Dagens overblik: Løkke vil være tungen på vægtskålen, men nye målinger får det til at se svært ud

FN-rapport med klar opfordring

Det er nu eller aldrig, hvis vi vil holde den globale opvarmning nede på omkring 2 eller endda 1,5 grader ved udgangen af dette århundrede – og dermed afbøde nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne i form af oversvømmelser, tørke, voldsomt vejr og mangel på vand- og fødevarer.

Men det vil kræve et nærmest øjeblikkelige farvel til meget af den udledning af drivhusgasser, der i dag sendes op i atmosfæren, hvis vi skal indfri ambitionerne fra Paris-aftalen. Sådan lyder budskabet fra FN's Klimapanel, IPCC, der mandag præsenterede sin sidste del af den sjette hovedrapport siden 1990.

Konkret peger forskerne på, at hvis klimaforandringerne tøjles til 1,5 grader sammenlignet med i 1800-tallet, da den globale opvarmning begyndte, så skal verdens udledninger have toppet allerede om tre år, i 2025. Og derefter skal udledningerne falde drastisk. Det skriver Altinget, der er dykket ned i den nye klimarapport.

Du kan finde en række nedslag og se hele præsentationen af hovedpunkterne lige her.

Ny koalition i Grønland

Et år efter valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, har Grønland fået nyt landsstyre. Det blev offentliggjort mandag af det venstreorienterede parti IA, der har skiftet sin koalitionspartner gennem knap et år, løsrivelsespartiet Naleraq, ud med det store socialdemokratiske parti Siumut.

Det var IA, der rakte ud til Siumut, da partiet ikke mente, at samarbejdet med Naleraq fungerede længere.

De to koalitionspartnere har ad flere omgange stødt sammen. Det skete for alvor, da Naleraq-medlemmet Pele Broberg i et interview i Berlingske luftede idéen om, at kun grønlændere med inuit-baggrund skulle have lov til at stemme om grønlandsk selvstændighed. 

Du kan læse mere her hos Altinget.

Minister åben for at regulere "vag og elastisk" spillelov

Der findes ikke klare regler for, hvornår en spiludbyder skal gribe ind, hvis der er mistanke om misbrug. Og det vækker i Jyllands-Posten kritik fra ludomani- og juraeksperter, der kalder lovgivningen for vag og elastisk.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) åbner nu for at regulere yderligere, hvis der er behov for det. Det siger han i et skriftligt svar, hvor han fastslår, at man allerede er i gang med "en større opdatering" af spillelovgivningen.

"Vi skal stille krav til spiludbyderne, men vi skal også sikre os, at der er spiludbydere, som vi kan stille de krav til. For at vi kan sørge for den sikreste forbrugeroplevelse for de danske spillere, er det nødvendigt, at spilleren spiller ved en spiludbyder med en dansk tilladelse. På den måde er det kun spiludbydere, der er blevet grundigt undersøgt af Spillemyndigheden, som udbyder spil til danskerne," siger han til Jyllands-Posten.

Du kan læse hele historien her. Det er også i avisen, at du kan læse en række vidensbyrd fra efterladte til spilafhængige, der tog deres eget liv. 

Finansminister vil fravige budgetlov 

Konsekvenserne af krigen i Ukraine i form af titusindvis af ukraine flygtninge, øgede udgifter til Forsvaret og store stigninger i energipriserne udgør "en exceptionel situation". Og derfor er der behov for at fravige budgetloven. Sådan lyder konklusionen fra Finansministeriet.

"Det er en ekstraordinær situation med krig i Europa. Det har meget store konsekvenser for hele Europa, og det gælder desværre også for dansk økonomi," siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

Det er budgetloven, der sætter rammer for, hvor store underskud Danmark må have. 

Du kan læse mere her.

Løkkes mandater rykker ikke ved magtbalancen i dansk politik

Og så er vi nået til Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. 

For hvis der var valg i dag, ville Socialdemokratiet og dets støttepartier kunne beholde magten – også selv om Moderaterne står til at få fire mandater i Folketinget.

Dermed er der ingen umiddelbart udsigt til at blive tungen på vægtskålen, sådan som Løkke ellers går efter. Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i marts, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Og det er ikke tilfredsstillende for Lars Løkke Rasmussen. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som altså spår, at partiets dage vil være talte i sådant tilfælde: 

"Medmindre de fire mandater bliver afgørende, vil det være en katastrofe for Løkke at komme ind så få mandater. Sker det, bliver det kun til en enkelt valgperiode til Moderaterne, for i den situation vil Løkke ikke kunne holde gejsten oppe. Det vil simpelthen være for småt for ham," siger Erik Holstein.

Her kan du læse, hvordan Moderaterne ifølge Holstein alligevel har potentiale til i sidste ende at stå med flere mandater. Og i denne analyse kommer vores politiske redaktør, Esben Schjørring, med sit bud på, hvorfor Løkkes projekt "hænger alvorligt i bremserne".

Det sker i dag

• Der er høringer i undersøgelseskommissionen, der blandt andet skal redegøre for forløbet omkring det kuldsejlede inddrivelsessystem EFI og de mange sammenlægninger og effektiviseringer gennem 00'rne.
• Udenrigspolitisk Nævn mødes klokken ni for at drøfte situationen omkring Rusland.
• Der er denne tirsdag en række samråd. Herunder om forholdene for de indvandrerkvinder som fastholdes i voldelige forhold, grundet frygten for at blive udvist ved begæring om skilsmisse, og hvordan det kan sikres, at det er muligt for de social- og sundhedsmedarbejdere, der i dag arbejder på deltid, at blive ansat på fuldtid.
• Klokken 13.00 er der udvidet partilederdebat i Folketingssalen. Der er også en række afstemninger på programmet. Og så er der forhandling om udenrigsministerens redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, samt udenrigsministerens redegørelse om udvalgte internationale organisationer.
• Politikerne skal desuden behandle en række lovforslag. Herunder den, der skal bane vejen for den såkaldte varmecheck. 
• I EU-regi mødes EU's økonomi- og finansministre. Sanktioner mod Rusland og de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine er blandt andet på dagsordenen.