældre, hvor de får tid og plads til at spille en aktiv rolle i at gøre barnet tryg i de nye rammer, uden at det skaber problemer for den praktiske organisering af hverdagen i resten af institutionen - en fleksibilitet som det sjældent er praktisk muligt at opfylde, som forholdene er i dag.